• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

supertraining.dk Homepagesupertraining.dk

Personlig træning • fitness • bodybuilding

  • MENU
  • PROFIL

#210 – Brev til DR.dk om artiklen “Snyd med store muskler koster liv”

10/11/2017 af Bigshooter 3 kommentarer

Følgende mail er netop sendt til DR.dks  journalist Maja Hald angående artiklen her:
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/snyd-med-store-muskler-koster-liv
Hej Maja,

Jeg har netop læst din artikel “Snyd med store muskler koster liv”.
Som udgangspunkt hilser jeg bidrag til oplysningen om dopingens effekter (på godt og ondt) velkommen.
Der er dog en række problemer ved din artikel, som jeg i mailen her ved opridse for dig.
Jeg har for overskuelighedens skyld gjort det i punktform, samt i rækkefølger efter hvornår det pågældende problem optræder i artiklen.

1. “Arnold Schwarzenegger indrømmede i 2005, at han tog ulovlige steroider som ung bodybuilder.”
Min kommentar: Det er misvisende over for læseren, at du her angiver, at han tog “ulovlige” steroider. Det gjorde han faktisk ikke. Steroider blev først ulovlige i 1990, meget længe efter Arnolds sidst stillede op til Bodybuildingkonkurrence (1980). Steroider var ikke ulovlige dengang, men var faktisk ganske almindelige at bruge – læger udskrev dem, mange brugte dem – og holdningen til dem var en meget anden end i dag.

Du skriver desuden han indrømmede det i 2005, det gjorde han måske nok, men det gjorde han nu længe inden da:

http://www.youtube.com/watch?v=jNI_ml_bcrM

2. “Over 70 procent oplever tre eller flere bivirkninger. Og de fortsætter altså, selvom man stopper med at tage de anabole steroider, som desuden er ulovlige”

Min kommentar: Denne formulering er egnet til at give et mere alvorligt indtryk end den mere nuancerede sandhed: Bivirkningerne KAN fortsætte, selvom forbruget ophører. At bivirkningerne fortsætter efter brug opridses her , som om det er givet, at det er udgangspunktet, og det er det ikke. Visse bivirkninger er afgrænset til, at steroiderne er i systemet/blodbanen. Derudover er det korrekt at der er bivirkninger der potentielt – men langt fra altid – kan hænge ved.
En mere retvisende formulering fra din side ville være at visse af bivirkningerne kan fortsætte, selvom man stopper med at tage steroiderne. Når man læser formuleringen nu, så tror man, at det er givet.

3. Det er ikke korrekt at steroidbrug kan give lysere stemme. Det har jeg faktisk aldrig stødt på skulle være tilfældet i evidensen. Hvis du er bekendt med evidens der viser det modsatte, så må du gerne dele den med mig.

4. For så vidt angår afsnittet om de psykiske bivirkninger, så angiver du “Kort lunte og aggressiv adfærd”. Dette kaldes ofte “roid rage”, og er bredt anerkendt som værende overvejende myte blandt folk der har sat sig ind i evidensen. Det er en ganske udbredt myte, javist, både blandt lægfolk og for den sags skyld også i den trænende befolkning – og formentligt også i Anti Doping Danmark. Der er imidlertid ikke den fornødne evidens til at understøtte denne påstand. Evidensen er meget tynd og spekulativ, og danner ikke grundlag for med nogen tilfredsstillende sikkerhed at sige, at steroider giver “kort lunte og aggressiv adfærd”. Du skal være velkommen til at præsentere evidens for dette udsagn, men den bliver svær at finde.

