supertraining.dk Homepagesupertraining.dk

Personlig træning • fitness • bodybuilding

#214 – DR.dk sag afsluttet (part 3)

af 4 kommentarer

Jeg modtog i går svar fra Carsten Nymann, som er Majas chef og chef for DR Viden. Nedenfor er Carstens svar, og nedenunder dette er mit svar til Carsten, som nok lukker sagen.

Til orientering har jeg kun inkluderet Carstens svar til mine punkter, og ikke også inkluderet den tekst jeg havde skrevet. Dette er meget nemmere at læse, men kræver dog I sammenholder denne besvarelse med min henvendelse.

_______________________________

Kære Simon,
 
Jeg har talt med min medarbejder Maja Hald, som har været i dialog med dig angående vores indhold om steroider. Jeres korrespondance har givet os anledning til at kigge nærmere på artiklen, der er omdrejningspunkt for diskussionen. Jeg vil gerne understrege, at redaktionen har handlet i god tro, da den har vurderet at have med troværdige kilder at gøre. Der er derfor visse ekspertudsagn, som i dette tilfælde simpelthen ikke er blevet faktatjekket. Det har vi gjort nu, og der ud fra har vi svaret direkte på dine pointer i det følgende. Det er vigtigt at sige, at vi skelner i mellem faktuelle fejl, som vi selvfølgelig retter, og journalistiske dispositioner og sprogbrug, hvor vi må henholde os til vores redigeringsret som uafhængige journalister.
 
Mvh
Carsten Nymann
Chef for DR Viden
 
Punkt A:
Svar: Dette er den formulering forsker Ask Vest Christiansen bruger i artiklen ”99 procent oplever bivirkninger ved steroider”.
https://www.dr.dk/nyheder/viden/99-procent-oplever-bivirkninger-ved-steroider-marco-vaagnede-med-kaempe-overarme
 
Punkt B: 
Svar: Vi kan se, at Anti Doping Danmark har fjernet deres henvisning om lysere stemme og “kort lunte og aggressiv adfærd”. Dette undersøges og fjernes fra grafikken.
 
Punkt C: 
Svar: Se punkt B.
 
Punkt D: 
Svar: Det er klart, at der er forskel fra person til person. Formuleringen er givet en stramning, men det er ikke en stramning, som vi har foretaget. Det er hvad forsker Jon Rasmussen fortæller i radioprogrammet på P1, og i artiklen her (samme studie) er det også pointeret: https://www.dr.dk/nyheder/indland/saa-er-det-bevist-bivirkninger-ved-anabole-steroider-haenger-ved Dertil kommer, at der faktisk ikke rent sprogligt ligger i udsagnet ”anabole steroider påvirker testosteronniveauet hos mænd (…)” at det er ALLE mænd, det gælder. Når det er sagt, så har du jo ret i, at studiet ikke viser, at det er ALLE mænd, hvor det kan påvises, og formuleringen kan givet misforstås. Derfor har vi besluttet at indføre KAN i artiklen.
 
Punkt E:  
Svar: “Snyd” og “muskelbundter” er to formuleringer, vi vælger at lade stå. Med “snyd” menes, at ved brug af steroider øger man sin mulighed for at få større muskler meget, meget hurtigt sammenlignet med de, der ikke bruger steroider. Det er ren retorik. Der kunne også stå ”skyde genvej” eller ”springe over hvor gærdet er lavest”. “Muskelbundter” skal ikke forstås nedladende eller dehumaniserende. Ifølge Den Danske Ordbog er et muskelbundt en “person, især mand, med store, tydelige muskler” -http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=muskelbundt 
_______

Og mit svar til Carsten Nymann, sendt i dag (6. dec):

Hej Carsten,
Jeg takker for dit svar.
Ja – jeg rettede henvendelse til ADD og anmodede om evidens for deres “lysere stemme”-påstand, og de svarede da også, at dette var en fejlagtig oplysning som nu er rettet. Som du selv nævner har de nu været inde at opdatere deres oversigt/faktaside, eller hvad man nu skal kalde den. Som vist tidligere nævnt, så er det ikke første gang de har måttet ændre deres materiale efter jeg har påpeget fejl.
Jeg mener de rettelser I har foretaget er korrekte. Jeg ville selvfølgelig ønske yderligere rettelser, men sådan er det.
Jeg havde ikke en forventning om at sprogbrug ville blive ændret. Jeg er klar over dette er jeres journalistiske redigeringsret og frihed.
Min anke her skal ses i forlængelse af, at det er et meget gennemgående træk ved artikler omkring steroider at sprogbruget bliver mere eller mindre dehumaniserende, hvilket har en fin forklaring derved, at den primære måde man “angriber” dopingbrug i Danmark er netop ved at angribe: Straf, kontrol, overvågning, sanktioner og stigmatisering. Danmark er nok et af de mest dopingkritiske lande i verden, og er på globalt plan faktisk lidt af en anomali på dette område.
Denne diskurs understøttes også af medierne, der altid henter primære oplysninger hos Anti Doping Danmark, der jo er sat i verden for at være imod doping, og altså ikke har et mere neutralt “harm reduction” perspektiv, for eksempel. Vi har altså en befolkning der er meget antidoping, en presse der er det, og så har vi anti doping danmark og så har vi vekselvirkningen mellem alle disse der desværre producerer en masse uvidenhed og myter.
Det er kendetegnende for snart alle artikler jeg har læst om doping siden jeg startede min blog, at de indeholder væsentlige fejl og mangler på det faktuelle område, at de er ensidige (altid anti-doping), og altså også bruger et mere eller mindre dehumaniserende sprog, ie. de er aldrig objektive eller forsøgt objektive/neutrale. Formuleringen “snyd” tjener intet oplysende formål som “brug af steroider” ikke gør, men tjener kun at betragte problemet fra den vinkel at der er tale om en eller anden form for snyd, der har en meget negativ klang.
Såfremt pressen (og givet den næsten uniforme, homogene karakter avisartikler om doping antager kan jeg godt tillade mig at generalisere sådan) løftede opgaven inden for området, så ville flere danskere være klar over at
1. *generelt* set: evidensen ikke understøtter at doping er så farlig som dansken går og tror
2. at doping ikke er farligere end de helt almindelige dispositioner dansken foretager sig med alkohol, rygning og suboptimal næring og for meget tid foran TVet, nej snarere tværtimod.
3. at det ene og alene er et kulturelt forhold der har givet doping denne særstatus i vores samfund
Jeg tænker ikke umiddelbart at jeg eller I har mere at tilføje til sagen her.
Hilsen
Simon
___________________

Næste indlæg, kære venner, bliver tamoxifen metabolisme part 2, denne gang med relevans for patienter med hormonfølsom brystkræft.

Læserinteraktioner

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *