Som jeg lovede på Instagram ville jeg dele lidt historier fra Grækenland den kommende tid.
Når man er i Grækenland er det oplagt at besøge nogle af landets mange vidunderlige øer. I forbindelse med min tur dertil var jeg så heldig at finde en perfekt bådekskursion der på en heldagstur tog mig forbi et væld af øer, herunder Skorpios – den nøjes man dog med at sejle forbi og glo på, da den blev solgt af Onassis og senere købt af nogle forventeligt usympatiske russere som har isoleret øen.
En fin bådtur var det, hvor jeg også mødte den her på bloggen tidligere omtalte og nu pensionerede supersoldat fra O.Y.K. , den græske Indiana Jones Kaptajn Georgios.
Der hændte undervejs at båden gjorde ophold for en lille svømmepause i det dejlige hav, hvor de udloddede intet mindre end kaffe ad libitum til vinderen af deres bombekonkurrence: Hvem kunne hoppe fra øvre dæk og plaske mest og bedst.
Det kunne undertegnede ikke sige nej til. Jeg har altid været en vandhund, hopper gerne fra 10m og buddy jumps og diverse monkey business, hvorfor jeg trak i mine minimalistiske, glute-promoverende speedos og således deltog i konkurrencen. Det var en mellemstor båd, med et anseeligt antal gæster, hvorfor det ikke bare lå til højrebenet at dén konkurrence ville jeg vinde. God nok havde jeg kampvægten på min side – ganske markerede 115 kg – og dog – vandets love skeler ikke rigtigt til om massen det møder er muskel eller fedt.
Jeg har siden barndommen været glad for vand, udspring og monkey business. Da jeg boede i Texas brugte jeg poolen så meget at mit hår begyndte at blive grønt – meget Doc Samson-agtigt. 10 meter vipper burde efter in mening være standard i svømmehaller. Min læremester i udspring er Karsten, aka Carstón – bemærk når jeg sige “læremester”, så er det ikke i yndefulde og elegante, tekniske udspring. Det gider jeg ikke. Det jeg gider er gøgl og cirkus. Problemet med vand i dag er imidlertid min buoyancy gør jeg synker til bunden som en sten, og svømning i sig selv er en vanvittigt submaksimal træningsform for Bodybuilding og styrketræning.
Det endte med en delt 1. plads, og således kaffe ad libitum på den lange tur. Jeg fik skarp konkurrence fra Nederlandene, en nu familiefar og moden mand men som tydeligvis har imponeret i sine yngre dage med udspring og som havde perfekt bombeteknik ved “jacknife”/can-opener metoden: Det er sådan man plasker højest og mest interessant. En konventionel “cannonball” plasker mest, men det er jævnt fordelt, og synes ikke nødvendigvis af særligt meget, hvorfor man ikke vinder en bombekonkurrence alene ved kampvægt og cannonballteknik. Iagttagelsen var at vores bomber hver især var til en vinderplads, idet han måske nok plaskede højest, mens jeg plaskede mest i kombination med højde. Jeg døbtes således “Mr. Bombastic” af den joviale tourguide der kommenterede undervejs, og på forunderlig vis fik mig integreret i alle mulige kommentarer i løbet af resten af turen. Jeg replicerede naturligvis, at I så fald måtte min konkurrent døbes The Flying Dutchman. Alle var glade, og jeg nød vandet, solen, havet og min kaffe.
Interesserede i vandbombeteknik kan læse mere her: https://www.fatherly.com/play/why-cannonballs-rule-the-pool/
Hvis man virkelig vil uppe sit game skal man overveje at påføre hele kroppen en eller anden hydrofob gel af en art – det må alt andet lige kunne give lige the final touch.
Skriv et svar