5. “Forskningsprojektet fra Herlev Hospital har vist, at anabole steroider påvirker testosteronniveauet hos mænd mange år efter, at den sidste dosis er sprøjtet ind i kroppen. ”

Min kommentar: Din formulering er ikke forkert, men igen ikke den mest retvisende. Anabole steroider KAN påvirke testosteronniveauet hos mænd mange år efter. Det er faktisk inden for medicin et ikke særligt belyst emne, men en velkendt problemstilling blandt Bodybuildere og steroidbrugere. Virkeligheden er dog den, at der er betragtelig forskel fra personer i deres evne til at “reboote” efter en kur. Jeg er ingenlunde i tvivl om, at et heftigt steroidforbrug for en dels vedkommende vil betyde, at testosteronproduktionen kun rebooter delvist tilstrækkeligt efter endt forbrug, men igen bør dit udsagn nuanceres af, at der også er en HEL del mennesker, for hvem det ikke er tilfældet. Det er i høj grad et produkt af alder, varighed af steroidforbrug samt doser og steroidtyper. Derudover er “post-cycle therapy” essentiel for reboot af egenproduktionen, og anses af mange brugere for ligeså essentielt som steroidbrugen. Det ene kan ikke være uden det andet.
Jeg er også nødt til at knytte en bemærkning til overskriften, “Snyd med store muskler”. Hvori mener du at snyd består? Der findes masser af steroidbrugere, der ikke stiller op i nogen konkurrence. Der findes også masser af steroidbrugere, der træner i centre der ikke har et antidopingreglement. Hvem er det de “snyder”? Der er en etableret livsstil der omfavner kemisk “forstærkning” af træningsprocessen som kun er en fordækt proces grundet den juridiske status dopingmidler har (kriminaliseret stofgruppe) samt den dom samfundet fælder (i særdeleshed danskere er meget negative omkring steroidbrug). Men for dem er brugen af præstationsfremmende midler en legitim måde at leve på, og uden de vil snyde, bedrage eller lyve for nogen som helst i den forbindelse. Så, hvorfor overskriften “Snyd”? Den lugter desværre langt væk af en værdidom mere end sober, saglig journalistik.

Et andet eksempel på det er den cartoonish måde at omtale brugerne som “muskelbundterne”. Hvorfor? Hvad med bare at kalde dem brugerne? Langtidsbivirkninger kommer skam bag på folk uanset om de er “muskelbundter” eller mere almindelig størrelse.

Jeg må desværre konstatere at det altid – uden undtagelse – går galt når læg journalister uden nogen særlige forudsætninger for området skal blande sig i debatten, da de aldrig har den fornødne viden, og da de altid begår flere af de samme fejl og repeterer flere af de samme myter. Det er det der sker, når man skal sætte sig ind i et emne fra bunden af og på kort tid, og i forlængelse af den allerede velcementerede diskurs.

For en god ordens skyld, så har jeg offentliggjort dette brev på min blog www.supertraining.dk hvor jeg gennem en del år lejlighedsvist har rettet henvendelse, når medier har deltaget i dopingdebatten. Jeg agter også at bringe dit svar på denne skrivelse på bloggen, hvilket jeg naturligvis siger her forinden.

Jeg håber, at du vil forholde dig til kritikken her.
Hilsen
Simon
______________
Jeg bringer Majas svar når/hvis det modtages.

Share this:

  • Email
  • Facebook
  • Twitter

Skrevet i: Bodybuilding, Diverse, Fitness, PED

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Sean skriver

    10/11/2017 kl. 20:08

    Jeg tvivler på hun skriver tilbage. Nu har hun jo forfattet en tyndbenet bekræftelse på omverdenens fordomme om bodybuildere (for vi bruger jo alle steroider 😉 ), som kan lægges i samme bunke som alt det andet journalistiske ævl der er lavet om steroider.

    Svar
    • Bigshooter skriver

      10/11/2017 kl. 21:55

      Maja har skrevet en kort mail at hun vil kigge på kommentarerne. Så, vi afventer.

      Svar
  2. Bigshooter skriver

    12/11/2017 kl. 12:07

    https://imgur.com/a/IYeS2

    Man fattes ord…

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Abonner via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Seneste kommentarer

  • Bigshooter til #289 – DB Rows – Devil’s Island
  • Anders til #289 – DB Rows – Devil’s Island
  • Bigshooter til #289 – DB Rows – Devil’s Island
  • Carsten Gotftedsen til #289 – DB Rows – Devil’s Island
  • Bigshooter til #278 – The Pull-Up Station

Footer

Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here: Cookie Policy

Copyright © 2025 · Genesis Sample til Genesis Framework · WordPress · Log ind