Jeg må tillade mig at LOLle når jeg læser diverse overskrifter i artikler om SUNDHEDSFANATIKERE!! og SUNDHEDSAPOSTLE!! og MUSKELMÆND!! og TRÆNINGSFANATIKERE!! Den ene artikel og den anden om (oftest lallende og uduelige amatør)atleter og deres “træningsbesættelse” og sundhedsfascisme og jeg ved ikke hvad. En helt forudsigelig diskurs fra et fysisk udueligt og dovent segment, som er imponerende hurtigt til at kalde alt der bare er fravalg af almindelige konventioner om mad og drikke begrundet i sundhed som værende fanatisme. At der så er en hel masse ensporede, éndimensionelle mennesker der ikke foretager sig andet end at poste workout-memes på Facebook og snakke om deres protein shakes og nye SQUAT PRs, YEAH!!!… så er det jo klart at “almindelige folk” er hurtige med stemplet. Har I i øvrigt bemærket at mange af de folk der træner hårdest ikke rigtigt gider snakke om det? Det tror da fanden. Har man givet 100%, så er der 0% tilbage til ævl og kævl. Tomme tønder, og den slags.
Men tænk sig at man i et samfund hvor så mange almindelige mennesker ligner en sæk kartofler kan bruge så uforholdsmæssig megen energi på at behandle dette fantomproblem. Forstå mig ret, man KAN godt være sygeligt besat af sundhed. At jeg sætter ordet “sygeligt” foran ordet “besat” er en art dobbeltkonfekt, idet besættelse per definition er en art irrationalitet og patologisk tilstand. At være rationelt optaget af sundhed og fitness, derimod, er per definition ikke sygeligt. Glem ikke at mennesket er skabt til at nedlægge bytte, bruge hænderne, gå lange strækninger, generelt være fysisk. Dem der ikke gjorde, de døde. Og så meget kræver det egentligt ikke at få en præsentabel fysik og et ok stofskifte. 2-3 hårde træninger om ugen, bredspektret næring, nok protein, periodisk kulhydratrestriktion, og holde sig til at spise EGENTLIGT mad – og så er den der.
Jeg faldt over denne artikel, og det er ikke så opløftende: http://www.theatlantic.com/health/archive/2013/10/this-is-the-average-mans-body/280194/
Moderne levevis’ voldsomme degenerering af det fysiske ydre OG det fysiske indre er her afbildet, ganske klart. Sådan ser en “gennemsnitlig amerikansk mand ud”.
Epic hips as wide as shoulders, savage female thigh fat deposits, monster man-titties, ravaging forearms wider than upper arms, brutal Niles Craneonian neck thickness.
Og var det ikke nok, så se på maven. Konverterede man det fedt til brugbart brændstof kunne man jo køre på bilferie sydpå og tilbage igen uden at skulle lægge mønt.
Lidt bedre står det dog til i Holland (nr 3 fra venstre). Noget nærmere det egentlige naturlige anatomiske/fysiologiske genomiske udgangspunkt mennesket har. Det siges at fedmekurven er knækket, og det er glimrende. Men det er simpelthen frygteligt at se på unge knægte – alder 8-15 – i omklædningsrummet som er decideret FEDE. Intet pænt eller diplomatisk ord om det, og frygtelig vanrøgt. Det er simpelthen uansvarlig tarv. Og hvad værre er, at fedme i sådan en ung alder, i følge nogle undersøgelser, kan påvirke metabolismen/organismen permanent eller semipermanent. Og så er Diabetes type 2 jo også i fremdrift blandt yngre. Den sygdom man i gamle dage kaldte “gammelmandssukkersyge”. Ingen tvivl om at hormonforstyrrende stoffer OGSÅ er en del af årsagen. De nedsatte testosteronniveauer i befolkningen har selvfølgelig en konsekvens bredt og almindeligt i en population (den tilsvarende nedregulering af SHBG for at give mere tilgængelig testosteron kan muligvis være naturens måde at “damage controlle” på) men tag ikke fejl: Den primære synder her er de voksne og den usunde levevis som de lader børnene dyrke. Godt nok er Dan Jørgensen, ligesom alle de andre politikere, en fucking idiot, men hans pointe om mad har dog lidt merit.
Man skal selvfølgelig acceptere sin kropstype. En 2 meter høj Masaii bliver aldrig Bodybuilder, og en tøndeformet superbænkpresser som Ted Arcidi kunne ikke være fitnessmodel. Så naturligvis skal perspektivet være realistisk. Og her taler stofskiftet jo sit sprog. Der er simpelthen for mange mennesker med dårlig blodsukkerkontrol og kompromitterede hormonniveauer pga. usund levevis. Er ens hverdag at game på computercafëen og drikke cola og spise sukker, så får man en computercaféfysik. The body becomes its function, og i dag hvor så meget fysisk er overladt til maskiner og robotter, så er det givet at mennesket vil se ud derefter. Så behøver man i øvrigt heller ikke være fedtprocentsfascist. At tro at alle har det samme udgangspunkt for at have lav fedtprocent er meget forkert. Der er enorm varians her, ligesom der er varians i højde og drøjde og fiberkomposition og hormonniveauer og struktur, og så videre… Som udgangspunkt kan man sige at “the leaner the better”, men hvornår man når et mætningspunkt er spørgsmålet. Fedtvæv er jo ikke bare passiv bagage, men metabolisk aktivt. At tro at en fedt% 12 nødvendigvis er sundere end fedt% er dog gætværk.
