I indlæg #78 knytter jeg nogle kommentarer til udsendelsen i det altid fordummende Go’aften Danmark der var i skærmen forleden (jeg så det ikke live, da jeg ikke kunne drømme om at eje et fjernsyn). Læs selv indlægget her:
https://supertraining.dk/78-daglig-dosis-idioti/
Kasper Lund Kirkegaard har kommenteret indlæg #78. I stedet for at risikere at en evt. debat forsvinder i kommentarfeltet pga. strømmen af nyere indlæg bringer jeg hermed et særskilt svar på Kasper Lund Kirkegaards kommentar.
Vi starter med kommentaren:
Tak for dagens griner i dette fint forfattede indlæg Shooter… Hvem end du er…
At jeg ikke er forsker kommer dog bag på mig – men du/I har vist ikke fulgt helt med i de seneste år og vel sikker trænet så hård, at I er blevet forelsket i jeres eget spejlbillede. En kærlighed så stor, at hadet til andres almindelige forvald udstilles fint i disse indlæg.
Desværre kommer budskabet om at man sagtens kan blive stor og stærk UDEN at benytte sig af doping sjældent ud i medierne – det blev f.eks. klippet ud både i TV-Avisen på DR og på Nyhederne på TV2. Årsagen er vel, at dette budskab ikke er nyt – selvom det er en vigtig og god pointe.
Hvis du/I kan læse mere sammenhængende tekster, der bla. beskæfteriger sig med fitnesskulturens historie, betydning og udbredelse kan I jo søge lidt på ‘fitness’ og mit navn (http://www.google.dk/search?sourceid=navclient&aq=&oq=fitness+Kasper&hl=da&ie=UTF-8&rlz=1T4LENP_da___DK491&q=kasper+lund+kirkegaard+fitness&gs_l=hp..0.0l3.0.0.0.13506………..0.oEnIPPg3Xrk&pbx=1)
– eller alternativ læse hele eller dele af min ph.d.-afhandling, som kan downloades her gratis: http://idan.dk/vidensbank/forskningoganalyser/stamkort.aspx?publikationID=05f038ce-7e20-4d49-8ec8-a0bb00c007bf&/Home/Soegning.aspx?currentstart=0&ResultPrPage=27&Kortvisning=False&HeleidanDK=True&soegord=fitnesskultur.dk
Fortsat god træning derude…
– Kasper Lund Kirkegaard, DIF
Og mit svar til Kasper
Kasper, jeg betvivler ikke at du arbejder som forsker. Jeg sætter imidlertid dit navn i citationstegn og kalder dig “forsker”, da du ikke var i forskerrollen i din optræden i Go’aften DK men inde for at gøre profil, få opmærksomhed, og sige alt det som folk vil høre. Bekræfte folk i deres letfordøjelige opfattelser og fordomme. Jeg vil gå så vidt som at sige, at man som forsker der ønsker at værne om sin integritet og selvrespekt skal være yderst påpasselig med at have noget som helst med Go’aften DK eller Go’morgen DK at gøre. Jeg vil gå så vidt som at sige, at man skal være påpasselig med overhovedet at have med TV2 at gøre, da TV2 er imponerende uintelligent tv. Hav det i baghovedet fremover.
Jeg er enig med dig i at det er synd at budskabet om at man kan blive stor og stærk uden doping ikke kommer tilpas tit ud i medierne. Det er imidlertid et budskab du selv underminerer med din “håndvægte over 40 kg” kommentar samt den måde du omtaler de enkelte steder i Danmark der faktisk tillader hård og effektiv styrketræning – hvad du imidlertid kan præsentere som om det er en dårlig ting. Du omtaler også disse steder i en negativ tone. Steder hvor der er en hård omgangstone, et hierarki og du drager paralleller til værthuse hvor man ikke føler sig velkommen. Man skulle tro at du som forsker ville kunne se hvorfor disse ting hænger fuldstændigt naturligt sammen med en arena bygget op om hård træning. Eller skal jeg forklare dig sammenhængen?
Jeg er ikke sikker på hvorfor dine lommepsykologiske kommentarer skal komme ind i billedet. Jeg har aldrig gjort mig til talsmand eller ambassadør for den almindelige, halvdumme fitnessbefolkning her i landet, så jeg fornærmes ikke af din kommentar om at kunne “læse mere sammenhængende tekster”, om end den er komplet maplaceret. Problemet er at der tydeligvis ikke er kongruens mellem din forskningsindsats og så din pinagtige optræden i Go’aften DK sammen med Ditlev.
Jeg går ud fra at du har fulgt internetdebatten om Ditlev Madsen. Hvis du har gjort det, så ved du også hvorfor han er et håbløst ringe og direkte arrogant eksempel for ADD at satse på. Hvorfor konfronterede du ikke Ditlev i TV og gjorde seerne opmærksomme på at han var et dårligt (en mild og diplomatisk) formulering? Enten er du uvidende om at brugen af Ditlev som eksempel er skandaløs – i givet fald har du ikke fingeren på pulsen, hvilket til dels kan undskyldes (jeg siger her til dels, idet du må være bekendt med ADDs brug af Ditlev uafhængigt af forumsnakken, og du burde selvstændigt nå samme konklusion) – eller også så vælger du ikke at konfrontere ham. Utvivlsomt ville flertallet af seerne opfatte det som dramatisk og måske endda “upassende” af dig, folk ville have kritiseret dig – og hvad så? Arbejder du som forsker ikke for at identificere hvad der er sandt og hvad der er falsk?
Det eneste du nåede i det indslag var at tegne et forfærdeligt billede af “jernhulerne” i Danmark og agitere for øget (nærmere forhøjet) strafferamme for dopingkriminalitet. Det er mig oprigtigt en gåde, at du som “forsker” kan stå og plædere for den slags idioti. Du ønsker at bekrige menneskers frie valg, sætte dem i fængsel for deres egne, frivillige dispositioner, og tilmed for at pleje et system som ikke virker. Folk doper sig ikke mindre pga kriminalisering – og det ved du også godt, hvilket gør dine synspunkter ulogiske og tangerende det sindssyge.
Så, Kasper, fortæl mig gerne hvorfor det er du mener de her mennesker fortjener at blive sendt i fængsel:
Case 1: En fyr, Casper, på 50 år med en naturligt dalende hormonprofil – hvad nogle kalder “andropause”, mandens overgangsalder – der ønsker at kunne træne videre på et stadig højt blus da han elsker træning. Han fejler imidlertid intet rent medicinsk, da man i Danmark ikke opererer med testosteronerstatningsterapi til mænd, og han kan således ikke få udskrevet de små doser testosteron af sin læge som det vil kræve at få hans niveau tilbage på hvad det var som fx 30 årig, og altså ikke dermed suprafysiologiske eller udtalt suprafysiologiske nvieauer. Han kan kun få dækket dette behov via det sorte marked. Du ønsker at kriminalisere ham og smide ham i fængsel. Manden er familiefar, passer sit arbejde, betaler sin skat. Og ham vil du smide i fængsel.
