#281 – Squats & Frankenstein

Jeg husker denne træning med Goofinz.

Vi skal en tur i tidsmaskinen. 10 år tilbage – faktisk præcist 10 år, på datoen: 10 februar, 2012.

Goofinz og jeg var om aftnen nede og træne i nogle atletiklokaler, hvor der var gode muligheder for frie vægte og basis, og intet andet. Goofinz trænede overkrop, jeg skulle træne ben. Jeg havde slæbt min egen safety bar ned og anbragt i lokalerne, som var dens hjem i denne periode.

Det første jeg gjorde var, at vente på, at alle de andre gik hjem, så jeg kunne være alene, med Goofinz, i mit tankepalads. Træningen startede derfor kl 21:45.

Min bentræning bestod af to dele:

Første del (A1-A2) var Safety Bar squats, supersæt med stående lunges.

Hænderne holdt på safety stangens håndtag (ingen “self assist”). Tempo var 4 sek ned på alle reps i safety – dette koster meget på styrken, men giver gode, clean reps og lang TUT.

Fra safety ss med stående lunges og så til næste serie gik der 4 min, hvilket er ukomplet hvile. Generelt kræves 5-8 min hvile hvis man skal nå at komme sig helt mellen sæt.

A1) Safety Squats 40×0
7 x 140 kg
5 x 140 kg
6 x 140 kg
6 x 140 kg
….supersæt med:
A2) Standing Lunges
8 x 14 kg (8 reps til hvert ben, 14 kg i hver hånd)
8 x 14 kg
8 x 14 kg
8 x 14 kg

Da det var overstået, og benene godt trætte, så kom turen til anden del, (B) “self assist” high-rep Safety bar squats.  Forklaring: Self spot er mulig, fordi en safety bar kan ligge af sig selv. Således at man blot have hænderne på stangens håndtag, men man kan også have armene på en ribbe, rack eller anden støtte foran sig, og aktivt justere sin position og vinkler, og/eller unloade noget af vægten ved at bruge armene. Groft sagt er der 3 niveauer af self-assist, dvs. at bruge hænderne aktivt når man safety squatter:
– den milde assist indebærer, at man absorberer hele den excentriske fase selv, men diskret bruger armene et lille stykke på vej op fra bunden, for at assistere gennem sticking point (dvs. et lille stykke oppe fra bunden)
– Den moderate assist er med mere aktiv brug af hænderne til at manipulere sin position – så man fx ryger mindre forover, og hvor man unloader lidt mere af vægten i alt.
– Den udtalte assist betyder, at armene bruges langt mere aktivt: Fx til eccentric overloads, hvor man koncentrisk bruger armene til at hiver sig op fra bunden alt man kan (intention om “eccentric only”), eller hvor man med armene justerer sin position/vinkler endnu mere, sammen med mere unload ifm sticking point, så resten af den koncentriske bevægelse er mere udfordrende.

I denne træning brugte jeg den milde assist, som indebærer, at den excentriske fase afvikles fuldstændigt af benene uden hjælp, mens sticking point (på vejen op) assisteres en smule – men kun fornødent!

Excentrisk fase (nedadbevægelsen) satte jeg til 3 sekunder, således ingen dive bombing. Goofinz stod lige bag mig på alle reps, i tilfælde af spot.

Men jokeren af det hele var: Jeg satte hvilen til kun 3 minutter mellem disse sæt. Dvs efter de 10×150 ventede jeg 3 minutter og lavede så 15×140, og 3 minutter senere lavede jeg de 20×125.

B) Self-spot Safety Squats 3010 – mild assist
10 x 150 kg
15 x 140 kg
20 x 125 kg

Færdig kl. 22:30.

Jeg husker, at jeg efter rep 19, og således inden allersidste rep – nr 20 med de 125 kg – spurgte Goofinz, der stod lige bag mig for spot: Do you share my madness? Ser i, Goofinz er velbevandret i de store værker, og ved at det citat stammer fra Mary Shelleys berømte bog fra 1818, nemlig Frankenstein. I bogen er Kaptajn Walton ude på en vanviddets mission på den nordligste del af kloden, for at eksplorere nordpolen og bidrage til videnskaben, for at nyde menneskehedens anerkendelse. Der, ved jordens ende, ude på isen, i den bidende, umenneskelige kulde, skibet strandet og fanget mellem de kolossale isflager, udsigtsløst – andet end udsigter til undergang – møder Walton noget så usandsynligt som et andet menneske, ude på den sidste mission af sit liv: Dr. Victor Frankenstein, der forsøger at gøre en ende på det monster, hans fejlslagne eksperiment har produceret. Og i hvilken forbindelse Victor stiller Walton det spørgsmål.

Jeg husker også, at selvom lokalet var tomt, intet lydanlæg, og der ikke var en sjæl udover Goofinz, så lød alligevel en symfoni i mine ører, mens jeg lavede de high-rep safety bar squats – lyden af lidenskab, og kærligheden til det Frankensteins projekt, et lidenskabeligt liv, dedikeret til den usandsynlige vision:

Ladies and gentlemen, dear friends, gather around and listen! As you probably know, tomorrow my dear son Victor leaves me to pursue what I am sure will be an illustrious career in a profession I myself am not all together unassociated with. My… one regret is that his mother… my late wife… is not here to share the pride which my son fills me with tonight. She wanted you to have this Victor, on your graduation. In it she has written “This is the journal of Victor Frankenstein”. The rest of the leaves are blank. To be filled with the deeds of a noble life.