• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

supertraining.dk Homepagesupertraining.dk

  • MENU
  • PROFIL

#44 – Stole- og skolevanvid

27/12/2011 af Bigshooter 8 kommentarer

Indlæg tidligere bragt på bb.dk…

Hvis jeg skal nævne en af de største udfordringer gennem min skolegang, fra folkeskole, gennem gym, og nu til uni, så har det været stolene.

I et så gennemreguleret, så totalt-superviseret land som det danske, skulle man tro at dette issue ville være et non-issue, løst, klaret og overstået for længst. Men nej. Det jeg taler om er de helt almindelige træstole som helt almindelige børn tortureres med hver dag.

“Dårlig ryg” er en folkesydom, en epidemi hos menneskeracen. Jo mere udtalt lidelsen, jo mere umiddelbar hensyntagen. Men visdom tilsiger, at forebyggelse er den bedste kur. Den vise mand ville sige, at den dårlige ryg skal forebygges, og jo snarere, jo bedre.

Så hvorfor er det, at en gennemsnitlig undervisningsstol er en sølle, uergonomisk, billig trækonstruktion der ikke tager hensyn til sundheden? Som Napoléon sagde, man skal ikke tilskrive ondskab hvad kan tilskrives stupiditet, så jeg vil pege på stupiditet. Og selvfølgelig det afgørende adjektiv: billig.

Den ignorante opfattelse er at bare man “sidder oprejst”  – ie. ingen krumning i ryggen – så må det være den rette stilling. Det er selvfølgelig også bedre, end at sidde og falde sammen, foroverbøjet, og på den måde smutte diskus som man smutter mandler. Men der er stadig kompression på de nederste lændehvirvler. Jeg har altid været fortaler for, at man sidder tilbagelænet, med det formål at aflaste lænden.

Det siger helt sig selv, og af den grund har jeg altid siddet tilbagelænet, nærmest liggende bagud, når det var muligt. Desuagtet diverse læreres og andre ignorante personagers kommentarer om det. Læs selv her for nyere evidens på området: http://news.bbc.co.uk/2/hi/6187080.stm

Man kunne drage en parallel til det skæve tårn i Pisa. Opførte man en stor konstruktion som skulle støtte tårnet i/mod dets hældning ville dette aflaste fundamentet. Stoleryggen er her konstruktionen der aflaster kroppen/rygsøjlen. Retter man tårnet helt ud, så står det flot og oprejst, men det vejer stadig en helvedes masse kilo hvilket komprimerer de nederste mursten. Murstenene er din lænd.

Det negative ved at sidde tilbagelænet er det kan forstærke forward head posture. Jeg vil her i en opstilling af lændekompression vs forward head posture foretrække sidstnævnte, hvis der i øvrigt er den fornødne opmærksomhed på god holdning resten af tiden. Lændeproblemer har det med at blive halvkroniske. Hvis man har nakkeholdning som en due kan det selvfølgelig være problematisk at foretrække FHP. Det må bero på en individuel vurdering. Husk dog, som Eric Cressey siger: Perfect posture doesn’t exist. Uanset hvordan man står, ligger eller sidder er der altid noget der er uhensigtsmæssigt.

I folkeskolen husker jeg der kom nye, “fine” – og sikkert dyre – “ergonomiske” stole og borde til. Jeg siger “ergonomiske”, for de var alt andet end det. Sædet var en besynderlig kurvet størrelse, hvor meningen var, at man slet ikke skulle støttes af ryglænet, men at man i stedet skulle læne sig ind over det skrå skrivebord når man skulle skrive og læse, osv. Der var sågar illustrationer forsynet, indgraveret i skrivebordet under en gennemsigtig lineal. Min egen lineal var dog ikke gennemsigtig, da jeg kradsede den i stykker. Idéen var elendig. Der var ingen – ingen – der nogensinde sad som det var intenderet. Og selv hvis de havde gjort det havde det været en ringe arbejdsstilling.
Noget jeg allerede engang var vokal i mine protester omkring var, at læreren havde et lignende stol&skrivebord, men denne stol var forsynet med puder. Hvor elevernes stole var hård træflade Hvad kan man udlede af dette? Enten at læreren fortjener en komfort som eleven ikke gør, eller også at læreren behøver en pude som eleven ikke gør, pga. aldersforskellen, hvilket tilsiger at rygproblemer opstår med tiden, hvilket fordrer forebyggelse. Uanset hvad forklaringen er, så er det vanvid. Jeg bliver Pink Floydonian i min agiteren over denne apartheid-light tilstand.

