Mit svar til Kasper Lund Kirkegaard skal læses i indlæg #80.
Kasper svarede på mit indlæg i kommentarfeltet, ligeledes gjorde en række andre personer med spørgsmål, synspunkter og argumenter.
Jeg bringer her mit andet svar til Kasper Lund Kirkegaard. Kommentarfeltet står også her frit til brug.
Vedrørende kriminel aktivitet og det sorte marked og at forstyrre andre
Citat, Kasper: Jeg skal undlade at gøre et for stort nummer ud af det denne gang – men blot understrege, at jeg er fundamentalt uenig i synspunktet om at “Men det er ikke det hårde træningsmiljø der forstyrrer andre. Det er andre der forstyrret træningsmiljøet.” Det er som om I med vilje overser den organiserede kriminalitet, der ligger bag – og som talrige gange nu er blevet omtalt, beskrevet osv. i bl.a. Politikens artikler.
(…) Kender I disse typer? Er I selv nogle at disse typer? (Ja, hvem er I egentligt, når I gemmer jer bag seje øgenavne?). Hvis I kender disse typer, mener I så stadigvæk, at det er helt så problemfrit, som I ønsker at portrætere doping?
Den organiserede kriminalitet der er forbundet med disse “jernhuler” lader sig kun gøre fordi politikere har skabt muligheden for et sort marked. Hvis de medicinske præparater som bruges i dopingøjemed ikke var kriminaliserede – blot regulerede – ville et sort marked for doping ikke kunne eksistere. Det er et synspunkt fra den omvendte verden, en fuldstændigt warped optik, når der er direkte kausalitet mellem kriminaliseringen af midlerne og den efterspørgsel som det sorte marked så mætter. Det er på sin plads at drage parallel til hashproblematikken. Hvordan mener du at jernhulerne og det sorte marked “forstyrrer” andre? Det nærmeste jeg kan komme er at aktører på det sorte marked vil være interesserede i egen profitmaksimering og derved sælge doping til hvem som helst, som du selv kommer ind på. Og igen, dette kan kun lade sig gøre fordi doping er kriminaliseret til at starte med. Vedrørende dit spørgsmål: “Hvis I kender disse typer, mener I så stadigvæk, at det er helt så problemfrit, som I ønsker at portrætere doping?” Præsenter mig/os venligst for, at nogen har fremlagt doping som problemfrit, og henvis til konkrete eksempler fra min blog eller fra de andres kommentarer. Jeg har aldrig skrevet at doping var uskadeligt. Jeg har tværtimod skrevet at doping er skadeligt, på et niveau måske omkring overvægt, rygning og inaktiv. Jeg har anført, at medierne stort set konsekvent overdriver dopingens skadelige effekter, og stort set konsekvent fortrier om dopings positive egenskaber. Kan du ej levere disse eksempler er konklusionen den klare, at du opstiller en stråmand.
Angående det her med at “forstyrre andre”. Jeg stiller retorisk følgende spørgsmål: Hvem er det der har kriminaliseret offerløs aktivitet? Hvem er det der udøver pression på private fitnesscentre for at få dem til at underkaste sig dopingtests på motionister? Hvem er det der bruger skattekroner på ensidige, unuancerede oplysningskampagner? Hvem er det der konsekvent tales nedsættende om i medierne?
Det eneste du kan komme efter jernhulerne med, det er salg af doping – altså det sorte marked som din politik netop skaber rummet for at kunne eksistere.
Distinktion mellem “jernhuler” og “dopinghuler”.
Hvor, specifikt, er det at muskelfanatikere oplister mere end 50 jernhuler henne? Hvilke internetfora drejer det sig om? Hvad er kildegrundlaget? Og mener du ikke at Politikens artikel i højeste grad giver indtrykket af, at jernhuler er synonymt med dopinghuler? Artiklen er her: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1932348/danmark-er-fyldt-med-dopinghuler/
Jeg er trods grundig søgen ude af stand til at finde andre lister end denne: og den omfatter en række jernhuler, som frivilligt samarbejder ganske fint med Anti Doping Danmark.
