Jeg har tidligere skrevet noget om hvorfor noget af det bedste I kan gøre for jer selv er at stoppe med at læse nyheder. I denne tid af “challenges” på sociale medier, og altid af en art af eskalerende stupiditet, så vil jeg gerne give jer min helt egen challenge. En som er langt hårdere og undtagelsesvist meningsfuld: Stop med at læse nyheder i en uge. Det gælder at høre, se, dyrke eller diskutere dem. Når den uge er gået, så forlæng til en måned. Erfar hvordan det gør dig godt. Bemærk også om det er hårdt, og i så fald så spørg dig selv hvorfor det er hårdt – er der stærke vaner og sågar afhængighed inde i billedet?
Hvis jeres respektive arbejdspladser, familier, naboer og omgivelser i det hele taget er som de fleste, så vil de meget gerne tale konversere om alverdens aktuelle dårligdomme, som du absolut ingen indflydelse har på eller ansvaret for. Ja, der er sågar hele familier som mødes til fødselsdage og andre højtider og begynder at tale politik og nyheder og bliver ragende uvenner og “Jeg skal ALDRIG være sammen med (…) igen!” (det varer lige til næste mærkedag, hvor samme teater af drama udspiller sig for 117. gang). Vi taler om familier, der slet ikke aner hvad de andre overhovedet har af arbejde og laver til daglig. Eller vigtigere endnu: Hvad der foregår i deres liv. Hvordan de egentligt har det, hvad der godt i deres liv, hvad der er hårdt, er der brug for konstruktiv samtale om visse udfordringer og kærlig bistand. I stedet for at diskutere nyheder, som er en altid pålidelig kavalkade af død, destruktion, korruption og irrelevant bullshit, så kan man komme hinanden ved på kærlig vis.
Men du kan også komme dig selv ved på kærlig vis, og det er at omfavne de ting du kan lide, og sørge for de findes i dit liv. Med andre ord, leve et bedre liv, og fremme din træning.
Det gælder blandt andet dit hjem, hvis altså det skal være dit hjem, og ikke bare et hus. Er dit hjem et sted hvor din sjæl skinner igennem, eller er det blot den fysiske struktur der er rammerne for hverdagens monotoni? Der er altid nogle alarmer der går af hos mig, når jeg ser et fuldstændigt minimalistisk hjem med hvide vægge og som kunne forveksles med venteværelset til en speciallægeklinik. Hvor er ånden henne? Ligeså fraværende som støv og snavs er det i hjemmet. Det ene hjem ligner det andet. Og fred være med det, men det vækker unægteligt de gamle lommepsykologiske anskuelser som handler om at have styr og orden på de ydre linjer, fordi det indvendige er et rod. Passionen og ånden er i hvert fald ikke til at få øje på.
Jeg kan kun bakke op om at ens hjem er nærmest fuldstændig konstrueret med hensyn til funktion og praktiske forhold. Det er i arkitekturen – ventilation, hvor står solen og varmer, hvor langt er der fra soveværelse til badeværelse og eksponeres man for en masse lys fra det ene sted til det andet – samt i indretningen, om møbler er ergonomiske og sunde. Men alt det er ikke til hinder for at ens ånd skinner igennem også. En god rettesnor er om dit hjem er indrettet med henblik på dig selv eller din nabo eller besøgende. Hvem af det af jer de bor der og betaler regningerne?
Et er din bolig. Mere vitalt er dine tanker, og hvordan du med dem kan leve et bedre liv.
