GET READY TO ROOT FOR THE BAD GUY!
Faste læsere af bloggen her ved at et tilbagevendende indslag er celebrities (der bruger anabolika) som “skal i fængsel”. Til dem der ikke forstår ironi, så er pointen ikke at nogen skal i fængsel, men tværtimod den modsatte. Det er en udstilling af menneskers tendens til “double-think”. Mange almindelige mennesker mener at folk der bruger dopingmidler skal straffes, men når det kommer til celebrities – og husk nu, i lovens og demokratiets ånd er alle mennesker lige – så er dommen knap så stærk. I fremtiden vil jeg compile alle disse indslag om hvem der “skal i fængsel” i ét langt indlæg som løbende holdes ajour. Lige dette indlæg, dog, fortjener en post for sig selv.
Det handler om Mel Gibson, der er hoppet på hormonbehandling. Hormonbehandling indebærer brug af testosteron og/eller somatropin (væksthormon), hvor testosteronterapi er det mest almindelige, til at kompensere for den aldersrelaterede nedgang der finder sted i disse niveauer hos mænd med alderen. Testosteron og somatropin er dopingmidler, og er i Danmark omfattet af lov om forbud mod visse dopingmidler, og køb, salg, besiddelse mv giver som udg pkt op mod 2 års fængsel. For ikke længe siden blev der tilføjet en bestemmelse som, under skærpende omstændigheder, hæver strafferammen til 6 år. Hvilket i øvrigt skete imod Rigsadvokatens anbefaling, hvilket jeg har blogget om tidligere HER: http://supertraining.dk/81-rigsadvokaten/
Almindelige mennesker har ikke adgang til hormonerstatningsterapi i et land som Danmark. For det første fordi kulturen ikke er sådan i Danmark. Der er ganske enkelt ikke megen fokus på emnet, og kriterierne for at initiere fx testosteronerstatningsterapi er forholdsvist konservative. Bemærk her, at jeg ikke tager stilling til hvorvidt dette er medicinsk “godt” eller ej. Fremstillingen desangående er alene redegørende uden værdidomme. I USA behandles langt flere relativt til befolkningsantal med hormonerstatningsterapi, og en stor del af denne årsag er formentligt, at der er penge i det for lægerne og medicinalbranchen. Det hører med til historien, at den måde HRT de facto forvaltes på fx i USA ikke sjældent handler om et let suprafysiologisk boost. Med andre ord, at booste personen til den øvre ende af normalområdet. Teknisk og faktisk så er det sådan, at pågældende person (patient) “tager steroider”, men det “at tage steroider” er i folkeopfattelsen jo noget andet end medicinsk behandling. Det er noget der forbindes med muskelpump og bodybuilding og cable-pushdowns med rope (Rockerøvelsen!!) og at være skaldet og have tatoveringer og være slagsbror og diverse andre fordomme/klicheer. Men der ER tale om “at tage steroider”. Der er heller ikke nogen fuldstændig klar grænse for hvornår der er tale om “erstatnings”terapi, og hvornår man er i suprafysiologisk territorie. Hvornår er hvad hvad? Hvornår bør hormonerstatningsterapi initieres? Er det når man er under normalområdet? Er det når man er i bunden af normalområdet? Hvad med at være i bunden af normalområdet i en relativt ung alder? Det er altså en sliding scale. Og det er det egentligt også med dosering, med mindre man har positiv viden om hvor vedkommende befandt sig i ungdommen mht sine hormonelle niveauer (og selv da er det ikke nogen objektiv sandhed hvor man skal befinde sig). Det er jo reelt dosen der bestemmer hvor vedkommende havner i niveau. For at gøre en lang historie kort: Der er ikke nogen universel medicinsk konsensus om hvornår HRT bør initieres, andet end i klokkeklare tilfælde af hypogonadale tilstande hvor den underliggende årsag altså ikke kan løses. Som udgangspunkt er testosteronerstatningsterapi i øvrigt en livslang beslutning.