Case 2: En 23 årig fyr, Jesper med elendig genetisk profil. Han er tynd og langt fra det maskuline mandeideal han både personligt synes om og som han oplever pigerne synes om. Viljen er der. Han træner og træner. Men hans fysiologi er nu engang ikke til det. Han er noget nær non-responder, bl.a. på grund af en svag hormonprofil. Medicinsk fejler han ikke noget. Folk er høje, folk er lave. Folk er tynde, fok er kraftige, afhængigt af deres fysiologi og genetik. Medicinsk er der ikke noget at gøre. Han er bare hvad piger ville kalde et “skvat”. Surt show, lille Jesper. Hvis du ønsker at din træning rent faktisk skal udmunde i nogen resultater må du ud på det sorte marked. Du ønsker at Jesper skal kriminaliseres hvis han ønsker at benytte små til moderate mængder doping (PS: Jesper kan hygge sig med tanken om at fladbrystede piger lovligt kan få forstørret dem, mens han ikke kan få muskler)
Case 3: En 30 årig , Jonathan mand med mild hypogonadisme. Ikke slem nok til at den skal behandles, men slem nok til at han er mindre mand end han burde være fra naturens side, på grund af hormonforstyrrende stoffer. Hans testosteron er ikke blot de ca 85% lavere som den almindelige danske mand har anno 2013 i forhold til generationerne før, nej, han er nede på en måske 60%. Men han “fejler stadig ikke noget”. Og kan ikke behandles. Hans hormonprofil er imidlertid hverken naturlig eller sund, og hans lave testosteron øger risiko for diabetes, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, psykiske problemer, og seksuel dysfunktion. Hvis han ønsker at selvmedicinere testosteron i form af hormonerstatningsterapi – evt i samråd med en udenlandsk læge via betalt tjeneste over internettet -så vil du smide ham i fængsel (PS: Jonathan kan hygge sig med samme tanke som Jesper kan, og tilmed med tanken om at piger får kastet p-piller indeholdende væsentlige mængder østrogen i nakken mens hans indkøb af testosteron giver ham en bøde, plet på attesten og evt. fængsel).
Case 4: En lovlydig træningsentusiast, Claus, ønsker at stille op til bodybuilding i de mellemtunge klasser. Et niveau hvor alle og enhver ved, at doping er forudsætningen – og det er accepteret. En del af sporten. Han træner og træner, dag ud, dag ind, op mod 2x om dagen. Han er ikke besat. Han er ikke psykisk ustabil. Han er ikke afhængig. Han har et job. En kæreste. Betaler sin skat. Men brugen af doping er forudsætningen for, at han kan konkurrere på lige fod med de andre. Han benytter imidlertid hverken vanddrivende midler eller voldsomme doser eller stacks. Og han skal i fængsel?
Case 5: Michael træner og træner – for sig selv. Han konkurrerer i intet. Han træner fordi det er en del af den personlige selvrealisering han finder stor værdi og selvterapi ved. Og han er god til det. Han har taget 40 kg på siden han startede med at træne for 15 år siden. Han lever desuden en utroligt forsigtig tilværelse ved siden af træningen da han for alt i verden vil undgå at blive skadet. Men han involveres i et trafikuheld hvor han er uden skyld. Han bliver påkørt af en fed idiot på vej til McDonalds. Michael brækker flere knogler, og får alvorlige muskelskader. Han skal nok komme i gear igen, men det vil tage ham flere år. Brug af doping, i forholdsvist små teurapetiske doser vi imidlertid speede den proces voldsomt op. For så potent er det. Hans læge har sagt han gerne vil overvåge hans kolesterol og evt. nyre- og levertal hvis det er Michael vil bruge doping for at komme back on track. Men det kan du godt glemme, Michael. Du skal ikke back on track- du skal i fængsel.
Ja, de her cases harmonerer jo ikke så godt med stereotyperne som er så nemme at fordømme. Jeg kan imidlertid fortsætte med 100 af dem. Sagde jeg hundrede? jeg mente 400-500. Fælles for dem alle er, at retstilstanden er åbenlyst urimelig.
Din snak om at være forelsket i eget spejlbillede mv. fortjener knap en kommentar. Jeg kan forøvrigt fortælle dig, at der ingen spejle er hvor jeg træner. Men der kommer så en kommentar alligevel: Det er påfaldende at du plæderer for øget straf og antidopingindsats, når du selv har opnået ingenting i træningsverden. Jeg er personligt bedøvende ligeglad om du er stor og stærk eller lille og svag – lev som du vil. Spis og træn, eller lad være. Jeg er til gengæld ikke ligeglad, når du tilslutter dig den lejr af kontrolivrige mennesker som gør karriere i at indskrænke andre folks personlige frihed. For fælles for stort set alle jer er enten en ikke-eksisterende eller resultatforladt træningsindsats. Hvad er det mon der motiverer jer til at være så antagonistiske? Du forsøger at vende billedet 180 grader. Men det er ikke det hårde træningsmiljø der forstyrrer andre. Det er andre der forstyrret træningsmiljøet. Det er ikke det hårde træningsmiljø der har valgt at være så antagonistisk. Det er Brian Mikkelsen, det er Finn Mikkelsen, det er Jens Evald, det er Per Stig Møller, det er Astrid Krag, det er Marianne Jelved, det er Morten Bødskov, det er DGI og DIF osv osv osv. Listen fortsætter og fortsætter. Har I mon overvejet at lade folk være i fred, særligt når jeres kamp mod doping er håbløs?