http://www.bodybuilding.dk/de-danske-jernhuler-t43733.html
Din optræden i medierne, tunge håndvægte og krigen mod træning
Jeg kan følge dine skriverier så langt, at du mener, at jeg er gået over stregen, når jeg har talt om centre med særlige ”risikoprofiler”, der bl.a. rummer tunge håndvægte, spejle på væggene, en sur smiley og en bestemt hård omgangstone. Men det var netop det jeg blev bedt om at beskrive af diverse journalister. Spørgsmålene lød i forskellige udgaver af: ”forsøg at sætte nogle ord på de centre, som kaldes for jernhuler”. Hvis du selv har ca. 10 sekunder kan du jo prøve dig med en nuanceret beskrivelse – med dine egne ord. Held og lykke. Hvis du ikke mener, at der er forskelle på disse ”jernhule”-steder og de andre store kommercielle fitnesskæder, så må der være noget galt med din dømmekraft.
Jeg går ud fra du har i hvert fald skimmet mine indlæg vedr. dopingproblematikken, inkl. mine mange indlæg om Politikens artikler. Her kommer jeg igen og igen og igen med konkrete pointer vedr. mediernes dækning af problemstillingen. Snarere end at opremse dem alle her, vil jeg henvise til mine mange indlæg om problemet, hvor flere af pointerne er præsenteret ganske overskueligt og konkret – fx at Politiken bruger betegnelser som “muskelmænd” og “muskelfanatikere”. Dette er blot ét eksempel ud af efterhånden utallige kritikpunkter jeg har fremført.
Du kan sagtens tage dine enkelte, isolerede udsagn og så føle,at den kritik du bliver mødt med ikke er begrundet, eller at den savner proportioner. Det kan jeg fra din optik for så vidt godt se. Men du vælger selv at stille op i medierne, og du ved hvad deres dagsorden er. Du har selv kritiseret den natur som moderne massemedier har fået hvor alt er fast food, fast serve. Hvordan dine udsagn vil blive brugt er 100% forudsigeligt. Du fik knap nok lov til at formulere mere end et par sætninger i TV2s udsendelse, heriblandt din kommentar om de “40 kg håndvægte” som “hverken du eller jeg kan løfte”. Hvad er værdien af dette udsagn – hvilken information bidrager du, hvad kommunikerer du med din snak om 40 kg? Sandheden er, at for en almindelig fitnessentusiast er en 40 kg håndvægt en beskeden belastning – jeg kender ikke-dopede, hobbytrænende kvinder der jævnligt benytter 40 kg håndvægte i deres træning – og med din bemærkning om “hverken du eller jeg kan løfte” bidrager du blot til den “krig mod “tunge håndvægte”” som, hvor Monty Pythonsk det end måtte lyde, faktisk raser, som følge af DGI og Anti Doping Danmarks anbefalinger og de alm. fitnesskæders politik. Det er fuldstændigt forventeligt hvilke indtryk og følelser den almindelige, uindviede seer skulle sidde tilbage med efter indslaget.
Med mindre du kan levere konkrete eksempler så opstiller du igen en stråmand når du skriver: “Hvis du ikke mener, at der er forskelle på disse ”jernhule”-steder og de andre store kommercielle fitnesskæder, så må der være noget galt med din dømmekraft. Og igen, vend den om. Du kunne også fremhæve denne forskel: “De store, kommercielle fitnesskæder umuliggør (du kunne også bruge formuleringen “besværliggør (i den grad)” da mine kriterer for seriøs træning er mere eksklusive end mange andres) den seriøse træning ved at deres træningsudstyr er af inferiør kvalitet, ved fraværet af tunge håndvægte og ved fraværet af en seriøs træningsatmosfære og brugen af fx magnesium. Den seriøse styrketræning har efterhånden kun gode vilkår i idrætsforeninger og enkelte fitnesscentre der ikke er opkøbt af Fitness World eller FDK” Disse udsagn havde været forankret i fakta på samme måde som dine. Men indtrykket hos seeren, også angående opfattelse af “jernhulerne”, havde været helt anderledes. Ved de udsagn du vælger at komme med bidrager du selv til hvad dagsorden skulle være. Du er klar over, at om end medierne ikke som selvstændige aktører har en agenda på samme måde som politiker og det bureaukratiske apparat har det, så er niveauet af oplysningen, kvaliteten af det journalistiske arbejde, nuanceringen og tonen når medierne skal beskrive disse dopingproblemstillinger pinagtigt lavt, ringe og kritisabelt, og dit input – uanset at dine udsagn er faktuelt korrekte – indgår blot i denne forbindelse. Der er ingen der siger, at du skal spille med på mediernes præmisser.
