Begrebet “fitness” lader til at være blevet en aktivitet mere end et mål eller en tilstand. Det indikeres ved sproget: “Går du til fitness?” “Dyrker du fitness?”
The pink dumbbells. Smilende kvinder, ingen mormorarme, overeksponeret lys, og masser af hvidt. Har man set ét fitnessreklamebillede har man set dem alle.
Jeg er ikke i tvivl om, at i manges optik er fitness noget med at være tilmeldt et “fitness”center, møde sporadisk op for at pleje samvittigheden, og dette forhold alene kvalificerer en til at “dyrke fitness”. Så associationerne til begrebet fitness er ikke transformation, at tilegne sig nye egenskaber og evner – blive stærkere, hurtigere, eller mere udholden (disse attributter er i hvert fald subsidiære) – men at have et medlemskort til det lokale center. Nu skriver jeg godt nok det lokale center, det er både sandt og falsk. For gamle, og til tider ganske veludstyrede gyms som kunne hedde Bents Træningscenter eller Dansk Fitness eller hvad ved jeg er dømt ude. De lyder jo gammeldags, ikke smarte nok, ikke gode nok (trods de på det kvalitative plan nemt kan være overlegne). Nej. Nik og Jay-generationen vil have Fitnessdk eller Fitness World.
Medierne lader os fortælle at der er sket en eksplosion, et decideret BOOM i fitnesscentre. BOOM!! Dette er selvfølgelig ikke sandt, med mindre man opererer med en illoyal definition af begrebet fitness. Det der er sket er en boom i begrebsperversion, i markedsudbud – men ikke kvalitet og gode muligheder.
Fitness kan ses både som et mål eller en tilstand, eller en proces mod en sådan tilstand. Det materielle indhold af begrebet fitness må være en opjustering af fysiske parametre. At blive sundere, raskere, hurtigere, stærkere, sundere, eller blot bekæmpe naturens ironi som er alderdom.
For at et “fitnesscenter” skal være et FITNESScenter må dette nødvendigvis have et loyalt og mere kvalitativt forhold til begrebet. Men sandheden er, at tæt på ingen centre i det danske land har det udstyr der er påkrævet. Og ej heller en atmosfære og et miljø der fordrer reel fitness. For at se denne kontrakt eksemplificeret henviser jeg til det indvendige af veludstyrede atletikklubber rundt omkring i verden. Det paradoksale her er, at det ofte er dyrere at udstyre et fitnesscenter end end atletikklub, trods kun sidstnævnte byder på reelle træningsmuligheder.
En verden, ja. Ikke en verden af fitness, dog, men platkapitalisme og nådesløs profitmaksimering.
Eksemplerne er utallige, og talegaverne udmattet, når de mange kritisable punkter opridses. For lette håndvægte, og i det omfang de har håndvægte er de ofte dårlige. Dårlige discountstænger, ofte ikke engang kalibreret til 20 kg. Den infamøse cykelsaddel-bænkpres. Diverse bænkpresracks med 2 statiske udløftshøjder. Fraværet af magnesium. Fraværet af gulv der kan holde til vægtdrop. Fraværet af træblokke og standere. Squatracket, hvis der overhovedet er et, er som regel lort, og har man respektabel dybde på sine squats skal man ofte unracke stangen og gå 1½ meter baglæns for at undgå at ramme mod de nederste højder.
Selv noget så banalt som en stang til pull-ups formår disse “fitness”centre at kludre i. Oversvedte gummihåndtag, for tykke eller for tynde, og med begrænsninger i mulige fatninger. Dipstativerne er ofte noget makværk også.
Stort set alt er makværk. Intet er GODT. Noget er ok, men intet er optimalt, og intet er godt. Der er stort set ikke det udstyr i en FDK eller FW som du, kære læser, kan præsentere mig for, uden jeg objektivt kan præsentere løsninger som er åbenbart bedre.
På billedet ses et hjul. Man kan ikke genopfinde hjulet.
Mange fitnesscentre er udstyret med flere millioner kroners plastikbras og de åhh fineste, nyeste maskiner (ikke sjældent inferiøre til gamle modeller fra 80erne og 90erne). Sandheden er at bedre faciliteter ofte vil være et plateau med et squatrack, en olympisk stang, og en røvfuld bumperplates. Noget som forsvindende få centre kan præstere. Faktisk er det sådan, at mange centre vil smide dig ud for at droppe vægtene, eller for den sags skyld bare larme og svede. De kalder det støj, larm og overtrædelse af retningslinjerne. Det er vi andre kalder “træning”. Fitness World kalder denne retningslinje for “KEEP IT CLEAN”.