Den eneste forskel på dig og systemet og så og præstestyret i Iran er intensiteten af den undertrykkelse I er vilde med. For princippet er det samme. Jeg ved naturligvis at du vil være meget afvisende overfor parallellen, men det er systemets skurke som oftest. En undertrykkende, smagsdømmende ideologi kombineret med egoistiske motiver. Du institutionaliseres og arbejder i systemet. Du er lønnet af systemet. Du belønnes af systemet, og du belønner som gengæld systemet. At du skulle plædere for fundamental nytænkning og ytre noget voldsomt politisk ukorrekt er astronomisk usandsynligt. Derfor rubricerer jeg dig sammen med alle de andre tyranner hos ADD og idrætsorganisationerne og magtarrogante politikere og undertrykkende bureaukrater der lever af at træde på andre mennesker. Jeg er ikke det mindste overrasket. Hvis en professor dr jur som Jens Evald, tidligere formand for ADD, oprigtigt kunne nå den konklusion at ADDs tests af motionister med dertilhørende privatlivskrænkelse og åbenlyse skindbegrundelse om “helbred” ikke strider mod EMRK art. 8, så er håbet jo ude. Manden er uærlig og korrumperet. Jeg er ligeglad med dine faglige kvalifikationer. Jeg bedømmer dig for hvad du siger og gør.
Men hvad skulle man også forvente af systemet. Vi skriver 2013, og hash er stadig kriminaliseret i dette lille, tiltagende idiotiske land. Jorden går under før doping bliver legaliseret – på grund af folk som dig. Tillykke, må du gå ned i historiebøgerne for dit bidrag til menneskets undertrykkelse.
Du burde vide bedre.
Og jeg skal desuden komme evt. lommepsykologi i forkøbet: Jeg benytter ikke doping, og har aldrig benyttet doping, og intet der ligner eller minder om det.
Hvis du ønsker at svare kan du benytte kommentarfeltet nedenunder.
Jeg er helt naturligt som led i en mere eller mindre offentlig debat genstand for mailskriveri fra både ’interesserede’ og dem, der føler sig ’ramt’ af kritik.
Jeg kan følge dine skriverier så langt, at du mener, at jeg er gået over stregen, når jeg har talt om centre med særlige ”risikoprofiler”, der bl.a. rummer tunge håndvægte, spejle på væggene, en sur smiley og en bestemt hård omgangstone.
Men det var netop det jeg blev bedt om at beskrive af diverse journalister.
Spørgsmålene lød i forskellige udgaver af: ”forsøg at sætte nogle ord på de centre, som kaldes for jernhuler”.
Hvis du selv har ca. 10 sekunder kan du jo prøve dig med en nuanceret beskrivelse – med dine egne ord. Held og lykke.
Hvis du ikke mener, at der er forskelle på disse ”jernhule”-steder og de andre store kommercielle fitnesskæder, så må der være noget galt med din dømmekraft.
Jeg er helt med på, at der også findes spejle, tunge vægte i de større centre (dog maks. 40 kg de fleste steder i håndvægte), doping osv. – men som afgørende forskel er de blandt andet tilmeldt Anti Doping Danmarks testsystem, uanset hvad man så måtte mene om den.
Pointen med de 20 centre, som pressen interesserede sig meget for, gik netop på disse forskelle mellem de ’almindelige centre’ og dem, der har en ’risikoprofil’. Læg i øvrigt mærke til, at jeg valgte netop IKKE at offentliggøre de 20 centre, selvom pressen ville have elsket det. Det ville være etisk forkert og resultere i et endnu større ramaskrig.
Mht. det med at gå efter bolden:
Det var netop én af mine pointer, som du og andre tydeligvis ikke evnet at være opmærksom på.
Hvis kampen mod motionsdoping og de alvorlige følger skal lykkedes, hvilket jeg ikke selv tror på kan ske fuldt ud, så må bl.a. ADD og Politiet oppe sig og prioritere opgaven højere. Dette kan bl.a. ske via de 8 nye tiltag (http://kum.dk/da/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2012/Juni/Regeringen-intensiverer-indsatsen-mod-doping-i-motions–og-fitnesscentre/8-tiltag/), som jeg også omtalte i diverse medier i torsdags.
I langt de fleste medier blev disse nuancer dog klippet ud, herunder både i TV2-nyhederne og DR TV-avisen. Det er jeg desværre ikke herre over. Årsagen skyldes nok, at det bliver for teknisk og mister sin underholdningsværdi. Jeg er også med på at enkeltstående medier kan virke som ren underholdning frem for faktuel information. Det er desværre en af præmisserne ved nutidens mediebillede.
Samtidig mener jeg personligt, at der skal og må advares mod de steder, der har denne særlige risikoprofil. Primært for ungdommens skyld, da følgerne ved motionsdoping ofte ikke er så kønne, som de ser ud til på overfladen. Hverken på det kropslige fysiske aspekt eller de tilfælde, hvor den organiserede kriminalitet finder vej til unge mænds liv. Såfremt dette budskab skal ud i medierne, så må det skæres til, da taletiden er kort. Resultatet er ofte på nuancernes bekostning. Derfor er kampen mod doping ikke en kamp mod enkeltindivider, som du forsøger at gøre det til. Det er en kamp mod den organiserede kriminalitet og den slipstrøm af ulykkelige liv, som den fører med sig.
Det kommer givet til at gå ud over en række store mænd og drenge, der føler sig ’ramt’ og ’sat i bås’ med nogle, som de ikke vil kendes ved – herunder dopingbrugere. Det er ærgerligt, men måske en præmis i den generaliserende offentlige debat at uanset hvordan sagen skæres, vil der være nogle, der brokker sig. Dine udgydelser er ingen undtagelse.
Budskabet om at man godt kan træne sig flot, stor og stærk uden doping er vigtigt, men det bliver der/blev der sjældent plads til i medierne.
Link til relevant udgivelse om emnet er her: http://idan.dk/Vidensbank/IdansAnalyser2/Indsatsen%20mod%20motionsdoping.aspx?PublikationID=bbd99a70-1a98-4232-a6e9-9e3000e57a68
Link til mine andre udgivelser, herunder talrige med fokus på fitnesskultur, findes her: http://idan.dk/Home/Soegning.aspx?currentstart=0&ResultPrPage=116&Kortvisning=False&HeleidanDK=True&soegord=kasper+lund+kirkegaard
Mht. mine lommepsykologiske kommentarer var det et forsøg på at give igen af samme skuffe, som jeg modtog. At kalde mig for forsker i citationstegn svarer til at jeg kalder dig for en useriøs styrketræner, der ikke tager træning, kost og livsførsel alvorligt. Det er useriøst – men det var dig og dit bundniveau, der lagde standarden for debatniveauet.
Mht. at have en finger på pulsen, så anerkender jeg din indsigt i det relativt lille subkultur, som du bevæger dig i. Du beskrives også af andre kilder som en fyr, der omgives af respekt i den mere seriøse del af fitnessmiljøet.
Uden at hæve mig over andre, så gør jeg det samme i den mere almindelige og brede idrætsforskning, herunder talrige debatter, diskussioner, udgivelser om fitnesskultur, som du tydeligvis ikke har evnet/ønsket at følge med i hen over de seneste fem år. Så meget for din finder på pulsen.