Ser I, den gamle traver om at Bodybuilding og generelt at have et godt liv er et spørgsmål om attitude er ret så sand. Hvis du tror du ikke kan dødløfte din nye PR, så kan du ikke. Tror du du kan, well – you might just have a shot. Og du kan altid spotte en doubter i dødløft på, at de tænker for meget inden løftet. Lad være med at tænke, andet end lidt! Tænkning installerer tvivl. Og hvad gør tvivl ved træning? Lad mig endnu engang bringe visdom fra ‘ZEL på banen:
Men sportspsykologien er meget mere end hvad der foregår lige omkring et løft. For selv den bedste sportspsykologi til træning har svært ved at opveje hvis alt det der foregår uden for træningscenteret ikke er godt. Ting, der ikke er gode, er blandt andet at være optaget af alverdens garanterede dårligdomme, være i elendige sociale relationer, altid tale om dårlige ting og være i konkurrerende i stedet for synergetisk dynamik med sine omgivelser, og i det hele taget være ved at drukne i negativitetens kviksand. Sarkasme som omgangsform er ret sikker tegn på at være i konkurrence med sine omgivelser, i stedet for god synergi.
Gamle mennesker er tit enten/eller: Enten er de blevet mere glade og visere med tiden, og sætter mere pris på at give end at få, finder usigelig glæde ved en medbragt termokande nede ved vandet og slappe af på en bænk og fodre fuglene der (i det omfang det er tilladt så deres mavesække ikke svulmer op og eksploderer), eller også er de blevet nogle gamle, sure skvadderhoveder.
Men det vi ser hos de gamle er endestationen, hvor tilstanden er bleven tydelig. Det spor kører allerede i den tidlige voksendom. Det har sit afsæt i hvordan vi tænker, og hvordan vi vælger at tænke om tingene.
Når vi taler om the power of the mind, så er det også af noget mere esoterisk og ubeskrivelig men meget potent og værdifuld karakter, nemlig at vi kan installere tankepaladser i vores sind. Paladser der er fyldt med ting vi finder glæde ved, ting som gør os godt. Tankepaladser er ligeså unikke som deres indehavere, men der er klart ting der går igen, om som vi som mennesker opsøger og finder glæde ved, også ved den blotte tanke om: en lun brændeovn om vinteren, julehygge, det blomstrende forår, sol og sommer og blå himmel.
^ Her er Tintin i Shanghai. Ved I hvem der aldrig var i Shanghai? Hergé, manden bag Tintin-universet. Når man ser på de utallige destinationer for Tintins eventyr kunne man få indtryk af, at Hergé måtte være et af de mest berejste mennesker i verden. Men nej. Han rejste faktisk meget lidt. Han var ikke meget uden for sit hjem i Belgien. Men det var han så alligevel, i sit tankepalads, som han har åbnet for millioner atter millioner af mennesker at kunne opleve. Så rigt et liv har han skabt ved tankens kraft.
Der er meget ved Danmark jeg elsker, herunder naturen. Men jeg må begræde at klimaet her ikke er til palmetræer og kaktus. Tillod vejret det fik jeg plantet store palmetræer og rigtige Lucky Luke kaktus som vi kender fra westerns i haven til sommerhuset. Indtryk jeg så tydeligt husker fra New Mexico, Arizona og Californien, med konnotationer til westerns og tegneserier og de gode, gamle dage. Måske der også skulle være et lille træskilt ved indkørslen hvor der stod “Velkommen til Kaktuskøbing”.
Sol, palm trees og en nøgen tur i havet- what’s not to like?
Men det tillader den hårde nattefrost og barske Kong Vinter her i landet ikke, så det næstbedste der tilkommer os mennesker er lidt planter indendørs, som for eksempel denne nyligt erhvervede Lucky Luke kaktus der løfter humøret herhjemme:
En anden ting der kunne gøres i sommerhuset er at have sådan en dukke siddende, en figur af det traditional motif af en sovende mexicaner hvor der sidder en mand og sover eller som minimum slapper af med ryggen mod muren, og med en overdimensioneret sombrero på som man anskaffer i spøg og skæmt, om som de aldrig har gået med i Mexico. Der behøves kun nogle gamle klæder der fyldes ud med siv nede fra stranden, så er der krop. Hyggeligt, pyntende selskab der ikke kæfter op med dårligt nyt. Men nok en god idé at pakke manden væk når det regner.
