Jeg havde oprindeligt ikke intentioner om at dække DR’s nye program “Doping Epidemien” i Danmark, men efter at være blevet bombarderet med henvendelser desangående undersøgte jeg selv udsendelsen.
Jeg havde på forhånd forestillet mig, at der ville være tale om en omgang overproduceret, unuanceret og usaglig følelsesporno, og den formodning fik jeg hurtigt bekræftet.
Jeg har allerede identificeret en lang række problemer med udsendelsen, og bringer nu, over de næste par dage, forskellige indlæg hvor jeg præsenterer 1-2 af pointerne i hver.
Første problem:
Uacceptabel adfærd fra Anti Doping Danmark kontrollant Søren Voss
I udsendelsens anden del, vist mandag kl 20, er Jesper Skibby (og bare rolig, jeg skal nok komme ind på hans motivation for at lave denne udsendelse i et kommende indlæg) ude med ADD kontrollant Søren Voss.
Screenshot fra Anti Doping Danmarks hjemmeside, oversigt over medarbejdere
At Søren Voss er ADD kontrollant vil sige at han er ude at besøge fitnesscentre og udpege motionister som udtages til en dopingkontrol. I udsendelsen ser vi Jesper Skibby mødes med Søren Voss, og så besøger de et fitnesscenter. Man ser Søren Voss og Jesper Skibby træde ind i et motionscenter for at lede efter personer som Søren kan udtage til dopingtest og få sanktioneret så de ikke længere har lov til at dyrke idræt i fitnesscentre eller centre under DFHO, DGI, DIF, mv.
Og her går det helt galt for Søren Voss (i billedet til højre). Citeret ordret fra udsendelsen:
Søren Voss: “Men du kan se, en som ham [med henvisning til en mand der træder ind i Sørens synsfelt], der er jo ingen tvivl med ham i den grå at han på et tidspunkt har taget noget, ik’?” Screenshot fra DR.dk
Billeder af den omtalte mand, screenshot fra DR.dk. For personer der kender ham eller har set ham før og har ham i hukommelsen vil han være ganske genkendelig.
Søren Voss’ adfærd er fuldstændigt uacceptabel, og lad mig forklare enkelt hvorfor.
Det er ikke Sørens Voss’ opgave at udpege motionister og så rette en offentlig, verbal mistanke mod deres person. Søren kan udpege og indkalde personer til dopingkontrol. At Søren begynder at gøre sine private tanker (som han har lov til at have) offentlige er uacceptabelt. Faktum er at en person er uskyldig indtil bevis er tilstrækkeligt ført for det modsatte, og det gælder også motionsdopingsager.
Søren Voss’ adfærd er injurierende. Straffelovens § 267 under kapitel 27 om Freds- og æreskrænkelser siger:
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
En påstand om at en person har taget doping er injurierende!
Det forudsigelige svar på det vil være at hans ansigt jo er sløret. Det er lige meget. Det kræves ikke at personen som det udsagn der er injurierende angår er fuldt ud offentlig eller identificerbar. Jeg har vedhæftet 2 screenshots af manden de omtaler, men i udsendelsen kan man se flere. Personer der kender ham den grå eller som har set ham vil kunne være i stand til at identificere ham. Derudover er kun hans ansigt sløret. Hans trøje – en personlig beklædningsgenstand – er ikke, og hans baghoved er heller ikke. Derudover kan man aflæse hans kropssprog. Nu skal det lige siges, at Søren Voss’ adfærd havde været uacceptabel uanset om DR havde censureret personen yderligere. Men at de IKKE har censureret ham gør det bare værre.
Ikke blot er påstanden injurierende, den er åbenbart upassende for Anti Doping Danmark. Det hører ingen steder hjemme at Anti Doping Danmark gør deres mistanker offentlige. Dem skal de holde for sig selv. De må handle på deres hjemmel, deres retlige grundlag.
Derudover er der sandhedsværdien af udsagnet. Søren Voss præsenterer det som noget helt åbenbart, uomtvisteligt for de indviede. Sludder. Jeg kender clean – og jeg mener 100% clean, aldrig rørt noget – folk som mistænkes og beskyldes igen og igen. Og igen. Anti Doping Danmark bidrager væsentligt til denne udvikling. Der er faktisk folk der er født med exceptionel træningsgenetik og som med mange års træning kan opnå voldsom størrelse. Så om end et flertal på den størrelse vil have brugt doping på et tidspunkt, så er det ikke givet. Der findes undtagelser.