Hvis du mener, at du selv kan bidrage til den offentlige debat, så træd frem i offentlig person. Lad os diskutere offentlig på konferencer, i medier, uanset hvor fordummende du end mener jeg og andre måtte være at snakke med. At snakke med “de dumme” er nu også en del af demokratiet.
At gemme sig bag mere eller mindre anonymitet synes at være et fejt træk, Simon.
Kom frem i lyset. Deltag i debatten og stå ved den person du er. Kontakt mig evt. på mail, så vi kan aftale et møde face to face. Jeg ved også, at du har gode kontakter til ADD via personlige venskaber. Mød dog op og lad os snakke indhold og holdninger igennem.
Fortsat god træning
– Kasper
Ps. Mht. min størrelse og træning – jeg er også totalt ligeglad med din størrelse. Den er sagen uvekommende. Derfor går jeg mere op i argumenter end i hvem, der er størst.
Pps. Jeg forsøger at træne regelmæssigt, da mit forksningarbejde er ofte stillesidende.
Ppps. Spiller badminton (ja, det som I sikkert kalder for en ‘bøssesport’ på mellemniveau og har kæmpe glæde af det. Kan til enhver tid smadre dig ud af banen i denne disciplin, ligesom du ville grine at mine sølle evner udi bænkpres osv.
Beklager dobbeltpost – systemet var lidt langsomt. Du kan evt. fjerne den første Simon.
– Kasper
Slaveopstanden i moralen begynder med, at ressentimentet selv bliver skabende og føder værdier: ressentimentet hos sådanne væsener, som er nægtet den egentlige reaktion gennem handling, og som kun holder sig skadesløse gennem en imaginær hævn. Mens al fornem moral vokser ud af en triumferende sigen ja til sig selv, siger slave-moralen fra første færd nej til et ”udenfor”, til et ”anderledes”, til et ”ikke selv”: og dette nej er dens skabende handling. Denne venden op og ned på det værdisættende blik – denne nødvendige retning udadtil i stedet for indadtil mod sig selv – hører netop til ressentimentet: for at komme til verden behøver slavemoralen først og fremmest altid en mod- og yderverden, den behøver, fysiologisk talt, ydre pirringer for overhovedet at agere: dens aktion er fra grunden en reaktion. Det omvendte er tilfældet for den fornemme vurderingsmåde: den agerer og vokser spontant, den opsøger kun sin modsætning for endnu mere taknemmeligt, endnu mere jublende at sige ja til sig selv. Dens negative begreb ”lav”, ”gemen”, ”slet” er blot et senere affødt blegt kontrastbillede i forhold til dens positive, fuldkommen af liv og lidenskab gennemtrængte grundbegreb ”vi fornemme, vi gode, vi smukke, vi lykkelige!”.
Friedrich Nietzsche: Moralens Oprindelse, Første Afhandling kapitel 10
“Hvis du ikke mener, at der er forskelle på disse ”jernhule”-steder og de andre store kommercielle fitnesskæder, så må der være noget galt med din dømmekraft.”
Nu er det ikke fordi jeg skal svare på vegne af Simon, men jeg vil godt knytte en kommentar til ovenstående. Selvfølgelig er der forskel på “jernhuler” og på kommercielle fitnesscentre. Problemet opstår når man forsøger at knytte noget udpræget negativt til de træningscentre som går ind under betegnelsen “jernhuler”. Hvis man tror disse centre kun tiltrækker doping misbrugere, rockere og andre kriminelle typer, så har man helt sikkert IKKE fingeren på pulsen. Jeg skal ikke kunne udelukke, at der findes små dystre “jernhuler”, hvor der foregår en masse suspekte ting. Men der findes helt sikkert også kommercielle fitnesscentre, som er mere udsatte end andre, når vi snakker om dopingmisbrug og besøg af kriminelle typer. Faktum er dog, at der findes rigtigt mange træningscentre, som går ind under kategorien “jernhuler”, hvor der træner helt almindelige mennesker, som ikke anvender medikamenter. Fælles for dem er dog, at de er seriøse med deres træning. Og er man seriøs med sin træning, så er det klart man vælger “jernhuler” over kommercielle fitnesscentre, som ret beset ikke tilbyder udstyr som er befordrende for seriøs træning. De kommercielle fitnesscentre henvender sig primært til den gennemsnitlige dansker, som kun er interesseret i motionstræning. De kommercielle fitnesscentre er middelmådighedens højborg. Der er ikke noget galt i middelmådighed, men det er der åbenbart med seriøsitet og engagement. Er man seriøs med sin træning, og løfter man tungere vægte end man gør i de kommercielle fitnesscentre, så bliver man automatisk sat i samme bås som dopingmisbrugere og kriminelle. Når man som jeg har trænet i +20 år, og aldrig har, og aldrig vil anvende doping, så kan man ikke undgå at blive lidt harm.
Derudover handler det ikke kun om at blive stemplet som noget man ikke er. Det er også ødelæggende for den generelle opfattelse om hvad der kan lade sig gøre med doping-fri træning, og hvad der ikke kan. Med ADD’s ekstremt forfejlede “store håndvægte tiltrækker de forkerte typer” kampagne har man samtidig givet den almindelige dansker den opfattelse, at løfter man meget mere end 30 kg håndvægte, så er man helt sikkert på doping. Det er jo bund idiotisk. Jeg kan med et velkonstrueret træningsprogram få en hver gennemsnitlig 20 årig pige til at køre dumbell rows med en 40 kg håndvægt i løbet af 1 års tid. At håndvægte over 20-30 kg kun er åbent land for doping misbrugere er løgn og latin, og vidner om manglende viden om hvor stærk man rent faktisk kan blive uden doping. Jeg har ganske almindelige gennemsnitlige gener, og kunne ikke engang bænk presse 50 kg da jeg startede med vægttræning for godt 20 år siden. Uden brug af doping har jeg nået et bænkpres på over 200 kg, et dødløft på 275 og et squat på 250 kg. Jeg er et levende bevis for at man sagtens kan blive stærk uden at bruge doping.