For at citere min ven Mike Guadango: Nogle folk er bare fat fucks. Tror I det ligger i denne eskimos gener at være “aesthetic fitness model!!” ?
Vores gode eskimoven kommer nok ikke til at ligne David selv med et utal af METCON WODs og PALEO og PROGENEX SHAKES (tænk sig der findes mennesker anno 2015 der er stupide nok til at købe det nonsens). Men et kig rundt blandt indianerstammer, i Afrika og i fattige lande hvor mennesker intet junk får og er fysiske i hverdagen afslører at det ingen pipe dream er for en pæn portion mennesker at komme til at ligne David. Kombiner det så med optimal, langsigtet, periodiseret træning, optimeret søvn og kost og 90%+ compliance, så er det noget der kan gøres langt mere effektivt end ved at gå 12 kilometer om dagen for at hente vand og skulle nedlægge løver med de bare næver før frokost (og i øvrigt som forudsætning for overhovedet at FÅ frokost…)
Med undtagelse af den førnævnte vanrøgt, så er jeg i øvrigt ligeglad hvordan mennesker ser/vælger at se ud. Deres dispositioner, deres kroppe, deres skæbner. Men i en tid hvor der slynges om sig med begreber som sundhedsbesættelse og sundhedsfascisme og så videre er det værd at huske på hvordan den gennemsnitlige mand EGENTLIGT ser ud – og hvor usundt det almindelige menneske faktisk er.
Hej Simon
Tak for en super god blog, altid en fornøjelse at læse.
Med det sagt, kunne jeg godt stille spørgsmålstegn ved den præmis, der synes at gælde dette konkrete indlæg. Du synes at antyde, at der skulle være en divergens mellem på den ene side den megen tale om sundhedsfanatisme, og på den anden side, folks faktiske sundhed – eller mangel på samme. At tingene derfor ikke rigtig stemmer.
Men her tænker jeg, om ikke dette netop kan hænge bedre sammen, end man umiddelbart kunne tænke: Kunne det ikke tænkes, at det øgede fokus på krop og sundhed bidrager til, at mange udvikler et meget anstrengt forhold til deres krop og sundhed? Og kunne det ikke tænkes, at dette anstrengte forhold til krop og sundhed i reglen kun gør det sværere for folk at gøre noget ved deres (svære) situation? Den overvægtige/fede kvinde, der hader sin krop og næsten permanent er på slankekur er vel det bedste eksempel. For den almindelige dansker er løsningen, at hun skal tage sig sammen. For en psykoanalytiker vil løsningen være, at hun skal lære at tænke på sig selv som andet og mere end fed(= blive mindre optaget af sin krop), idet hun indtil da ikke vil være klar til at sige farvel til sig selv som fed. Jeg tror mest på sidstnævnte.
Og ift. alle dem, der får dagen til at gå med at poste billeder af dem selv og deres mad, kunne man også spørge, om ikke også de gør sig skyldig i andet, end at irritere os andre. Bidrager de ikke også til, at skabe det billede, at hvis man skal gøre noget ved sin krop/sundhed, må man gøre det til et stort projekt, snarere end bare gradvist forsøge at ændre på nogle (uheldige) vaner og evt. få nogle nye? Igen tror jeg mest på sidstnævnte tilgang.
Jeg tænker ikke, at du rigtig vil være uenig med mig, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at vide, hvordan du ser på det?
Mvh. Søren
Jeg kan af egen erfaring sige, at hvis du ikke er født med højt stofskifte eller anoreksi, og gode muskelopbyggende gener, så er det fandme ikke bare simpelt at komme til at ligne en der træner.
Og jeg er ikke Grønlænder.
Selv efter 6 naturlige år fik jeg stadig af vide jeg ikke lignede en der trænede.
Men efter hormonerne kom på, og jeg stoppede med at være besat af denne dumme sport, ser bedre ud end nogensinde før.
Ups det er jo sådan de alle gør 😉
(der kom ikke engang gode resultater ud af at være besat af kosten!)
Hvis jeg smed 4 kilo fedt ville jeg være klar til et fitness magasin som fake natty fitness model. Lige som Jeff Seid.
Men min kost er så også primært home made og træningen sidder i skabet efter 10 års erfaring. ( kender min krop ud og ind )