Nu specialeprocessen er overstået og jeg er færdiguddannet er det tid til at poste flere indlæg.
Så, without further ado: 3 gode råd.
1. Manuel behandling og terapi – caveat emptor
Jeg kender mange mennesker som har brugt mange penge på mange former for behandling. Kiropraktik, akupunktur, massage, mv. Mange af disse penge er spildt. Slet ikke alt, overhovedet, men i for mange tilfælde. Lad os starte med massagen. I det omfang man køber massage, hvilket (ingen overdrivelse) alle har godt af på en eller anden måde, da alle har en eller flere muskler/muskelgrupper der er hypertone og irriterede, så lad det være hård, effektiv massage med konkret, lokalt formål. For visse problematikker kan det siges så hårdt: GLEM svensk bullshit massage med lange strøg. Hvis man har et egentligt problem – fx overaktive trapz, ømme pec-hæftninger mv., så skal der i en del tilfælde hård eller halvhård massage til. Ikke wellness. Personligt finder jeg stor nydelse ved voldsom, smertefuld massage, men for de flestes vedkommende harmonerer hård massage og nydelse ikke. Hvis du alligevel går efter velvære og nydelse, så besøg din lokale thaibiks og få i det mindste noget ordentligt ud af det.
Hvad angår kiropraktik, så er jeg ikke modstander, men kun begrænset tilhænger. Jeg vil ikke bruge en masse energi på at diskutere kiropraktikkens meritter og plads i behandlingsmuligheder. Jeg vil sige to overordnede ting om kiropraktik: 1.) det kan have sin plads når man skal behandle konkrete problemstillinger 2.) mange klienter/patienter malkes unødvendigt meget, dvs. de kommer igen og igen rutinemæssigt, bliver knækket og sendt hjem. Manipulering af SI-led – “Så, så virker du igen”. Og det holder lige indtil de kommer ned på gaden og sætter sig op på deres cykel. Det er en fordel at kunne selvmobilisere. For så vidt angår nakkeproblemer er det imidlertid svært.
Akupunktur, igen, det kan (muligvis) have sin plads. Men lad være med at tro at det er en mirakelløsning, og lad være med jævnligt at smide penge efter det for en god ordens skyld.
Bottomline, hård, effektiv, KOMPETENT massage kombineret med ordentlig træning er som udgangspunkt langt mere effektivt. Det er i øvrigt meget få mennesker der kan finde ud af det. Kvinder er som udgangspunkt diskvalificerede pga. svage hænder og de fleste behandlere kan simpelthen ikke finde ud af at tage fat det rette sted.
2. Shake efter træning
Jeg ser til tider folk der ikke drikker deres shake efter træning. De lader den stå derhjemme (eller rettere, mixer den når de kommer hjem). Det giver ingen mening. Sandt, der er en evig debat i ernæringskredse om proteinbehov, proteintiming og antal måltider per dag og steady stream vs. bolus-dosing og så videre. Den akademiske konklusion er til tider at det ikke gør nogen forskel. Snakker vi shake efter træning, så drik den netop efter træning – ikke 30-60 min senere. Om end teorien om window of opportunity ikke er endegyldigt bevist, så er der i det mindste argumenter for den og potentielle gevinster. Jeg er ikke stødt på argumenter for at vente 60 min, udover noget 90er bro-science om øget udskillelse af væksthormon. Det samme gælder i øvrigt BCAA. BCAA i pulverform er relativt billigt. Der findes folk der bruger mange, mange timer på at diskutere for og imod BCAA. Den akademiske diskussion er fin, men som udøver bør det ikke være mere kompliceret end at konstatere at BCAA er rimeligt billigt og at det kan føjes til arsenalet gerne i perioder med voldsom kcal og carb restriktion. Som udøver er det ikke rationelt at bruge mange timer på at overveje en så beskeden udgift.
3. Drop testosteronboostere
De virker ikke. D-aspartic acid er muuuligvis en joker i den retning (formentligt ikke). Det startede med en italiensk undersøgelse (link) for nogle år tilbage der viste at det øgede T-levels betragteligt. Så kom der senere en undersøgelse (link) der aflivede det. Og husk i øvrigt at kosttilskud overvejende er bullshit, og at kosttilskudsindustrien er et Mount Everest af bullshit.
Kasper skriver
Benytter du dig selv af shakes efter træning? Og i så fald; hvilke kosttilskud benytter du her i?
Morten skriver
Fsv. angår Massage – det forekommer mig uendeligt svært at finde kompetent massage i København (sikkert også andre steder). Serguei på Klinikken Gammeltorv er ganske udmærket og den bedste jeg endnu er stødt på, samtidig med at jeg har spildt masser af penge på ueffektiv wellness. Har du nogle anbefalinger?
Bigshooter skriver
Kasper> det burde fremgå at jeg benytter mig af shakes. Med mit kcal indtag er der forøvrigt ingen vej udenom. Udgangspunktet er blot whey.
Morten> Jeg har faktisk prøvet Serguei. På folks anbefaling. Han var uduelig. Det var børnetime. Spild af penge, ligesom alle andre massører i byen. Send mig evt en mail omkring dine behov.
Lasse skriver
Simon, hvor brugbar mener du foam rollers er?
Hvornår ville være oplagt at bruge den?(tænker før eller efter træning f.eks.)
Og hvor frekvent bør den bruges?
Jeg har erhvervet mig en, men er allerede lidt i tvivl, om det egentligt er tiden værd, at ligge og rulle rundt på den, da jeg ikke har styr på kvaliteten af dens effekt.
Rasmus skriver
Vil med glæde læse dine kilder til punkt nr. 2. Både mht. måltidtimingen og BCAA som supplement.
Asger skriver
Rasmus> Her er et studie der kigger på timingen af whey protein, creatine, carbohydrate.
http://vuir.vu.edu.au/1436/1/MSSE2006_%283%29.pdf
Der er det tydeligt at effekten er størst ved indtagelse lige før og efter træningen versus morgen og aften, hvor der minimum var 5 timer fra træningen til indtagelsen.
Asger
Rasmus skriver
Ved ikke om det er stedet, at gå ind i en større diskussion omkring tilgængelig evidens på området.
Jens Lund skriver
Mht. proteintimingen, så er denne nye meta-analyse jo interessant: http://www.jissn.com/content/10/1/53/abstract
Peter Thinggaard skriver
Jeg har selv haft gode erfaringer med Casper Hornhaver(sportsmassør)
Han har hvertfald formået at ramme nogle kritiske punkter på mig som ingen andre har ramt.
Andre med lignende gode erfaringer fra ham?
Jan Madsen skriver
Jeg ved ikke meget om kiropraktik, men ligesom med akupunktur har jeg ikke nogen fortalere sandsyliggøre de positive effekter, de hævder.