Jeg synes det er ærgerligt, at “jernhuler” får et ry de ikke fortjener. Jeg har i mine +20 år primært trænet i “jernhuler” og jeg kan på ingen måde nikke genkendende til mange af de karakteristika som “jernhulerne” tildeles. Til trods for at jeg kender mange folk der bruger doping, så har jeg aldrig set åbenlys brug i de centre jeg har trænet i. Jeg er heller ikke blevet tilbudt doping på noget tidspunkt. Og jeg er aldrig blevet opfordret til kriminel adfærd på den ene eller den anden måde. Så jeg har meget svært ved at se hvorfor de såkaldte “jernhuler” er farlige steder for unge mennesker. Det er propaganda af værste skuffe. Der er i øvrigt mindst ligeså mange dopingmisbrugere i de kommercielle træningscentre, til trods for at de er medlemmer af ADD. Det var måske noget man skulle kigge nærmere på, da det jo er et tydeligt bevis for at “små håndvægte” taktikken IKKE virker. Dopingmisbrugerne i de kommercielle træningscentre er dog en anden type dopingmisbrugere. Det er typisk unge mennesker som ønsker en genvej til en veltrænet krop. Men ofte opnår de aldrig rigtigt mere end hvad man sagtens kunne have opnået med doping-fri træning på et seriøst og mere oplyst plan. Der betyder, at de ikke stikker frem på samme måde som seriøse bodybuildere gør.
Men det er selvfølgelig ikke god TV på samme måde, hvis man stiller sig op og snakker om doping problemerne i Hr. og Fru Jensens træningscentre. Det er bedre TV at pege fingre af minoriteten af træningscentre, som folk alligevel aldrig har sat deres ben i. Det er lidt farligt, at der findes fordærvede træningscentre, hvor der foregår suspekte ting, og hvor man bestemt ikke skal sende sin teenage dreng hen. Det er godt TV. At ønske sig et mere nuanceret billede er nok utopi. De gode gamle “jernhuler” er en uddøende race. Og det gør lidt ondt i sjælen, at de steder hvor man virkeligt kan give den gas med de tunge vægte, træne hårdt og høste resultaterne heraf, i disse dage får et velplaceret coup de grace af uoplyste journalister, politikere og selvbestaltede eksperter.
Godt svar fra Simon, gode indspark fra Big J og Thomas. Jeg håber at noget synker ind, hos Kasper Lund Kirkegaard – og evt andre der læser med. Tillad mig at fremhæve en, i mine øjne, meget vigtig pointe Simon kommer med:
“Men det er ikke det hårde træningsmiljø der forstyrrer andre. Det er andre der forstyrret træningsmiljøet.
Dette er jo i sidste ende den skinbarlige sandhed. Doping eller ej, de store drenge i jernhulerne generer ingen. De står ikke på gadehjørnerne og lokker unge mennesker i udføre, de render ikke og ter sig åndssvagt i nattelivet, de er i bund og grund ikke til fare eller gene for nogen som helst. De står i en kælder og pumper jern, og ønsker bare at få lov til at være i fred, og passe sig selv. Det er ADD, DGI, Politikken, politikere og al landens meningshavere der er ude efter dem. Ikke omvendt. Kasper Lund Kirkegaard, du er jo langtfra idiot. Du burde, som Simon skriver, vide bedre. Brug din uddannelse, din begavelse og statens finanser der hvor den gavner. Ikke på en nyfigen heksejagt, på en flok bodybuildere i en kælder med spejle. Lad folk have deres frihed, og retten til selv at administrere deres eget liv og deres egne valg, i det omfang de ikke genere andre. Det er sgu’da ikke for meget at bede en forsker om.
Tak for jeres respektive bidrag
Jeg skal undlade at gøre et for stort nummer ud af det denne gang – men blot understrege, at jeg er fundamentalt uenig i synspunktet om at “Men det er ikke det hårde træningsmiljø der forstyrrer andre. Det er andre der forstyrret træningsmiljøet.”
Det er som om I med vilje overser den organiserede kriminalitet, der ligger bag – og som talrige gange nu er blevet omtalt, beskrevet osv. i bl.a. Politikens artikler.
Der er ikke noget politiske galt i jeres holdning, men vi er fundamentalt uenige med hinanden på dette afgørende punkt.
Den organiserede kriminalitet lever af at få nye kunder i biksen – herunder unge muskelhungrende (fred være med det) mænd/drenge, der gældsætter sig via de første kure, og herefter står i gæld til mere eller mindre behagelige typer.
Kender I disse typer? Er I selv nogle at disse typer? (Ja, hvem er I egentligt, når I gemmer jer bag seje øgenavne?).
Hvis I kender disse typer, mener I så stadigvæk, at det er helt så problemfrit, som I ønsker at portrætere doping?
Afslutningsvis vil jeg gentage min opfordring om, at I stiller jeg frem med rette navn og ansigt. Jeg er med på at debattere med jer i offentligheden, så.
Jeg kan evt. forsøge at få emnet op på en kommende konference, hvor I kan komme og forklare jeres syn på sagen, og jeg (eller det systemet, jeg repræsenterer) kan fremlægge vores synspunkter. Hvis I mener det I skriver, så stå ved dem også i en sådan debat. I vil sikkert ikke vinde, men I vil i det mindste få den respekt, som det giver at indgå som ligeværdig part i en åben demokratisk dialog om emnet.
Kontakt mig på klk@dif.dk hvis I tør debattere på mere demokratiske vilkår – og ikke gemme jer bag annonymitet.
God træning derude
– Kasper
Kasper, der er et par steder hvor kæden hopper af her:
Du skriver Bigshooter mener der ikke er forskel på Jernhulerne og kommercielle centre.
Hvor skriver han det?
Du skriver du træner regelmæssigt, også styrketræning. Hvis det er tilfældet så virker en kommentar som “vægte på 40 kg som hverken du eller jeg kan løfte” helt skævt. 40kg er en moderat vægt til øvelser som DB rows. Ja selv til håndvægtspres.
Du går ud fra Bigshooter vil synes badminton er en bøssesport. Hvorfor skulle et veloplyst individ er homofob og har et problem med andre menneskers valg af motionsform? Måske vil han bare have sin egen træning i fred?
Du går også ud fra at han ikke kan læse, -på trods af at lixtallet i hans skriverier til tider er komisk højt.
Du forsvarer dig med ting blev klippet ud og at du gerne ville nuancere debatten. Du fejlede og spillede ind i den agenda der hedder: løs ikke udfordringen. Ødelæg i stedet andre menneskers adgang til at dyrke deres træning. Træning der for nogen er en passion. Nogen mennesker finder en berigelse i deres liv ved at løbe motionsløb, andre at løfte vægte. Jeg har gjort begge dele. Det er dog kun vægttræningen, jeg har fået kritik for og har oplevet diskrimination af min person for.
Af en eller anden årsag tror selv forskere i træning som du, at Bigshooter ikke kan læse fordi han vægttræner.