Træn i et fitnesscenter – og bliv smidt ud. Kafka kunne ikke have opdigtet dette.
Med hensyn til nyt, dyrt udstyr og træningsudbud så er det jo en simpel konsekvens af ublu markedsmekanismer – desværre. Det er ikke specielt sexet at sælge en håndvægt. Og man kan kun sælge en håndvægt så og så mange gange.
sat på spidsen, så kunne mange kunne få en sammenlignelig træning ved at gå ned på den lokale legeplads og kravle rundt i deres stativer og tårne blot de var udstyret med et dipbælte. Fordelen ved denne fremgangsmåde er at man slipper for at indfinde sig i en fitnessDK eller FITNESS WORLD, dertil kommer at man er ude i det fri.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de fleste der indkøber udstyr til centre generelt ikke ved noget om træningsudstyr. For nogle måneder tilbage var jeg forbi SATS Parken for at få en standardkontrakt udleveret idet jeg skulle skrive et persondataretligt synopsis om de mulige ulovligheder ved dopingkontrollen, og jeg brugte så de største centres kontraktsvilkår i denne forbindelse. Her kom en eller anden overordnet forbi og hjalp mig med at få aftalen og skulle så i øvrigt prøve at sælge mig et medlemsskab til hans sørgelige undskyldning af et center. Jeg kan ikke lide sælgere – ikke at man kan bebrejde dem – og jeg kan heller ikke lide at sælge selv. Men slemt var det ikke, før han fortalte, at de jo også kunne tilbyde CATBELLS (?). Denne uniformerede men uinformerede sælger mente selvfølgelig kettlebells. Nej tak, ingen kettlebell karaoke til mig.
Alle bogbutikker har Shakespeare. Hvorfor har alle fitnesscentre ikke Eleiko.
Jeg er selv tilhænger af et samfund der tager udgangspunkt i markedskræfterne. Men spørg jer selv, helt ærligt. Har forbrugeren/hobbyen/idrætten vundet når Eleiko vægtløfterstangen – 20 kilos kalibreret smukhed – IKKE er standardudstyr i ethvert almindeligt fitnesscenter? Svaret er nej.
Smukt skrevet, der er nu nogen af os unge der ikke tilhører “Nik og Jay” generationen.
This is just gettin’ better and better – synd at mange af de såkaldte ‘experter’ ikke tager ved lære af denne fantastiske blog.
Super artikel,mere af den slags!Synes du ramte sømmet lige på hovedet 😀
Perfekt artikel, kunne ikke have sagt det bedre, dette du så smukt beskriver, er også grunden til vi har startet Performance Gym i Svendborg.
Er du nogen sinde på disse kanter skal du være velkommen til at kigge forbi, her er god musik, her må vægtene droppes og du må bruge magnesium 🙂
Vi har dog ikke Eleiko, da vi mener at Ivanko er det rigtige mærke for os, vi har plate loaded Hammer Strength udstyr, power racks med platforme, kæder, bands, speciel stænger som fat bars, trap bar og meget mere, vi har håndvægte fra 1-100 kg 🙂
Endnu engang tak for en fed artikel 🙂
Allerede ved titlen på denne artikel var mine forventninger høje.. og de blev indfriet!
Godt skrevet!
Ganske spændende artikel.
Jeg er enig i rigtig mange af dine holdninger, men du glemmer en væsentlig faktor. FitnessDK og Fitness World er til den gennemsnitlige, fede dansker.
9 ud af 10 der kommer i de almindelige kommercielle centre, de er ikk interesseret i at høre på folk der pruster, stønner og kaster rundt med vægtene.
Jeg træner selv i Fitness World, og så tænker du sikkert, at det er derfor jeg har den holdning jeg har, men nej… Jeg er trænede hellere i et rigtigt center, det har jeg bare ikk muligheden for som tingene er nu.
I din artikel glemmer du en væsentlig faktor, og det er at det handler om penge. De skal tiltrække så mange som muligt, og det gør de ikke ved at gøre det til en hardcore hule, som tiltrækker de store farlige mennesker, som Birthe på 45 vil gøre alt for at undgå.
Måske skulle vi se fordelen i de kommercielle centre, nemlig at den almene dansker får trænet, måske ikk noget voldsomt, men i det mindste en smule. Derudover, så tænk på at hvis alle tosserne pludselig begyndte at dukke op i et rigtigt center, og gokkede rundt der i stedet.