Vedr. anonymitet, offentlig debat og demokrati
“Jeg kan evt. forsøge at få emnet op på en kommende konference, hvor I kan komme og forklare jeres syn på sagen, og jeg (eller det systemet, jeg repræsenterer) kan fremlægge vores synspunkter. Hvis I mener det I skriver, så stå ved dem også i en sådan debat.
Hvem der fremfører pointerne er underordnet, det er et spørgsmål om substansen. Dette ved du også godt. Thomas Jagd gemmer sig forøvrigt ikke i kommentarfeltet. Det gør Poul Haacker heller ikke. Og jeg har modtaget en mail fra “O” hvor jeg oplyses, at hans navn er Mikael Olsen. Har du tænkt dig at kommentere disse personers pointer? Mener du konkret at et synspunkt ikke er validt når der ikke er en offentlig afsender på?
Du er udmærket klar over at doping er så stigmatiseret og stereotypiseret – for ikke at glemme kriminaliseret – at der vil blive draget en masse grundløse konklusioner på den baggrund alene hvis man gjorde profil ved at tale om legalisering, mv.. Min størrelse ville desuden føre til en masse forudindtagethed. Det er fint at du er af opfattelsen af, at der er noget demokratisk nobelt i at deltage i den offentlige diskurs, men lad være med at trække dette værdisæt ned over andre når det er et spørgsmål om hvad der bliver sagt -hvem der siger det og hvordan er meget underordnet. Du giver udtryk for at have en tro på systemet. Jeg, derimod, opfatter systemet som formidabelt råddent og toppen af pyramiden som magthungrende og undertrykkende. Jeg opfatter tilmed min tid her på jorden som ganske kostbar. Det er tidskrævende og bebyrdende nok at forfatte disse indlæg, og i modsætning til dig får jeg intet vederlag for det (bemærk desuden fraværet af reklamer her på siden).
I forhold til anonymiteten, falder det dig ikke ind, at en mulig grund til at nogen foretrækker at forblive anonyme er pga. den altdominerende ortodoksi på området, som man frygter at modsige af frygt for mulige sanktioner eller yderligere mistænkeliggørelse og stigmatisering. Jeg vil tilmed anføre at du selv bidrager til denne. De fuldstændigt legitime spørgsmål og pointer folk har er indtil videre næsten totalt ignoreret, og personerne insinueres i dine svar at have suspekte bagtanker, eller måske have noget i klemme. Fx skriver du: “Kender I disse typer? Er I selv nogle at disse typer? (Ja, hvem er I egentligt, når I gemmer jer bag seje øgenavne?).”
I vil sikkert ikke vinde, men I vil i det mindste få den respekt, som det giver at indgå som ligeværdig part i en åben demokratisk dialog om emnet.
Fortæl mig venligst mere omkring det at “vinde” denne debat. Hvem er dommerpanelet, og hvad er kriterierne for at vinde og tabe? Jeg noterer mig desuden at du snakker om demokratisk dialog når jeg har belyst så talstærkt et omfang demokratiske problemer knyttet til reguleringen af dopingproblematikken her i landet, alt fra intellektuel uærlighed til institutionel ensretning til borgerfjendsk bureaukrati til unuanceret og uærlig journalistik til skattefinansierede oplysningskampagner der nærmere har karakter af propaganda til testprocedurer givetvis i strid med EMRK art 8, og så videre. Jeg accepterer ikke din præmis om at debatten, og hvad den skulle udmunde i, kan foregå demokratisk, heller ikke en debat, og jeg kunne ikke drømme om at stille op i noget fastfood-program på TV2, Deadline eller DR Debatten om dette problem. For det første fordi du for så vidt knap har kommenteret på de mange pointer både jeg og andre er kommet med, for det andet når din indstilling til en debat er et spørgsmål om at “vinde”. Der er desuden noget ovenud nedværdigende i at skulle optræde på en eller anden debatplatform ud fra devisen om, at det “gavner”.