For lige at runde af:
Synes du en tråd fra et internetforum der er flere år gammel, skrevet af anonyme brugere er et godt grundlag for en samfundsdebat? Mener du en gruppe tilfældige brugere skal definere hvilke steder skal kaldes “jernhuler”. En lang række af “jernhulerne” fra tråden har doping kontrol. Nogle af dem har ikke spejle.
Hvis du selv mener de 40 kg er så vanskelige at løfte så forslår jeg du finder dig en personlig træner. En der kan knytte dig til praksis, den virkelige verden om man vil. 40kg burde være muligt at løfte for en rask ung mand uden alvorlige kroniske sygdomme. Min kone kan løfte den vægt -lifetime drug free.
ps: jeg har også spillet badminton, og er yderst heteroseksuel.
Beklager forresten jeg ikke lever op til fordommene. Det må være forvirrende at der findes mennesker som jeg og Shooter og gibbons og Jagd der er veluddannede, velfungerende, træner i jernhuler løfter mere end dine svage kontorhænder nogen sinde kommer til at løfte og aldrig har brugt doping.
Vi er med andre ord stærkere og mere muskuløse end du nogensinde bliver, og alligevel hverken ubegavede, kriminelle eller dopingmisbrugere. Nogen af os har endda løbet motionsløb og spillet badminton. Vi formår også at undgå at være homofonbiske.
Vi finder bare glæde i at udvikle vores krop og psyke via vægttræning. Det gør os ikke til uintelligente “Muscleheads”.
Kære Kasper Lund Kirkegaard.
Det forekommer mig, du skøjter henover flere af Simons mere væsentlige pointer, ligesom
der allerede er kommet glimrende bidrag til debatten af andre, men jeg vil gerne holde dig fast på et centralt spørgsmål, som du meget gerne må forholde dig til.
Kan vi blive enige om, at man ved at dæmonisere håndvægte, der er over fx 26 eller 40 kg – eller hvilken arbitrær grænse du, DGI eller ADD nu vælger – risikerer at stigmatisere helt uskyldige hobbymotionister eller atleter? Ved at antyde en kausal forbindelse mellem doping og det at kunne løfte (særdeles) moderate vægte, bliver clean motionister som undertegnede så ikke underkastet en uberettiget mistanke?
Når DGI efter ADDs anbefalinger udtaler, “De, der ønsker at blive store og tage ulovlige midler i anvendelse, forsvinder altid, hvis der ikke er store håndvægte.” er udsagnet selvfølgelig isoleret set korrekt. (http://www.e-pages.dk/dgi/231/38) Problemet er, at disse personer også ville forsvinde, hvis man fjernede alle vægtene eller foreskrev obligatoriske prostataundersøgelser inden hvert træningspas, men at de jo i sagens natur ikke ville være de eneste der blev ramt af sådanne foranstaltninger.
Hvorfor skal flertallet af clean motionister have deres træningsmuligheder forværret i forsøget på at ramme et mindretal?
Du skriver desuden:
“Pointen med de 20 centre, som pressen interesserede sig meget for, gik netop på disse forskelle mellem de ’almindelige centre’ og dem, der har en ’risikoprofil’. Læg i øvrigt mærke til, at jeg valgte netop IKKE at offentliggøre de 20 centre, selvom pressen ville have elsket det. Det ville være etisk forkert og resultere i et endnu større ramaskrig.”
Hvori består det etisk problematiske? Man må formode, at du har dokumentationen i orden, og at du under alle omstændigheder, hvis du har eller agter at få udgivet din analyse af situationen, før eller siden bliver nødt til at specificere, hvilke centre det drejer sig om. Derudover ville du hjælpe forældre og uskyldige motionister med at navigere uden om disse steder.
I denne artikel (http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1932348/danmark-er-fyldt-med-dopinghuler/) omtales desuden 50 snarere end 20 jernhuler.
Skal jern- og dopinghuler forstås som synonymer?
Hvad tænkes der specifikt med sætningen “På forskellige internetfora oplister muskelfanatikere mere end 50 »jernhuler« landet over.”? Jeg kender kun til én enkelt sådan liste (på bodybuilding.dk), og den omfatter bl.a. en lang række styrke- og vægtløfterklubber med et glimrende samarbejde med ADD. Hvis det ikke er denne liste over jernhuler, der tænkes på, hvad så?
Er det din vurdering, at jernhuler med tunge håndvægte osv. er at betragte som identiske med dopinghuler? Det er det (potentielt forkerte) indtryk jeg sidder tilbage efter at have læst den artikel. Hvis ikke hvorfor kommer du så tilsyneladende ikke under dine medieoptrædender med relevante forbehold for, at brugen af håndvægte over fx 40 kg i sig selv ikke har nogen forudsigelseskraft ift. anvendelse af doping? En eksplicit analytisk distinktion mellem klubber med høj musik og tunge vægte kontra centre hvor der ikke er en samarbejdspolitik med ADD og/eller en aktiv dopingkultur havde også været rar.
Du kan hævde, det er svært at få den slags nuancer med i et kort sound bite i Go’ Aften Danmark, men det ville trods alt kun kræve nogle få sekunder, som rimeligvis må prioriteres pga. sådanne forbeholds åbenlyse væsentlighed! Evt. kunne du tage lidt af Ditlevs taletid, da dette tab nok ville kunne bæres.
Undskyldningen er desuden særligt tynd, når du optræder i artikler som den i Politiken, hvor sådanne hensyn er mindre presserende.
Når medierne omtaler en som “Danmarks førende fitnessforsker”, er det en titel, der forpligter. Også til nuancer.
Til Kaster Lund Kirkegaard:
En ting der fundamentalt undrer mig er, at du kan formå at fremstå så dårligt på TV og undgå at få flere vigtige budskaber frem, hvorefter at du placerer hele skylden hos medierne?
Det undrer mig utroligt meget, at personer som Morten Zacho – af hvad jeg ved af – endnu ikke har haft en så horribel optræden i populære medier som du har.
Her kan man så overveje, om Zacho er mere principfast når han skal interviewes? Og om der måske er en manglende vilje til at indgå kompromis med underholdningsværdi? Og om han først og fremmest ser sig som forsker – ikke moralsk prædiker eller underholdningsklovn?
Hvad tror du selv? Hvordan kan det være, at nogen forskere altid får det fornuftige og kedelige budskab igennem? Kunne det være, at de havde gennemskuet mediemøllen?
Det er menneskeligt at fejle, og hvis du mangler erfaring med interviews til at gøre dem på fornuftig vis, er du tilgivet for dine fejl. Men at parkere hele ansvaret hos pressen, er det ikke lidt for meget? Er det overhovedet fornuftigt for dine fremtidige danse med medierne?
