Jeg vil give jer et råd, som måske er det bedste råd der ikke vedrører sæts og reps og træning og kost som jeg overhovedet kan give. Og det råd er enkelt: Stop med at læse nyheder.
Ja, du læste rigtigt: Stop med at læse nyheder.
Webaviser, papiraviser, links, tweets, posts, FB opslag, alt der i den nuværende tid udgør nyheder.
Jeg er slet ikke i tvivl om at for en hel del menneskers vedkommende, så er det noget af det bedste man kan gøre for sig selv, og for den sags skyld til gunst for sine medmennesker også.
Forleden var der en der spurgte mig hvilke webaviser jeg læste. Jeg svarede “ingen”. Kommer jeg af vane til at navigere ind på en sådan, så lukker jeg den med med ctrl+w med det samme. Det blev mødt med undren, hvortil jeg spurgte/svarede: “De sidste 30 år du har fulgt med i nyhederne, og er blevet frustreret, forarget, rystet og vred over det der foregik: Hvornår har det nogensinde gjort en forskel for nyheden at du fulgte med i den?”
Mennesket har generelt negativitetsbias. Det dårlige fylder mere end det gode, selv hvis der ikke er mere af det dårlige. Aviser bugner over med dårlige nyheder. Ja, vel omtrent 97%+ af alt der står i en avis beskriver jammer, problemer, korruption, tragedie og ulykke. Det er intet mysterium, for det er det der sælger, og særligt i den moderne økonomi – hvor de færreste vil betale for nyheder som i gamle dage – må medier konkurrere om læsernes opmærksomhed, og i opmærksomhedsøkonomien gør det ved at bringe historie der mobiliserer negative følelser, om folk der raser og folk der er rystede. If it bleeds, it leads.
Sætter man folk sammen, så vil samtalen hos en del gravitere mod problemer (i stedet for ting at være glade for), så man kan blive rasende og/eller rystet. Og mestendels er det det samme problem der eksploreres ad nauseam, men langt mindre hvad løsningen er. Hvis ikke der er et problem, så skal nogen nok finde på et.
Hvis du nu forholder dig nøgternt og betragterne magtstrukturerne, menneskets natur og adfærd deskriptivt i stedet for normativt, så stil dig selv det samme spørgsmål jeg stillede: Hvornår har det nogensinde gjort en forskel at du fulgte med i nyhederne?
Jeg vil plædere for, at du som udgangspunkt ikke dyrker nyhederne aktivt, men i stedet vælger et lykkeligt liv – eller i hvert fald et hvor du er mere glad.
Sådan som verden er skruet sammen nu, så vil du som passiv borger i samfundet alligevel blive eksponeret for langt flere nyheder (ikke mindst i form af overskrifter) fordi alt er så interconnected. Din telefon bringer dig nyheder, de sociale medier cirkulerer nyheder. Dine venner og familie præsenterer dig måske for nyheder. Mit synspunkt er klart: Skøjt hen over det. Giv det ikke liv. Kommer det op i samtale med venner og familie, så kan du svare “Jeg har ikke så meget at sige om det”, og styr så samtalen over på et positivt emne – eller i hvert fald et der handler om hvordan I kan fremme jeres tilværelser på positiv facon. Er der virkelig store og vigtige nyheder man har brug for at høre, så vil de med garanti finde vej til en.
Hav også in mente, at aldrig før i historien er mennesket blevet metronomisk bombarderet med uvedkommende, irrelevante og negative nyheder om upåvirkelige begivenheder, for slet ikke at nævne alle de pseudonyheder medierne nødvendigvis må spamme for at overleve i opmærksomhedsøkonomien. Den ene avis efter den anden bringer et eller andet bevidst provokerende læserbrev (tilknyttet et pressefoto af forfatteren i vanlig dansk pressefotostil, med kameraet helt op i snotten og med overdreven efterredigering, bare fordi) som mobiliserer en masse følelser og interaktioner. Det er omtrent ligeså forudsigeligt som at sætte ko ud på en mark og at den så græsser og siger “muuh”.