Partilinje og de tunge håndvægte og krigen mod muskuløse mænd
“Ninja86″ synes i sin kommentar at give udtryk for at han føler sig tvunget til at følge “partilinjen”, selv om han synes at anse den som kontraproduktiv og tåbelig:
Jeg citerer Ninja86: “Jeg har styrketrænet i 10 år, arbejdet i branchen i 7 år. Jeg har trænet i alle forskellige typer af centre og arbejdet med alle typer af mennesker. Jeg har en kandidat i Idræt (og jeg har spillet badminton hele mit liv ) Pt. arbejder jeg for en organisation, som vejleder foreningsbaserede fitnesscentre i etablering og drift og dermed også dopingforebyggelse og bekæmpelse. Når jeg er ude, så henviser jeg til ADD’s anbefalinger om max vægt på 26 kg. Lyse, åbne lokaler. Personlig samtale eller instruktion af medlemmer som vil melde sig ind osv. Hvorfor? Fordi jeg skal og fordi foreningerne vil høre det! “
“Min personlige holdning er, at max på håndvægte er tåbeligt! Og den er svær at forsvare ude i foreningerne og jeg må ærligt indrømme at svaret fra mig altid er “ADD har ikke pengene til ekstra kontrol og uddannelse af jer til at skabe en dopingfri kultur, så dette er den måde de forventer at kunne holde dopingbrugere væk fra jeres center, som koster så få penge som muligt”.”
Hej igen Biiiiiig boy Simon
Da du valgte ikke at optræde som offentlig person, bliver dette mit sidste bidrag i denne omgang ift. denne debat. Mit dyrbare tid er ikke til at diskutere med folk, der er så bange for at stå ved deres meninger.
Mht. de 15 – 20 jernhuler og den dokumentation. Både Politiken og andre medier henviste til Danmarks Idræts-Forbund, der har en database over stort set samtlige fitnesscentre i DK. En søgning i denne resulterer i 15 – 20 centre, der lever op til en risikoprofil, som man med fordel kunne prioritere højere på Politiets dagsorden. Det er mig, der i gennem de seneste fem år har opbygget databasen, der fungerer som et centralt led i min interesse for fitnesskultur, idrætsvaner og idrættens organisering. Et eksempel kan ses her: http://idan.dk/da/Kommentaren/082fitness2012.aspx
Mht. kommentaren ” “40 kg håndvægte” som “hverken du eller jeg kan løfte”.” var den, som jeg tidligere har skrevet, rettet på spørgsmålet, der gik på om jeg kunne beskrive disse jernhuler og den forskel de rummer ift. mere almindelige store fitnesskæder. Udsagnet er således ikke forkert, idet langt de fleste kæder og mainstreamcentre operer med denne grænse – eller en lavere. Desuden var studieværten, der spurgte, kvinde, så udsagnet var sådan set heller ikke faktuelt forkert.
Nej – jeg bidrager ikke til nogen krig mod tunge vægte. Har den allerstørste respekt for bl.a. bodybuildere og vægtløftere samt deres historie, hvilket store dele af min forskning også vil vidne om. Derimod kan man argumentere for, at du ikke bidrager til debatten, så længe du gemmer dig bag anonymitet. Derved undgår du også at blive stillet til ansvar for din optræden i diverse medier, hvorved det bliver nemt at kritisere andre for deres mere eller mindre tåbelige optræden.
Jeg kan oplyse dig om, at jeg absolut intet vederlag får for disse skriverier, hvorfor dit klynk om det tidskrævende frivillige arbejde synes patetisk. Samtidig er du i øvrigt på den ene side ligeglad med andre folks meninger om dig, på den anden side så synes din frygt for at blive ”dømt på forhånd” og ”sat i bås”, ”mistænkeliggjort” – ganske komisk dobbelt argumentation.