Deltagerne i Paradise Hotel har trods alt også en mulighed for at sige: “Nej, tak, ikke når jeg må kompromittere adskillige af mine helligste værdier.”
Jeg vil lige give mit besyv med, som en mand med et ben i begge lejre.
Lidt baggrundsviden: Jeg har styrketrænet i 10 år, arbejdet i branchen i 7 år. Jeg har trænet i alle forskellige typer af centre og arbejdet med alle typer af mennesker. Jeg har en kandidat i Idræt (og jeg har spillet badminton hele mit liv ) Pt. arbejder jeg for en organisation, som vejleder foreningsbaserede fitnesscentre i etablering og drift og dermed også dopingforebyggelse og bekæmpelse.
Når jeg er ude, så henviser jeg til ADD’s anbefalinger om max vægt på 26 kg. Lyse, åbne lokaler. Personlig samtale eller instruktion af medlemmer som vil melde sig ind osv. Hvorfor? Fordi jeg skal og fordi foreningerne vil høre det! Når de 2 min så er gået, så tager vi en snak om, at det at et medlem tager doping ikke er problemet. Problemet er miljøet personen har skulle anskaffe dopingen i og især, hvis han/hun påvirker andre til at skaffe/tage doping. At vedkommende tager muskelmasse på og stiger i styrke er ikke et problem. Det er kun hvis vedkommendes adfærd skifter til provokerende/aggressiv (hvilket er højst usandsynligt) at der er et problem. Det munder ud i en snak om, at mistanke om doping skal medføre en reel bekymring for individet, hvor dårlig opførsel (doping eller ej) skal medføre sanktionering. En veltrænet herre/dame skaber ikke dårlig kultur, det gør dårlig opførsel.
Min personlige holdning er, at max på håndvægte er tåbeligt! Og den er svær at forsvare ude i foreningerne og jeg må ærligt indrømme at svaret fra mig altid er “ADD har ikke pengene til ekstra kontrol og uddannelse af jer til at skabe en dopingfri kultur, så dette er den måde de forventer at kunne holde dopingbrugere væk fra jeres center, som koster så få penge som muligt”.
Som jeg ser debatten, især her hos dig Simon, så er problemet mere ideologisk. “Hvorfor er doping overhovedet ulovligt?”. Som sidenote stiller professor Bjarne Ibsen samme spørgsmål og er enig med dig i dine holdninger, ikke ud fra et fysiologisk standpunkt men idelogisk.
Men nu er det altså ulovligt! Og om det skal være, hvorfor straffen er så høj og hvad det er politikerne og samfundet mener er så farligt, er bare ikke relevant pt. Det eneste relevante er, at så længe det er ulovligt, følger der et hardcore kriminelt miljø med og derfor bliver debatten også nødt til at handle om, hvordan man kan undgå at få folk ind i miljøet og der så Kasper sig så nødsaget til at præsentere centre med høj-risiko profiler. Problemet ved udmeldingen, som jeg ser det og som bakkes op af Jagd er, at der bliver sat et prædikat på. “Gamle maskiner, store vægte, spejle osv”. Og det er også rigtigt, at steder hvor et dopingmiljø kan opstå kan se sådan ud (Jeg har da set et par af de steder). Men jeg har sgu også set en del FW og Fdk, hvor antallet af rockere, bandemedlemmer oversteg den nok accepterede kvote fra ADD.
I bund og grund er problemet, at I argumenterer fra jeres skyttegrav imod et politisk samfund i deres, som vil det stik modsatte med hele problematikken. I vil hellere legalisere, få mere oplysning og vejledning og så få det ud af det kriminelle miljø. Politikerne vil have steroider fuldstændig udryddet fra jordens overflade og vil derfor gøre alt for at gøre livet surt for dem der importerer, sælger, køber og bruger. Vi, som almindelige trænende, kommer dog aldrig til at blive påvirket direkte af indsatsen mod bagmændene og desværre skaber sanktionerne mod brugerne nogle store konsekvenser og en misforstået retorik i medierne, som er til gene for rigtig mange mennesker som gerne vil træne seriøst eller faktisk bare træne styrketræning.
Min personlige holdning til bekæmpelse er, at vi skal lade være med at operere på slutbruger-niveau. Det giver simpelthen ingen mening! Det er bagmændene som er problemet og skaber problemet, men ADD og politiet ved godt, at det er en kamp de nok aldrig kommer til at vinde.
Mit spørgsmål til dig Simon (og andre som har lyst til at svare) er: “Når nu politikerne har truffet valget om, at anabolske steroider ikke må være i samfundet og derfor er ulovlige, hvordan kan vi så forebygge og bekæmpe doping i de enkelte centre? Ikke fordi det at tage doping er problemet, men fordi det kriminelle miljø omkring er et problem?
“Kender I disse typer? Er I selv nogle at disse typer? (Ja, hvem er I egentligt, når I gemmer jer bag seje øgenavne?).”
Jeg ved ikke om du sprang let og elegant hen over mit indlæg. Det virker lidt sådan. Jeg har altid brugt mit rigtige navn på nettet, og hvis du søger lidt på det, så vil du opdage, at jeg igennem mange år har forsøgt at sprede viden omkring fornuftig doping-fri træning til unge mennesker. Og selvom jeg i princippet er ligeglad med hvad folk bruger deres liv på, så er jeg grundlæggende imod doping. Jeg stempler ikke folk som træffer valget om at bruge doping, men omvendt vil jeg til stadighed mene det er et tåbeligt valg.
Jeg har blandt andet dækket emnet her:
http://www.bodybuilding.dk/apropos.php?page=11
“Den organiserede kriminalitet lever af at få nye kunder i biksen – herunder unge muskelhungrende (fred være med det) mænd/drenge, der gældsætter sig via de første kure, og herefter står i gæld til mere eller mindre behagelige typer.”
Så du mener altså, at “jernhuler” fungerer som de rene doping butikker? Som nævnt i mit tidligere indlæg, så skal jeg ikke kunne udelukke, at der findes “jernhuler” som er udpræget suspekte, og hvor hovedparten af klientellet består af kriminelle typer som forsøger at smække kløerne i unge håbefulde knægte. Meget kunne tyde på, at begrebet “jernhuler” er blevet voldtaget synder og sammen, og mistet den betydning som det altid har haft i træningsmiljøet, og ændret til at være synonymt med “dopinghuler”. Og det er jo slet ikke tilfældet. Som Poul er inde på, så findes der mange “jernhuler” som er medlem af ADD og “jernhuler” som ikke ejer et eneste spejl. I klassisk forstand er en “jernhule” et sted som primært er bygget op omkring frie vægte, og udvalget af maskiner og kardio udstyr er ofte meget begrænset. Typisk er der tale om gamle kabeltræk maskiner som har tjent sit formål siden 80’erne. Der findes mange træningscentre som går ind under denne kategori, og faktum er at der er tale om et meget broget udvalg af træningscentre, som strækker sig fra de helt små træningscentre som ikke er medlem af ADD, og som huser en masse suspekte typer, til styrkeløftsklubber som er medlem af ADD, og som har en meget streng anti-doping politik.