“Men hvordan holder du dig så informeret?”
Informeret? Nyheder er tvivlsom information plus forargelse/raseri/rystelse.
Jeg er langt mere interesseret i viden. Information er allestedsværende. Viden er at indhente og bearbejde pålidelig information til noget der har en art værdi.
Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt om anbefalinger til bøger og andet læsestof, videre end træning altså. Det er langt at svare på, men hvis du gerne vil læse nyhederne uden negativitet, så læs en historiebog. For historien gentager sig selv. Eller måske snarere som Mark Twain sagde: “History does not repeat itself, but it does rhyme.” Jeg kan anbefale denne mursten af en bog, verdenshistorien på 1200 sider skrevet af den britiske historiker J.M. Roberts – et godt bud på den måske bedste verdenshistorie der er skrevet:
Måske du er typen der læser nyheder, men ikke ville overveje at læse historie. Men nyheder er historie, blot hastigt forfattet og frisk af slagsen med en sådan aktualitet, at det er svært for mange at læse dem uden den negative stimulus (hvad formentligt ubevidst er en grund til at så mange er nyhedsjunkier).
Der er et andet argument for ikke at læse nyheder, og det er for ikke at forurene sin hjerne med hvad end aktuel idioti trender, men som er et midlertidigt fænomen, erstattet af anden idioti om måneder/få år. Spørg jer selv om alle de nyheder I konfronteres med og som installerer viden om problemer I ikke kan gøre noget reelt ved: Hvor mange af de fænomener har staying power? Eller som jeg ved flere lejligheder har sagt til venner, der italesætter et eller andet aktuelt: “Hvis man ikke taler om det om tre år, så gider jeg ikke høre om det”. Tag et kig på alle de forskellige trends og fænomener som har fået folks sind i kog de sidste ti år: Hvor mange af dem lever fortsat? Man behøver ikke udvide det cirkus ved at vokalisere problemerne også. Det er zombieadfærd, forudsigelig, uovervejet deltagelse i mediernes økonomiske anliggender og andres dysfunktioner. Man kan melde sig ud, og give vigtige ting liv i stedet. Det du tænker og taler om avler mere af det samme.
Jeg har sågar nedlagt forbud over for flere venner om at italesætte visse emner, fordi de emner er mig uvedkommende. At tale om de ting er at give dem liv. Og at give dem liv er at forurene sin hjerne, hvor man i stedet kunne have fyldt den med noget nyt og positivt anvendeligt: Hvor kan jeg udvide min viden? Og der er nok at fylde sin forstand med. Det tænker jeg over hver gang jeg går på biblioteket eller laver litteratursøgning. Jeg begræder jeg kun har ét liv og dermed går glip af så meget.
Hvis I ønsker mere viden, and by all means, så tilegn jer den, men tilgå ambitionen på egnet vis. Via biblioteker kan I få hentet langt de fleste bøger hjem, og for den sags skyld også et væld af tidsskrifter, for ikke at nævne alt det I kan tilgå via nettet, under forudsætning af evne til at informationssøge og evnen til at sortere.
Mestendels vil jeg foreslå at I læser stof der bringer jer et bedre sted hen: Udviser jeres viden, enten fagligt eller menneskeligt.
Jeg kan ikke opgøre hvilken genre jeg har beskæftiget mig mest med. Som barn var det i hvert fald historie, mestendels verdenshistorie. Jeg kan huske at jeg, da jeg gik i 5. klasse, havde fået 2 ællinger som kæledyr, som boede i garagen under varmelampen inden de skulle ud at bo i haven, og man sagde at de skulle vænne sig til ejerens stemme. Så jeg udrette to ting på samme tid og satte mig ud i garagen og læste højt i Bernard Lewis’ Mellemøstens historie i de seneste 2000 år (som en anekdote, så var information i bogens indledende kapitel med til at spoile hvem der var Keyser Soze i “The Usual Suspects”, som jeg ikke havde set på det tidspunkt – et bud på spoileren er velkommen i kommentarfeltet). At læse højt er formentligt med til at forbedre lagringen af den viden, selvom det tager længere tid end blot at læse den.