I Danmark er der mænd der behandles med testosteronterapi (dog få), men jeg er ikke bekendt med at væksthormon benyttes i andet end helt åbenlyse tilfælde af mangel (hvilket generelt set udelukker tilfælde af aldersrelateret nedgang i selvsamme hormon). Faktisk så KAN en almindelig læge slet ikke udskrive væksthormon. Somatropin er af Sundhedsstyrelsen kategoriseret som værende BEGR (Begrænset) efter Receptbekendtgørelsen § 63 stk 1 og efter § 63 stk 5 må sådanne midler kun udleveres til sygehuse. Så ved du hvad, den beslutning er for længst truffet over dit hoved, uden om læge-patient relationen, af Sundhedsstyrelsen. Og her kommer det “sjove” spørgsmål så: I hvilket omfang tror du, kære læser, at Sundhedsstyrelsen har taget antialdringsovervejelser (HRT hensyn) med i beslutningen om at kategorisere somatropin som begrænset lægemiddel? Jeg har endnu ikke undersøgt det, men jeg vil tro at omfanget er lig nul.
Tilbage til Mel Gibson. Mel Gibson har egentligt været fit og trimmet meget af sin karriere. I 80erne, 90erne. Han er i øvrigt en fantastisk instruktør, hvad den oversete APOCALYPTO er glimrende bevis på, og en glimrende skuespiller. Her på bloggen er vi store tilhængere af Mel Gibson. Og med vi mener jeg jeg, og med tilhængere mener jeg tilhænger. Så gik der lidt ged i privaten for Mel da han røg i social eksil i Hollywood, og lidt druk og rygning også. Ikke dermed sagt at han kom i dårlig form eller blev fed. Mel Gibson skulle i form til The Expendables 3, en film som, sjovt nok, kun har ét eneste aktiv, og det er Mel Gibson i en rolle. Alt andet ved den er afsindig lort. Og for at komme i form til filmen passende til den rolle han skulle spille, så har Mel Gibson altså været fast kunde hos Beverly Hills Rejuvenation centre . Og jeg er da heller ikke i tvivl om at han boostes ind i suprafysiologisk territorium.
Her sker magien – behandling med testosteron og væksthormon
Og hvad har 57-årige Mel Gibson så fået ud af det? Ja, bedøm selv:
Ja, kære læser. Du må, trods de mange millioner og atter millioner dollars og timer og blod, sved og tårer der sidenhen er lagt i forskning af de klogeste af de klogeste, gå alderdommen i møde med de samme remedier som stenaldermænd havde: Ingenting.. Så du kan dagligt se dig selv i spejlet og minde dig selv om hvordan du degenererer. Og alt sammen fordi myndighederne, og dine omgivelser i øvrigt, er bedøvende ligeglade med dig.
“And now you’re gonna die, wearing that stupid little hat. How does it feel?”
I mellemtiden vil rige mennesker som Mel Gibson have adgang til de remedier som videnskaben tilbyder.
Forskellen på rig og fattig har altid været der, og vil altid være der indtil du dør. Indtil da, hyg dig med dette billede af Mel, og se hvor glad han er.
Larsen skriver
Kan virkelig godt lide den måde, du har konstrueret artiklen på…til sidst rammer de nedslående kendsgerninger én hårdt i mellemgulvet.
Og herligt med denne ætsende ironi…mer’ af den slags
Beck skriver
Det er sgu nemt at blive småjaloux på de rige. Er selv lige blevet det. At Gibson på så kort tid (og så i den alder) har gjort hvad har taget mig årevis, er sgu nedslående.
Er der nogen der ved om man kan få receptpligtige behandlinger mens man er i USA, og indkassere recepterne i Danmark på den specialbehandling man nu har købt sig til?
Casper skriver
Tag hellere et smut til Mexico, der udskriver de alt for lidt dollars!