Jeg bliver også dømt på forhånd i fora som dette, hvilket talrige af de andre mere eller mindre tåbelige automatreaktioner fra andre mere eller mindre anonyme brugerprofiler afslører. Det kan godt være, at du/de ikke føler, at jeg svarer på spørgsmål og kritik – det samme gør sig nu gældende fra min side. Fornemmelsen af, at pointerne i vores respektive indlæg ikke læses, som de er skrevet, samt at spørgsmålene bliver ignoreret, gælder os begge. Men det er svært at argumentere for, at jeg ligefrem har afholdt mig fra at deltage…
Mht. til at vinde en offentlig debat, så omhandler det mit konkrete forslag om at stille op på en kommende konference om emnet ’motionsdoping i Danmark – er doping et problem?’. Du ville, på klassik demokratisk vis, få taletid til at præsentere pointerne. Jeg/systemet ligeså. Der ville være diskussioner og kritiske spørgsmål og alt i alt ville der komme en masse reaktioner fra deltagerne i salen (samt medier), hvoraf mange nok leve op til alle dine fordomme om den uvidende masse, der dømmer på forhånd. Derved ville du have svært ved at vinde på en konventionel og åben debat i plenum, præcis ligesom jeg har ”svært ved at vinde” på denne hjemmeside, der jo ikke tiltrækker brugerprofiler fra gennemsnitsdanskeren men fra ganske bestemte profiler, der synes at du og dine blogs er interessante.
Mht. ”Mener du konkret at et synspunkt ikke er validt når der ikke er en offentlig afsender på?” Mange forfattere osv. har skrevet under andre navne, forårsaget af frygt for kritik, frygt for repressalier, omverdenens reaktioner, manglende anerkendelse af kvindelige forfatter mm. Anonymitet kan således have nogle legitime begrundelser. Men i politiske debatter som denne forstår jeg ikke pointen med anonymitet. Hvorfor vil du ikke stå ved dit navn? Hvad har du på spil ved at offentliggøre det? Hvis du ikke har noget at skjule, hvorfor så gemme dig? Hvorfor kan man ikke stå ved sine meninger bare fordi man viser andre hvem man er??!! Jeg forstår det ikke, og har ikke meget respekt for folk der kun “tør” sige deres mening under anonymitetens dække.
Som tidligere skrevet står mit tilbud om en konferencedebat og -oplæg ved magt. Kontakt mig på klk@dif.dk og lad os snakke om mulighederne for at få en sådan debat op at stå.
Dette tilbud gælder også jer andre. Hvis I kan organisere jer, finde en talsmand eller lignende, så meld jer på banen. (Og hvis I er bange for at blive dømt pga. jeres størrelser, så find en, der er almindelig af bygning og kan præsentere jeres holdninger.)
Jeg ser frem til at høre fra dig/jer.
Fortsat god træning derud
– Kasper
Ps. Jeg skal nok blande mig igen i andre sammenhænge, hvis der er temaer, der interesserer mig – eller misforståelser, der bør rettes op på.
Kære Kasper Lund Kirkegaard.
Jeg skriver nu under eget navn, da du tilsyneladende har en aversion mod, at folk kommunikerer med dig uden, at du kender deres fulde navn.
Det forekommer mig, at du tager tingene unødigt personligt, og at dine svar er uhyre selektive og krydret med red herrings, som i højeste grad distraherer fra substansen i debatten. Anonymitetsspørgsmålet forekommer mig fx at være fuldstændigt irrelevant. Folk har redegjort for, hvorfor de kunne have præferencer i den retning, og deres manglende navn er substansen uvedkommende.
Spørgsmålet om anonymitet synes for dig mest at levere en intellektuel kattelem, hvorigennem du kan trække dig tilbage fra debatten uden at have forholdt dig detaljeret til en efter min mening særdeles legitim kritik.
En række personer og nu også mig har under eget navn desuden rettet særdeles kvalificeret kritik og spørgsmål mod dig, men også de bliver i det væsentligste ignoreret.
Jeg skal gerne indrømme, at også visse indlæg fra andre har haft en unødigt personlig og antagonistisk karakter, men med din medietitel som førende fitnessforsker- og formidler, vil jeg tillade mig at underkaste dig lidt højere forventninger.
Af en akademiker på dit niveau ville jeg samtidig også forvente en vis grad og selvkritik snarere end en meget stejl defensiv attitude. Du har givetvis en række valide og legitime pointer ift. dopingdebatten, men man sidder til tider tilbage med, at du ikke altid argumenterer i helt god tro.