Et barns krop kan tåle en helt masse misbrug, som man aldrig ville udsætte en voksen for, så det er en dejlig nem løsning at indkøbe en masse elendige træstole og spare penge her. En nem og dejlig, og uacceptabel løsning. Hvad værre er, løsningen behøver ikke være dyrere. En stol der tillader 120-135 graders lænen bagover er ikke umiddelbart en dyrere stol.

Jeg nævner at stolene har været en af mine største udfordringer, og dette endda uden at jeg har haft nogen lændeproblemer. Udfordringen er ikke fysik. Den er mental. Det at vide at man sidder på noget bras som en halv time i et sløjdlokale kunne udbedre definitivt. Bras, indkøbt for at spare på de forkerte poster, med min og din ryg som offer.

**Bonusinfo**: Nogen kan måske huske dengang skoler fik den geniale idé at elever skulle sidde i en hesteskosformation. Det indebar, at lidt over en tredjedel af eleverne måtte sidder med hovedet konstant drejet til højre for at kunne se læreren, mens den anden lidt over en tredjedel måtte sidde med hovedet drejet til venstre. Hvis ikke de små børn havde ondt i nakken i forvejen, så fik de det i hvert fald nu. Man kunne næsten konspirationsteoretisk spekulere om Dansk kiropraktorforening i det skjulte betalte nogle beslutningsmagere for at træffe så åbenlyst dårlige beslutninger, men forklaringen er, igen, blot stupiditet. Endnu et eksempel på, at folk i en position af påtaget autoritet ikke ved hvad de snakker om. Og endnu et eksempel på, at man ofte ikke skal lytte til sin lærer.

skolevanvid

 

Share this:

  • Email
  • Facebook
  • Twitter

Skrevet i: Prehab & rehab

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Nicolai skriver

    28/12/2011 kl. 13:39

    Undskyld hvis jeg spørger lidt dumt, men når du skriver tilbagelænet, mener du så ved at vippe på stolen eller sætte sig længere frem på sædet?

    tak 🙂

    Svar
  2. Simon skriver

    28/12/2011 kl. 22:56

    Hey Nicolai
    At sætte sig længere frem på sædet så du kan læne dig bagud på rygstøtten. At vippe på stolen er fint, i det omfang du ikke vælter bagover og slår hovedet eller ryggen. Jeg vippede selv meget på stolen i min skoletid og husker at mange timer gik med den underholdende eksercits at tippe stolen og stoppe lige akkurat ved grænsen til at falde bagover.

    Svar
  3. Nicolai skriver

    29/12/2011 kl. 19:16

    Tak for svaret, når jeg nu alligevel har et par år tilbage af skolen, kan jeg jo ligeså godt prøve så vidt muligt at undgå dårlig ryg, når jeg allerede har haft problemer med lænden 🙂

    Svar
  4. Andreas skriver

    05/01/2012 kl. 02:04

    Den bedste siddestilling er den næste siddestilling?

    Svar
  5. Simon skriver

    02/02/2012 kl. 02:17

    Andreas, det er ikke helt forkert.

    Svar
  6. Tobias skriver

    21/02/2012 kl. 20:48

    Hej Simon.

    Kan disse elendige stole også forårsage spændingshovedpiner? Jeg døjer nemlig med hovedpine omme i nakken omtrent hver tredje dag jeg er i skole, som føles som en trykken i baghovedet og “båndet” i nakken føles enormt stramt.

    Hovedpinen begynder at komme i 5 lektion (omkring 13:30) og bliver værre og værre og til sidst helt ulideligt.

    Det plejer at aftage 1-2 timer efter jeg er kommet hjem.

    Svar
  7. Papaloy skriver

    13/03/2012 kl. 14:27

    Måske et billede eller illustration af hvad De mener, vil underbygge Deres forklaring samt læserens forståelse betydeligt mere..

    Eller godt beskrevet.

    /P.

    Svar
  8. Daniel skriver

    08/06/2012 kl. 16:52

    Hej Simon,

    Som altid et meget relevant, velunderbygget og velformuleret indlæg!
    Lige et spørgsmål til at sidde tilbagelænet; vil du ikke mene at hvis man læner sig tilbage til 135 grader på en almindelig stol, så kan det være svært at undgå at kyfosere i lænden. Så for at opnå den lødige 135 graders-stilling skal man have en stol der kan lænes bagud i samme omfang og derved yde støtte til ryggen i dens fulde længde. Ligesom illustrationen i BBC artiklen.
    Og hvis man ikke har en stol med førnævnte egenskab, vil det så ikke være bedre at sidde “oprejst” (90 grader)?