Søren Voss’ adfærd er fuldstændigt uacceptabel og vil blive gjort til genstand for en klage (i form af et offentligt brev) til Anti Doping Danmark. Denne klage skal udmunde i for det første disciplinære sanktioner mod Søren Voss og hans ulovlige adfærd, dernæst en indrømmelse fra Anti Doping Danmark og en erklæring om at de i fremtiden strammer gevaldigt op på deres kontrollanter.
…for det desuden er ikke første gang jeg bliver bekendt med dette. Jeg har hørt tilpas mange beretninger fra fuldt ud troværdige personer om hvordan kontrollanter ude på opgave står og snakker mere eller mindre højlydt om hvem af de udtagne er positive.
Uacceptabelt og ulovligt, Anti Doping Danmark. I bryder loven og udviser uanstændig og uacceptabel opførsel.
Til personen i videoen, send mig en mail hvis du ønsker at forfølge sagen retsligt, og så skal jeg sætte dig i kontakt med nogle egnede personer. Jeg kan kun opfordre dem der kender manden til at henvise ham til dette indlæg så retfærdigheden kan ske fyldest.
At Anti Doping Danmark bryder loven og procedure er mig ingen overraskelse. Jeg havde forventet indre mindre, med historikken fra deres kontrollanter in mente.
ipvijfvijbj skriver
Hvordan tror i at man kan blive kontrollør/ ansat ved ADD?
Mit bud ville være at man skulle igennem et intenst forløb hvor du vil blive strippet for enhver rest af dømmekraft og evne til at tænke selvstændigt. Til sidst i forløbet vil du blive kommanderet at gentage disse 3 sætninger indtil du bliver fortalt at stoppe.
“Du gør intet forkert” “Ikke stille spørgsmålstegn” “Du har loven på din side”
Mads skriver
Godt indlæg, Sandy!
Så også programmet – det var forfærdeligt!
Sean skriver
Jeg er en gang blevet udtaget til en dopingtest. Under hele forløbet spørger jeg ind til hvordan og hvorledes fremgangsmåden er.
1. Du skal tisse indenfor 2 timer, kan du ikke er du dopet!
2. Har du travlt og kan ikke tisse? Du er dopet!
3. Er din urinkoncentration ikke høj nok? Du er dopet!
4. Er mængden af urin ikke over 70 ml? Du er dopet!
5. Det er dit ansvar at dine kosttilskud er rene, er det ikke det? Du er dopet.
Så ADD går modsat retsvæsnet ind for at du er skyldig indtil andet er bevist.
Jeg var var ren, mit eneste problem var at indtage væske nok til at kunne afgive min prøve
Olsen skriver
Nogen der ved, om Jesper Skibby brugte manuskript under serien? Hans oplæserstemme er så oprigtig og naturlig, at jeg kommer helt i tvivl.
Sean skriver
Nu fik jeg set omtalte program og gudfader en omgang skuespil og moralsk pegen fingre for hoben. Jeg blev så gal at jeg tjekkede den kære Skibby på FB.
Jeg finder det spøjst at han i sit program kan sidde og tude over sit doping forbrug og cykelsporten og i samme åndedrag klistre sin væg til med billeder af sig selv fra karrierens højdepunkter.
Det bedste er næsten hans motto “Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”.
Fuck hvor en debil spade!
Ps. drop at skrive negative ting på hans væg, de forsvinder med det samme 😀
Sofia skriver
Det citat du henviser til er det ikke det fra hans offentlige fb side og ikke hans personlige? Så det er ikke nødvendigvis ham selv der skriver på den eller styrer den, men derimod nogle fans.
Brian skriver
Det er vel ADD der også finansierer programmet med Skibby? Med tanke på det helt overdrevne taletid de får?
Helt klart en god måde at bruge nogle af millionerne.
Marc skriver
Det er helt underligt at se sit trænings center, i tv’et.
Og alle som bare har set den, dårligt censureret person er ikke i tvivl om hvem han er.
En super flink fyr.