Til sidst vil jeg sige, at det var en spændende artikel, som jeg godt kan se hvor du vil hen med. Men det kan bare ikk lade sig gøre. Den almene dansker vil have leg press i stedet for squat rack, og vi kan slet ikk blive uenige om at det er totalt latterligt, og fordi folk er uvidende.
Dennis Rasmussen, det lyder som om I har skabt nogle glimrende muligheder. Kudos. Og jeg takker for indbydelsen.
Lazze, du har helt ret. Det grundliggende problem er, at det boom af udbud af møgcentre som FW og FDK sker på bekostning af de mindre og gamle steder, som oftest er bedre udstyret og som oftest tillader mere træning end de nye steder. De udkonkurreres. Det er et imperativ for folk der rent faktisk værdsætter træning at støtte op om de steder der tilbyder bedre træning, eller træning i det hele taget. Også hvis det er billigere, mere støvet, eller hedder Børges Fitness.
Der er ingen tvivl om at FDK og FW gør en god ting. Nemlig at tiltrække mange af de folk vi andre ikke gider at se på som bøver rundt, spiller smarte og kommer til træning for at blive set og kigge på piger på stepmaskiner.
Da jeg var dreng, gik alle de smarte idioter til jazzballet.
Da jeg var en ung mand gik de til aerobic.
Senere hen, da jeg var en knap så ung mand, gik alle fjolserne til fitness.
Det gør de stadig, selvom de allermest edgy, the firstmovers, de ultrahippe, nu kalder det crossfit.
The mainstream has become so wide, it seems more or less borderless these days.
.. jeg trænede en kort overgang i Fitness World, the ordeal was shortlived but the shame is eternal, og fik en dag at vide af en bekymret pencil-neck i Fitness World uniform, der sagde at han var træner, at jeg ikke måtte træne barfodet og droppe vægtene og om jeg ikke ville være flink at dæmpe mine krigshyl en lille smule. Han nævnte ikke magnesium, så jeg smurte alle maskinerne ind i nævnte substans (samt en god klat på lukomsbrættet, just for the lulz) og meldte mig ud. Ud af Fitness World, og ind i en jernhule.
Jeg smiler mere nu, end jeg gjorde før. Det er rart.
Overordnet et interessant, relevant og fornøjeligt indlæg, Jeg synes det er godt skrevet og at pointerne er værd at tage til sig. Når det så er sagt, skal man også passe på med ikke at lade fordomme, stereotyper og dårlige eksempler styre sin vej. Tingene er hvad man gør dem til. En håndvægt er langt hen ad vejen en håndvægt og en stang er langt hen ad vejen en stang. Om den så ligger i FDK, FW eller i en atletikklub. Jeg er ikke uenig i at der står meget fancy lort i FW som kunne gøres bedre, men når det så er sagt, så er det vel trods alt bedre end ikke at bestille noget. Set fra et ‘fitness’ synspunkt burde man jo selvfølgelig ikke gå på kompromis og sige god for tingene som de er, men når det nu handler om at tjene penge, så kan det vel ikke undre nogen at tingene ikke er af bedste kvalitet.
Min pointe er ikke så meget at der er aspekter der mangler, for som det udemærket er blevet skrevet, så er aspekter som det kommercielle ved FDK og FW, sundhedsniveauet for den generelle dansker og hensyn og forbehold ved FSK og FW fint taget i begragtning og til en vis grad også sympatiseret for.
Min pointe er, at jeg er bange for man efter at have læst det her går fra indlægget med en forkert opfattelse af ‘den generelle dansker’, ‘nik og jay-generationen’ eller ‘dem der går i FDK og FW’. Jeg bryder mig ikke om den diskursive praksis der i mindre grad i indlægget, men i højere grad blandt kommentarerne præger sprogbruget omkring noget så abstrakt som ‘den generelle dansker’. Jeg vil ikke gå ind og sige nogen imod, for det har jeg ikke et erfaringsmæssigt belæg for, men jeg vil opfordre alle til at være varsomme med at stemple andre som stupide eller underlegne, af den simple grund at de går i et fitnesscenter der har et buzzword-navn som FitnessDK. For det kan hurtigt blive i et omfang der ikke har nogen reel forbindelse til virkeligheden.
Når det så er sagt, så er jeg navnligt træt af, at gulvet ikke kan holde til at man smider med vægtene i FW. Det er fandme da dumt.. !
– Mvh Emil.