Det er godt at anbringe sig steder, der er gode og idylliske. En ferie til de varme lande. Men tankerne skal være med. En ferie, der i sandhed kunne være afslappende, går nemt hen og bliver en stressende præstation og den er forbi før man har set sig om. Afslappende var den i hvert fald ikke, og så videre til bullshit hverdagen. Det prøver et utal af familier og kærestepar hvert eneste år, og får nærmest intet ud af det: videre til det ene, videre til det andet. Altid i gear, på vej videre til det næste. For dem der er afhængige af spænding og at være i bevægelse er det en umulig kunst bare at sætte sig med en god kaffe, og at alle bare er til stede. Der behøver ikke foregå noget. Ingen petanque, ingen opgaver. Bare vær til stede på et helt nært plan.
Er du i tvivl om hvor potente tanker er for velbefindende, så sæt dig ned og læs lidt om monstrøse uhyrligheder menneskeheden har begået, sågar i relativt nyere tid: medicinske forsøg på uskyldige, ufrivillige i KZ-lejre (Japanerne var utroligt nok endnu værre, med Enhed 731), folkedrab og overgreb og titaniske tragedier. Du får det sgu nok ad helvede til. Så, don’t do that. Men hvad hvis du gør dette med omvendt fortegn, og visualiserer og beskæftiger dig med ting der er ligeså gode som andre ting kan være skrækkelige? Du har formentligt aldrig prøvet.
Det bedste er naturligvis at både rammer og tanker følges ad. Men det kan ikke lade sig gøre i en almindelig hverdag for almindelige mennesker. Livet er ikke en ferie. Men du kan have dine tanker der hvor du gerne ville have ferien, for det gør dig godt.
Terry Gilliam lavede i 1985 en fantastisk drømmeagtig film ved navn “Brazil” . Den finder IKKE sted i Brasilien, men i et mørkt, gråt, totalitært sted, antageligt England. Så hvorfor denne kryptiske titel? Historien vil vide, at Gilliam så en mand sidde på en grå, kedelig strand i nær regnvejr ved den engelske kyst, og trods de deprimerende, grå omgivelser sad han og lyttede til Ary Barrosos sang Brazil om det fortryllende land der er Brasilien. Der sad han, på en røvsyg strand og drømte sig væk til sydamerikansk skønhed.
Hvorfor ikke se bort fra alle rædslerne og dårligdommene I bombarderes med non-stop af jeres omgivelser og medierne, og i stedet drømme jer væk – fx til el viejo Mexico? Nevermind at kartellerne anno 2021 saver hovedet af flere mennesker end myndighederne kan nå at parre krop med rette ejermand igen. Det skal ikke afholde en fra at sidde ved det klare vand under åben, blå himmel omgivet af palmetræer og kaktus og hyggelig mariachimusik og nøgne damer der danser for en mens man får en god sund kulør – om ikke andet så i tankerne:
Just take my hand and come along with me
There is so little time to spare
There is a place I have to give the world to see
When the musics softly playin’
And the rhythms gently swayin’
Underneath the stars
And a million bars
Guitars are softly sayin’
Mexico!
You got to be in so much to see in Mexico !
Take it from me, yeah
You’re gonna see the greatest show
Underneath the sun in Mexico
The magic has begun in Mexico
Underneath the sun in Mexico!
Dejligt skriv. Det ikke mere end 2 uger siden jeg sad i min vens have i solen uden at lave noget. Han foreslog en god gang petanque. Jeg svarede ikke.
-og så sad vi ellers bare der.
Endnu et godt opslag med god indsigt.
Jeg har længe selv gået og stuvet på det der med at læse nyheder. Der er utrolig mange af menneskerne i mit liv, som lader det optage hele deres bevisthed, og formentlig også ubevidsthed. Mennesker som jeg ved oprindeligt var godt-tænkende og positive i deres udsyn.
Jeg tror det ender med at man bruger det tankekraft man står tilbage med efter livets nødvendigheder, på at drømme pest og kolera.
i stedet vil jeg drømme mig til de Spanske Pyrenæer og tage en dukkert i en blank og himmelblå sø.