#16 – UDSTYRSGALSKAB – store klovne håndvægte

Jeg ved ikke hvorfor det skal være så svært at designe ordentlige håndvægte.

Det er ikke svært. Det er faktisk banalt, nemt, og enkelt, og alligevel man mange producenter ikke finde ud af det. Eller også vil de ikke.

Vi starter med lidt nostalgia, der er et godt eksempel på at nyt ikke behøver være bedre.

Gold’s Gym, Venice. The Mecca of Bodybuilding.

Man skulle tro at et sted som Gold’s i Venice ville være rustet til det ypperste med kvalitetsudstyr hvor der var tænkt over det hele, ingen tilfældigheder, kun de smarteste og klogeste valg i udstyrsindkøb. Sådan forholder det sig ikke.

Her ser vi Dexter Jackson køre brystpres. At dømme fra størrelsen skulle man tro det var en 170 lbs+ (hvad man dog hurtigt ved ikke er tilfældet når det er Dexter Jackson der træner), men det er faktisk kun 150, uagtet vægtenes volumen.

Lidt nostalgia. Et tidligt billede af nogle unge Barbarian Brothers, skulderpres med 150 lbs. håndvægte.

Vægten er den samme, men den gamle model, som antageligt er kasseret til fordel for den gamle, fylder ~2/3 af den nye. Hvad er problemet? Problemet er a man på DB presses kan nå et punkt hvor man oplever at håndvægten bliver for (af)lang. Resultatet er, at der ikke nødvendigvis er plads er til vægten i toppen når håndvægt er lodret med skulder – særligt for smalle løftere. Det samme problem kan gælde ved DB rows trukket til hoften.

Samme over-sized DB syndrom gælder i fx Fitness” World”, dog i langt større format. Jeg har aldrig selv trænet der, men jeg har set deres udstyr, og selv deres 36 kg håndvægte skulle man tro var 63, når man så bare størrelsen. Store, uduelige, klovnehåndvægte. Man mistænker at, stakkels lav-androgene familiefædre, der drømmer om en anden tid, få et ego-boost når de stolt kan proklamere at de løfter “centerets tungeste håndvægt”. Forståeligt valg fra Fitness World, da deres prioritet ikke er træning men at maksimere profit. På den ene side holder de seriøs folk væk så det hele kan drukne i laveste fællesnævner BigMac jammer (husk at fast food sælger bedre end dyr mad), på den anden side boostes almindelige menneskers ego af at løfte de (udseendemæssigt) store håndvægte, deres træningsoplevelse forbedres, flere penge i kassen.

Fitness aka Shitness World – træningens svar på McDonald’s.

Det er næppe samme forhold der gør sig gældende i Gold’s, der alt andet end lige er oversvømmet med massemonstre. Men meningsløst er det dog, at håndvægtene skal fylde så meget som de gør. Argumentation for designet er der intet af, kun modargumenter. Det er en praktisk obstruktion, og et falleret design.

Er det klovnen Bozo, som vi alle troede var pensioneret for årtier siden der indkøber udstyr til Fitness Wøørld?

I et bredt markedsperspektiv er forklaringen til dels, afgjort, at efterspørgslen på tunge håndvægte er faldet markant – og som en ansat i Medic Sport fortalte mig i sin tid, så kommer mange pulldown-tårne nu med kun 80 kg stack kapacitet i stedet for standard 100 (eller 120-130).
Men alligevel vil “man” jo gerne bevare et eller andet visuelt intimiderende ved de “tunge håndvægte”, som dog slet ikke er tunge. Og i stedet for at sælge gode håndvægte lavet af jernskriver så sælger man store, klodsede gummitingester.

Så i stedet for det handler om gennemtænkt, overvejet træningsudstyr, som tjener netop den funktion det kan og burde, så fortsætter markedet med at genopfinde sig selv og spytte tiltagende tåbelige produkter ud på markedet.

Jeg ville gerne have forsynet loggen med et billede af en håndvægt fra et Fitness World center – det ville måske kræve at jeg udstyrede mit kamera med vidvinkeloptik, givet overdimensioneringen af vægtene –  men jeg ville befinde mig der med noget andet ærinde end at rive skændslen ned og opføre et sejrsmonument over ruinerne, fyldt med gode, klassiske, veldimensionerede håndvægte in service of the upper echelons of performance.