Du skriver fx
“Mht. kommentaren ” “40 kg håndvægte” som “hverken du eller jeg kan løfte”.” var den, som jeg tidligere har skrevet, rettet på spørgsmålet, der gik på om jeg kunne beskrive disse jernhuler og den forskel de rummer ift. mere almindelige store fitnesskæder. Udsagnet er således ikke forkert, idet langt de fleste kæder og mainstreamcentre operer med denne grænse – eller en lavere. Desuden var studieværten, der spurgte, kvinde, så udsagnet var sådan set heller ikke faktuelt forkert.”
Det virker her som om du spiller en smule dum, hvilket du jo ikke er.
Selvfølgelig kan du og studieværten ikke løfte 40 kg, men det er ikke pointen. Det implicitte budskab synes jo klart at være: Og det kan man i øvrigt kun gennem ulovlige midler. Jeg er tydeligvis ikke den eneste, som har tolket tingene sådan.
Du kender udmærket godt til de (efter min mening arbitrære) retningslinjer for størrelsen på vægte, som der bl.a. forligger fra ADD og DGIs side, og du må også formodes at vide, at de store vægte i de mindste implicit ofte knyttes til doping eller potentialet herfor. Denne absolut grundløse forbindelse eller diskurs er du således efter min mening i højeste grad med til at videreføre, når du i konteksten doping/dopinghuler begynder at snakke om tunge håndvægte. Det er en non sequitur og irrelevant i denne forbindelse.
En simpel indrømmelse af, at det var et formuleringsmæssigt/formidlingsmæssigt fejlgreb overhovedet at snakke om håndvægtenes størrelse i denne forbindelse, ville efter min mening genskabe meget af din troværdighed. Det ville det også, hvis du specifikt forholdt dig til folks konkrete kritikpunkter og spørgsmål.
Lad mig i forlængelse af dette genbringe mig gamle indlæg, som du ikke synes at have forholdt dig til.
Mvh.
Michael Olsen
Kære Kasper Lund Kirkegaard.
Det forekommer mig, du skøjter henover flere af Simons mere væsentlige pointer, ligesom
der allerede er kommet glimrende bidrag til debatten af andre, men jeg vil gerne holde dig fast på et centralt spørgsmål, som du meget gerne må forholde dig til.
Kan vi blive enige om, at man ved at dæmonisere håndvægte, der er over fx 26 eller 40 kg – eller hvilken arbitrær grænse du, DGI eller ADD nu vælger – risikerer at stigmatisere helt uskyldige hobbymotionister eller atleter? Ved at antyde en kausal forbindelse mellem doping og det at kunne løfte (særdeles) moderate vægte, bliver clean motionister som undertegnede så ikke underkastet en uberettiget mistanke?
Når DGI efter ADDs anbefalinger udtaler, “De, der ønsker at blive store og tage ulovlige midler i anvendelse, forsvinder altid, hvis der ikke er store håndvægte.” er udsagnet selvfølgelig isoleret set korrekt. (http://www.e-pages.dk/dgi/231/38) Problemet er, at disse personer også ville forsvinde, hvis man fjernede alle vægtene eller foreskrev obligatoriske prostataundersøgelser inden hvert træningspas, men at de jo i sagens natur ikke ville være de eneste der blev ramt af sådanne foranstaltninger.
Hvorfor skal flertallet af clean motionister have deres træningsmuligheder forværret i forsøget på at ramme et mindretal?
Du skriver desuden:
“Pointen med de 20 centre, som pressen interesserede sig meget for, gik netop på disse forskelle mellem de ’almindelige centre’ og dem, der har en ’risikoprofil’. Læg i øvrigt mærke til, at jeg valgte netop IKKE at offentliggøre de 20 centre, selvom pressen ville have elsket det. Det ville være etisk forkert og resultere i et endnu større ramaskrig.”
Hvori består det etisk problematiske? Man må formode, at du har dokumentationen i orden, og at du under alle omstændigheder, hvis du har eller agter at få udgivet din analyse af situationen, før eller siden bliver nødt til at specificere, hvilke centre det drejer sig om. Derudover ville du hjælpe forældre og uskyldige motionister med at navigere uden om disse steder.