Jeg vil som note gerne foreslå at styr udenom fx socialrealisme: At folk har levet et lorteliv er ikke et argument for at læse om det. Hvis du vil forstå de stakkels, de åndssvage og de udsatte, så læs Victor Hugo i stedet. Mit bud er at Klokkeren af Notre Dame eller Les Misérables vil bringe et større perspektiv og dybere refleksioner.
Selv læser jeg for tiden inden sengetid Edgar Allan Poes digte. Jeg skal ikke kunne sige sige om han er den bedste, men jeg kan ikke nævne nogen jeg synes er bedre. Det fantastiske er at hver gang jeg vender siden og dissekerer et digt og nyder dens musik, så bliver jeg målløs over det fænomenale geni inden for digtenes verden som Poe var. Det er evne lig hvad Einstein havde inden for fysik – og jeg har det hele samlet her i en lille fin bog som jeg frit kan ligge og læse i.
Der er et andet godt argument for ikke at læse nyheder, og det er at den blotte læsning med forudsigelige negative følelser intet eller forsvindende lidt gør ved problemstillingen. I kan ikke influere på den – og hvis I virkelig vil influere på den som a man with a cause, så gå til sagen med hele hjertet med en strategi der rent faktisk kan fremme en udvikling og bedre verdens tilstand. At betragte sig selv som aktiv og samfundsdeltagende borger fordi man “følger med i nyhederne” og “derfor har sine holdninger” adskiller ikke en fra alle andre.
Det I kan influere på, og afgørende, det er det nære. Jer selv og jeres forhold til jer selv, pleje jeres sociale relationer: venner, ægteskab. Vær et godt menneske, omgiv jer med gode mennesker med gode hjerter, og gør gode ting for dem, ikke med forventning om en (mod)ydelse – sløjf ordet fra dit vokabularium – men fordi det er en dyd, fordi det er godt at gøre, fordi det handler om at være en good man. Fordi dit gode eksempel får det bedste frem i andre gode mennesker du er omgivet med. Det gælder også at tale om gode, positive ting der enten minder jer om hvor meget livet er værd at leve, eller som kan hjælpe jer til at gøre det endnu bedre.
I dag er skønt vejr. Du kan vælge at sidde foran computeren og rase over at nogen har skrevet noget på Facebook, eller du kan cykle dig en tur og, smage sommeren, spise alt godt fra havet og få jordbær til dessert, se på alle de dejlige piger på stranden, ligge på græsset og stirre op i himlen mens du suger solen til dig, og gå en frisk aftentur og nyde de lyse nætter.
Jeg er allerede ved at pakke tasken.
Søren skriver
Amen.
I samme dur kan denne anbefales
The News: A User’s Manual – Alain de Botton
https://www.alaindebotton.com/news-users-manual/
Lærling
Bigshooter skriver
Alain de Botton har en del både godt og originalt på hjerte.
