http://politiken.dk/sport/ECE1864787/regeringen-haever-straffen-for-dopingkriminalitet/
Rockere, bander og andre kriminelle, der sælger ulovlige og farlige præstationsfremmende midler, skal fremover have det svært i Danmark.
Og danskernes forbrug af doping skal stoppes.
Sådan lyder det fra regeringen, som nu vil hæve strafferammen for dopingkriminalitet.
»Doping udgør i dag et attraktivt marked for rockere, bander og andre kriminelle. Det skal vi ikke tolerere«, siger justitsminister Morten Bødskov (S).
»Derfor er vi i regeringen klar til at sætte hårdt mod hårdt og indføre en forhøjet strafferamme for særligt grove tilfælde af dopingkriminalitet«, tilføjer han.
På linje med Norge og Sverige
Morten Bødskov peger på, at en skærpelse vil betyde, at dansk lovgivning kommer på linje med vores nabolande i Norge og Sverige, hvor strafferammen begge steder er på seks år for grove overtrædelser.
Justitsministeriet vil nu i samarbejde med anklagemyndigheden og politiet overveje den konkrete udformning af en ny bestemmelse om grov dopingkriminalitet. Regeringen forventer at være klar med et lovforslag i næste folketingssamling.
»Doping udgør en alvorlig sundhedsfare, og brug af doping kan medføre alvorlige sundhedsskader for dem, der bruger det«.
»Derfor vil vi i regeringen gå langt for at dæmme op for problemerne med doping, og jeg glæder mig over dette seneste skridt i kampen mod doping«, siger sundhedsminister Astrid Krag (SF).
Undgår Danmark som helle
I dag er det kun muligt at give op til to års fængsel i grove dopingsager, og Anti Doping Danmark (ADD) er glad for, at regeringen nu vil hæve strafferammen.
»Det skaber en bedre balance til vores nabolande, og dermed undgår vi risikoen for at gøre vores land til et helle, siger den afgående formand i ADD, Jens Evald, til Jyllands-Posten.
——————–——————–——————–——————–——————–——————–——————–——————–——————–——————–——————–——————–
Der er ikke noget at tilføje som jeg ikke har sagt i de forrige indlæg – det skulle lige være at Astrid Krag viser sig at være en langt større idiot end en forsigtig optimist havde regnet med. I mange år klagede S og SF – med rette – over VKOs evindelige fokus på straf og fængsel. Nu sidder de andre ved magten, og linjen fortsætter. Det var alt for forventeligt det ville ende sådan. Det er efterhånden en naturlov i det moderne samfund at idioti sejrer ligeså ofte som ikke.
STK skriver
Interessant de hæfter ved “Doping udgør en alvorlig sundhedsfare”, det samme gør: sukker, koffein, nikotin, alkohol, bilos, pesticider, mobilstråling, enormt mange medicinpræparater, fordummende medier, ignorance, ja listen bliver ved..
Husk på mange af disse “dopingstoffer” er faktisk medicinsk godkendte..
A new War on Drugs, hårdt mod hårdt har jo vist sig at være gigant fail. Det er nu prøvet i snart 100år, med præcis samme resultat, DK burde virkelig kigge den anden vej som fx Portugal, de har haft enormt stor succes med en afkriminalisering af narkotika.. Dette bliver/er det nye Eumerika Det er SÅ dumt dette her, at ord ikke dækker. “Det skaber en bedre balance til vores nabolande, og dermed undgår vi risikoen for at gøre vores land til et helle” er dette her børnehavebørn? man skulle tro det, for mangel på en fuld funktionel hjerne er da stærkt evident.
Poul Haacker skriver
Man må håbe, at de holder det til sælgerne og ikke rammer brugerne -bare fordi det er let.
Jeg har ikke noget emotionelt forhold til AAS problematikken.
Hans skriver
Du ved godt det er et telegram fra Ritzau ikke, og IKKE Politikens værk?