I denne artikel (http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1932348/danmark-er-fyldt-med-dopinghuler/) omtales desuden 50 snarere end 20 jernhuler.
Skal jern- og dopinghuler forstås som synonymer?
Hvad tænkes der specifikt med sætningen “På forskellige internetfora oplister muskelfanatikere mere end 50 »jernhuler« landet over.”? Jeg kender kun til én enkelt sådan liste (på bodybuilding.dk), og den omfatter bl.a. en lang række styrke- og vægtløfterklubber med et glimrende samarbejde med ADD. Hvis det ikke er denne liste over jernhuler, der tænkes på, hvad så?
Er det din vurdering, at jernhuler med tunge håndvægte osv. er at betragte som identiske med dopinghuler? Det er det (potentielt forkerte) indtryk jeg sidder tilbage efter at have læst den artikel. Hvis ikke hvorfor kommer du så tilsyneladende ikke under dine medieoptrædender med relevante forbehold for, at brugen af håndvægte over fx 40 kg i sig selv ikke har nogen forudsigelseskraft ift. anvendelse af doping? En eksplicit analytisk distinktion mellem klubber med høj musik og tunge vægte kontra centre hvor der ikke er en samarbejdspolitik med ADD og/eller en aktiv dopingkultur havde også været rar.
Du kan hævde, det er svært at få den slags nuancer med i et kort sound bite i Go’ Aften Danmark, men det ville trods alt kun kræve nogle få sekunder, som rimeligvis må prioriteres pga. sådanne forbeholds åbenlyse væsentlighed! Evt. kunne du tage lidt af Ditlevs taletid, da dette tab nok ville kunne bæres.
Undskyldningen er desuden særligt tynd, når du optræder i artikler som den i Politiken, hvor sådanne hensyn er mindre presserende.
Når medierne omtaler en som “Danmarks førende fitnessforsker”, er det en titel, der forpligter. Også til nuancer.
Kasper Lund Kirkegaard problematiserer nu brugen af doping, alene ud fra den præmis at doping er kriminelt. At de som ønsker at bruge doping, er nødt til at skaffe det qua kriminalitet står (når alle de fine ord er fordampet) tilbage som den egentlige årsag, til at Kasper Lund Kirkegaard ønsker at advare mod og bekæmpe “dopingmiljøerne”.
Jamen, så afkriminaliser det dog. Det er akkurat samme debat vi har med brugen ad cannabis, og andre rusmidler der af uransaglige årsager SKAL forblive ulovlige, og dermed sørge for beskæftigelse til al landsens små Al Capone wannabees.
Hvor mange liv har alkohol på¨samvittigheden, årligt?
.. og hvor mange live har steroider og tjad, på samvittigheden årligt?
Jeg drikker ikke, jeg bruger ikke cannabis og jeg tager ikke doping. Men jeg tror den ondelynme på det der fortærskede ideal om frihed – derfor mener jeg principielt at både cannabis og doping burde legaliseres, men i erkendelse af at dette nok aldrig sker – ville jeg blot ønske at man (magtens tredeling såvel som den fjerde) ville bruge kræfterne andetsteds. Der, hvor de rent faktisk gavner.
Hej Kasper Lund
Jeg har tror jeg misforstår dig. Hvordan kan du hævde at “Jeg bidrager ikke til nogen krig mod tunge vægte. Har den allerstørste respekt for bl.a. bodybuildere og vægtløftere samt deres historie, hvilket store dele af min forskning også vil vidne om.”
Hvorfor prøver du at fremmedgøre håndvægte på over 40kg? Du må da vide at 40kg håndvægte ikke er meget, for nogen der har trænet i blot et par år. Rene vel og mærket. Du siger, at det er for at få dopingbrugere væk, men hvad så med os andre? Det hæmmer jo vores træning. Hvordan vil du synes om, at man vedtog, at badmintonspiller kun måtte slå bolde lav fart eller kun måtte bevæge sig langsomt. For størstedelen af den danske befolkning, ville det ikke være et problem, thi de nok ikke er interesseret i et højere niveau. Men for folk der brænder for deres sport, vil det blive et kæmpe problem, som vil kvæle sporten.