    /daniel

    Svar

Skriv et svar til Nicolai Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Abonner via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Seneste kommentarer

  • FTK til #284 – Platoon: The Wisdom of Barnes
  • Steffi Graf til #284 – Platoon: The Wisdom of Barnes
  • Bigshooter til #283 – Kropshævninger
  • Rune til #283 – Kropshævninger
  • Kim til #283 – Kropshævninger

Arkiver

  • juli 2022 (2)
  • juni 2022 (1)
  • maj 2022 (1)
  • februar 2022 (1)
  • januar 2022 (1)
  • november 2021 (1)
  • september 2021 (1)
  • juli 2021 (1)
  • juni 2021 (1)
  • maj 2021 (1)
  • april 2021 (1)
  • marts 2021 (1)
  • februar 2021 (1)
  • januar 2021 (3)
  • december 2020 (2)
  • november 2020 (2)
  • oktober 2020 (2)
  • september 2020 (1)
  • august 2020 (1)
  • juni 2020 (3)
  • april 2020 (1)
  • marts 2020 (2)
  • februar 2020 (4)
  • januar 2020 (3)
  • december 2019 (1)
  • november 2019 (4)
  • oktober 2019 (3)
  • september 2019 (3)
  • august 2019 (1)
  • juni 2019 (2)
  • maj 2019 (3)
  • april 2019 (4)
  • marts 2019 (5)
  • februar 2019 (6)
  • november 2018 (1)
  • oktober 2018 (2)
  • september 2018 (2)
  • august 2018 (1)
  • juni 2018 (2)
  • april 2018 (2)
  • februar 2018 (1)
  • december 2017 (6)
  • november 2017 (3)
  • oktober 2017 (1)
  • august 2017 (1)
  • juli 2017 (1)
  • maj 2017 (1)
  • april 2017 (5)
  • marts 2017 (4)
  • januar 2017 (2)
  • december 2016 (3)
  • november 2016 (3)
  • september 2016 (3)
  • august 2016 (2)
  • maj 2016 (1)
  • april 2016 (2)
  • marts 2016 (3)
  • februar 2016 (2)
  • januar 2016 (3)
  • november 2015 (5)
  • oktober 2015 (1)
  • september 2015 (3)
  • august 2015 (3)
  • juli 2015 (2)
  • april 2015 (3)
  • marts 2015 (3)
  • februar 2015 (4)
  • november 2014 (1)
  • oktober 2014 (2)
  • september 2014 (2)
  • august 2014 (2)
  • juli 2014 (2)
  • juni 2014 (1)
  • maj 2014 (3)
  • april 2014 (1)
  • marts 2014 (3)
  • februar 2014 (5)
  • januar 2014 (3)
  • december 2013 (4)
  • oktober 2013 (2)
  • september 2013 (3)
  • august 2013 (5)
  • juli 2013 (2)
  • juni 2013 (3)
  • maj 2013 (5)
  • april 2013 (8)
  • marts 2013 (5)
  • januar 2013 (1)
  • december 2012 (1)
  • november 2012 (3)
  • oktober 2012 (3)
  • august 2012 (1)
  • juli 2012 (2)
  • maj 2012 (2)
  • april 2012 (2)
  • marts 2012 (3)
  • februar 2012 (4)
  • januar 2012 (2)
  • december 2011 (6)
  • november 2011 (3)
  • oktober 2011 (1)
  • september 2011 (5)
  • august 2011 (3)
  • juli 2011 (3)
  • juni 2011 (4)
  • maj 2011 (7)
  • april 2011 (8)

Kategorier

  • Bodybuilding (125)
  • Diverse (66)
  • Ernæring (42)
  • Fitness (96)
  • Ikke kategoriseret (9)
  • Kosttilskud (21)
  • PED (52)
  • Podcasts (14)
  • Powerlifting (42)
  • Prehab & rehab (47)
  • root (1)
  • Sport (31)
  • Sundhed (27)

Footer

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy

Copyright © 2022 · Genesis Sample til Genesis Framework · WordPress · Log ind

loading Cancel
Post was not sent - check your email addresses!
Email check failed, please try again
Sorry, your blog cannot share posts by email.