Og så vil jeg tillade mig at gentage noget af det O har været inde på. Den største kæphest for mig i denne her diskussion, er hele ideen om at det skulle være doping bekæmpende at tvinge træningscentrene til at holde håndvægtene nede på et minimalt antal kg. For det første sender det et ekstremt forfejlet budskab om at det kun er doping misbrugere som har brug for den slags udstyr. Det er dumt og dybt latterligt. Det svarer til at man i en cykelklub opfordrer til at man ikke kører med en gennemsnitsfart der er højere end 30 km/t når man er på tur, da det ellers tiltrækker potentielle EPO syndere. Faktum er, at helt almindelig mennesker meget let kan komme til at træne med håndvægte i 30-50 kg størrelsen. Hvis de vel at mærke træner korrekt. For det andet, så er effekten jo principielt ikke eksisterende. Det giver muligvis en økonomisk gevinst for de kommercielle centre i og med at store stærke typer ikke længere skræmmer sofakartoflerne væk, og de udgøre immervæk en større kundegruppe end de seriøst bodybuildere og styrke entusiaster. Men man opnår intet doping bekæmpende i tiltaget. De synlige doping syndere flygter til mindre træningscentre som ikke er medlem af ADD, og hvor det er langt sværere at holde styr på dem. Samtidig vil der stadigvæk være en stor skare af unge disko-krudtere i de kommercielle træningscentre, som doper sig, men ikke rigtigt udstråler doping misbrug, fordi de træner med hovedet under armen, og ikke følger en fornuftig kostplan. Forfejlet taktik, hele vejen igennem.
Hej Thomas,
Mht. “Så du mener altså, at “jernhuler” fungerer som de rene doping butikker?”: Jeg har ikke benyttet udtrykket “dopingbutikker” – men ellers ja. I 15 – 20 centre i DK er der et mere eller mindre organisret kriminelt miljø vedr. doping og distribution af dette. Se i øvrigt forsiden af Politiken fra skærtorsdag, som startede hele denne debat. Flere af af disse centre er ikke åbne for almindelige kunder, der blot kommer “ind fra gaden”
Mht. de 40 kg. – Debatten gik ikke, som både du og andre insinuerer, på om man kan træne med tungere vægte. Debatten gik derimod på hvad der er forskel på almindelige fitnesscentre og disse jernhuler. Se i øvrigt mit tidligere svar til Big Shooter herom, hvor jeg redegør for denne forskel og det, som jeg forholdte mig til i pressen den pågældende dag.
Martin: Fred være med dig og dine meninger. Det er helt fint, at du har følt dig underholdt. At substansen dog dækker over noget helt andet – nemlig at vi er uenig – skal ikke gå ud over underholdningsværdien! Jeg er ganske garvet udi medierne og har god indsigt i deres måde at agere på. Men jeg er ikke redaktør på hverken TV-avisen eller andre programmer, hvorfor det ikke er mig, der klipper og klistrer. Denne viden afholder mig dog ikke fra at optræde som din underholdning, da jeg ved hvilken præmis også medierne arbejder med. Faktisk vil jeg gå så vidt til at sige, at jeg med en afvisning af medierne i den hæftige pressedækning af emnet ville svigte både mit ansvar som ansat i DIF og min person som aktivt deltagende menneske. At du mener noget andet er helt fint, men også alt for nemt.
Til den stille Ninja86 – Jeg skal nok spørge Bjarne Ibsen, som i øvrigt var min ph.d.-vejleder, om det nu også er det han mener. I så fald har I jo fundet jer en allieret, der kan tale jeres sag i offentligheden, hvilket jeg vil se meget frem til at diskutere med jer via ham. En opfordring til at også Ninjaen springer ud med navn i den offentlige debat er hermed fremsat.
Fortsat god træning derude
– Kasper
Jeg synes ikke at give udtryk for at være underholdt. Hvad end du mener med “Fred være med dig og dine meninger”, så fanger jeg det ikke, og jeg er sådan set også lidt ligeglad.
Du svarer ikke på substansen i mit indlæg, hvorfor det må have været for kompliceret eller for uklart, hvad jeg mente. Jeg vil derfor fremhæve det for dig, og bede dig svare på dette:
Hvordan kan det være, at du ender ud med at fremstå så unuanceret og uhensigtsmæssig i medierne, når andre formår at gøre det virkelig godt? Hvordan kan du mene, at det er rigtigt at placere ansvaret hos medierne, når din egen integritet og professionalisme burde styre showet?
Lad mig give et eksempel på det sidste spørgsmål: Hvordan kan det være, at der ikke er kommet en kritik af udsendelserne i TV og artiklerne på politikken, hvis de har været så ufyldestgørende ift. din personlige agenda om at oplyse?
Kasper Lund Kirkegaard problematiserer nu brugen af doping, alene ud fra den præmis at doping er kriminelt. At de som ønsker at bruge doping, er nødt til at skaffe det qua kriminalitet står (når alle de fine ord er fordampet) tilbage som den egentlige årsag, til at Kasper Lund Kirkegaard ønsker at advare mod og bekæmpe “dopingmiljøerne”.
Jamen, så afkriminaliser det dog. Det er akkurat samme debat vi har med brugen ad cannabis, og andre rusmidler der af uransaglige årsager SKAL forblive ulovlige, og dermed sørge for beskæftigelse til al landsens små Al Capone wannabees.
Hvor mange liv har alkohol på¨samvittigheden, årligt?
.. og hvor mange live har steroider og tjad, på samvittigheden årligt?
Jeg drikker ikke, jeg bruger ikke cannabis og jeg tager ikke doping. Men jeg tror den ondelynme på det der fortærskede ideal om frihed – derfor mener jeg principielt at både cannabis og doping burde legaliseres, men i erkendelse af at dette nok aldrig sker – ville jeg blot ønske at man (magtens tredeling såvel som den fjerde) ville bruge kræfterne andetsteds. Der, hvor de rent faktisk gavner.