De sidste dage har nyhederne berettet om morgenmadsprodukter der giver kræft. Det kan fx være brød og kaffe. Blot et eksempel her:
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/ECE1930043/dtu-kaffe-og-morgenbroed-indeholder-kraeftfremkaldende-stof/
http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1943023.ece
– søg selv efter flere. Så nu ved i det. Nogle flere måder I kan tænkes at dø på. Når det så er sagt så er brød ikke nogen særligt nærende energikilde, så den kan udelukkes.
I forlængelse af problemstillingen bringer jeg følgende tip til at undgå cancer som fx grilning og skamstegning osv kan resultere i:
Mikael Lenz Strube, en bekendt som er er PhD studerende ved DTU og som har forsket i cancerbehandling, fortæller til Supertraining.dk:
“Acrylamid er et stof der dannes når kulhydratrige fødevarer opvarmes til høje temperaturer, formentlig ved en reaktion mellem en sukkerart og en aminosyre ved omkring 120 grader og derover, som f.eks. ved bagning eller friturekogning af pomfritter. Akrylamid er en nervegift og lader også til at give cancer i forsøgsdyr. Det er ikke det samme som de såkaldte polycykliske aminer (PAH) [som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, red.] og heterocykliske aminer (HCA’er), der dannes ved stærk opvarmning af særligt kød, men som også er cancer-fremkaldende. Begge dele kan undgås ved at lade være med at spise brankede eller friturestegte fødevarer, dvs. grilkød og chips. Skal det endelig ske, kan man kombinere det med noget grønt, da der er komponenter deri der binder de skadelige stoffer og/eller beskytter kroppen imod dem. De sunde stoffer kan være klorofyl, der har vist sig at binde nogen af de skadelige stoffer, eller f.eks. antioxidanter som vitamin C eller flavonoider.”
Så, kære læsere, for så vidt angår PCAerne og HCAerne er en mulig damage control at spise grønt samtidig med. Samtidigt med, i den forstand at grøntsagerne får kontakt til de skadelige stoffer i tarmene i fordøjelsesprocessen.
Anders skriver
Nu er havregryn også blevet nævnt i acrylamid sammenhængen, men havregryn kan vel, i modsætning til brød, ikke siges at være næringsfattig? Er mængden af acrylamid i havregryn så lille, at det er ligegyldigt eller skal havregrynene nu suppleres med en potion grønt?
Anders skriver
Nu er havregryn og blevet nævnt i acrylamid sammenhængen, men det kan vel, i modsætning til brød, ikke siges at være næringsfattigt? Er mængderne af acrylamid i havregryn så små, at det er ligegyldigt eller skal man til at spise en portion grønt til skålen?
Bigshooter skriver
Havregryn er en god kilde til fiber og mineraler. At spise grønt til er i første omgang relevant mht PAHer og HCAer. Det er altså separat fra acrylamid. Om end det muligvis kan hjælpe mht acrylamid også.
Nikolaj skriver
Dannelsen af HCA’er kan i høj grad også mindskes ved marinering af kødet i fx hvidløg eller rødvin:
http://www.kropblog.dk/guide-grill-uden-cancer/
Nikolaj skriver
Dannelsen af HCA’er kan i høj grad også mindskes med marinering af kødet i fx hvidløg eller rødvin:
http://www.kropblog.dk/guide-grill-uden-cancer/
Martin skriver
http://annonc.oxfordjournals.org/content/22/7/1487.short
Ved vi nu overhovedet nok? Jeg er klar over, dette studies grundlag, og det er ikke nødvendigvis definitivt, men er der en grund til at ændre noget – endnu?
Smid gerne referencer for yderligere uddannelse/debat