Brian Henneberg Nielsen skriver
Det er smukt skrevet, og du har ret. Det falder meget godt i tråd med mine egne tanker, om end du, qua din excentriske personlighed, som vanligt tager den lige en tand længere end de fleste. Jeg googlede mig frem til et gammelt indlæg fra BB.dk som jeg skrev tilbage i 2016:
Hvorfor den ikke rigtigt interesserer mig den der islamisme og alle dens gerninger og al dens væsen? Tjah, den nuværende clash of civilizations falder ind under det vi kan kalde ‘current events’. Og det er ikke ret mange current events der interesserer mig. Sådan er det bare. Hvad der lige sker nu og her af små eller store ting, jamen det er ting der sker nu og her. Der er også ting der skete 4. marts 1982 eller 12. sep 1998. Er der nogen der kan huske hvad der skete de to dage? Nej. Alligevel var aviserne lige så tykke de dage som alle andre dage. Fyldt med ting vi nu har glemt og som intet betød i det store billede. Om lastbiler der pløjer ind i folk er glemt om 18 år, tjah, hvem ved. Men det fanger ikke min interesse lige nu. Jeg holder derimod meget af at læse f.eks. Weekendavisen, som godt nok har en current events sektion (som jeg hurtigt og interesseløst bladrer igennen), men hvor 80% af deres artikler er forholdsvis tidsløse. Eller de kunne i hvert fald lige så godt være skrevet for 4 mdr siden eller 12 mdr. siden. Andre aviser er jo forældede dagen efter de udkommer. Fordi de er fyldt med yesterdays news. Weekendavisen har f.eks. en artikel om en der vandrer rundt ved Auschwitz og så skriver han bare lidt om hvad han tænker, og han filosoferer lidt over om det stadig er muligt at tro på mennesket eller om vi skal frygte det. Så er der nogle anmeldelser af bøger og film som jeg ellers aldrig ville have hørt om. Så er der lidt om mandlens historie. Så er der noget om Che Guevaras barnebarn. Så er der lidt om hvordan Malaria er på fremmarch igen efter at have været i tilbagegang i en årrække. Så er der lidt om fremmedord i julesange. Noget om det unaturlige urmenneske. Lidt om hvorfor vi har svært ved at vente på ting. Noget om den hårde mands bløde alderdom. Lidt om hvor forskellige ordsprog stammer fra. Noget om hvordan stjerner dør. Ting jeg slet ikke vidste var interessante, men som er spændende når man kommer til at læse om dem. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan at jeg er mere interesseret i livet generelt end i livet lige nu. Sådan er det bare. Jeg føler tit at alt det der sker lige nu kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget fordi det sker lige nu og så føler vi det er vigtigt fordi vi står lige i det. Det er synd synes jeg. At så meget spændende i livet glemmes eller tilsidesættes fordi en eller anden tosse med en lastbil er galt afmarcheret. Så beskæftiger vi os med ham, fremfor at vende os i retning af livet og undersøge alt det spændende der kan undersøges.
Kim skriver
Et voldsomt sympatisk og relevant indlæg. Tak for det. Nyhedsstrømmen er intens og rigtig tit ligegyldig. Der hvor jeg bor begrænser vi nyhedsudsendelser (medmindre der er sket ting der har direkte indflydelse på vores liv) til max 10 min. Vi ser i øvrigt sjældent tv efter kl. 20.00. Nyhedsudsendelser på tv er, i min optik, generelt af meget lav kvalitet. De folk der præsenterer ligeså. Jeg indrømmer at jeg har abonnement på Politiken, simpelthen fordi det for mig er interessant stof de bringer. Kunne være man skulle prøve Weekendavisen ligeså.
kimse skriver
Hver overskrift lover at lige her forbi dette hjørne er NØGLEN. Nyheder, et produkt med utrolig kort udløbsdato, solgt med FOMO og den spilafhængiges dopamin-spike mens rouletten voterer.
En lille anbefaling med længere udløbsdato:
https://www.poetryfoundation.org/poems/48422/aubade-56d229a6e2f07
PittBull!! skriver
Steven Pinker har også belyst det du nævner i hans seneste virke. Med negative nyheder, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Er du bekendt med hans arbejde i det område?
Her er en kort TedTalk, hvor hans opsummerer hele ideen: https://www.youtube.com/watch?v=yCm9Ng0bbEQ
Overvej, hvor mange mennesker, der kan finde på at sige: ”Hvad er det for en verden vi lever i?” uvidende om, at de faktisk lever i den bedste tid nogensinde.