#99 – MYTHBUSTING: “Eat more meat!”

Det er på tide at få kigget lidt på dogmet om at spise mere kød. Ikke ud fra miljømæssige, etiske betragtninger, men set ud fra et idrætssynspunkt som relevant for den enkelte udøvers kropskomposition og performance.

Jeg er stødt på det mange gange. At spise mere kød – “eat more meat” – præsenteres som en løsning på flere problemer. Hyppigst præsenteres det som en opskrift på at øge muskelmassen og/eller at reducere fedtmassen.

For så vidt angår de tilfælde hvor en idrætsudøver ikke får tilstrækkeligt med protein vil det føre til et bedre resultat at adlyde dette dogme. I dette tilfælde kunne dogmet dog problemfrit modificeres til at være “spis mere kvalitetsprotein”. Dogmet bygger på, at der er noget særligt ved kød – noget, der gør kød bedre end andre klassiske kvalitetsproteinkilder (mælk, æg, bønner, proteinpulver, mv.)

“Muscle in = muscle on”. Velkommen til silly science!

Dogmet synes at være baseret på en pseudovidenskabelig betragtning om, at for at få muskelmasse skal man spise muskelmasse. Velkommen til silly science. Naturen er imidlertid ikke så enkelt indrettet.

Gorillaer spiser overvejende blade, bark, rødder, blomster, frugt, larver og den slags. Fraset indtaget af kød her og der er gorillaer overvejende vegetarer. Alligevel vejer de 200 kg tætpakket muskel, selvom de ikke “spiser muskel”

En massiv gorilla, der lever af bark og blade.

I det omfang man indtager for lidt protein vil mere protein selvsagt hjælpe. Protein behøver i denne forbindelse – teoretisk set – ikke engang være “kvalitetsprotein”

At “kød” er bedre end andre proteinkilder er sandt derved at næringsprofilen for kød som madvare er anderledes. Bredspektret, varieret næring er at foretrække over ensidig næring. Om end man kan spekulere i nogle forskelle på ekstrem lang sigt for så vidt angår den anabole effekt, så er det umiddelbart underordnet for anabolismen om aminosyrebehovet dækkes af valle eller kød. Ud fra betragtningen af at kød byder på anden næring end andre kilder kunne man bruge samme argument for at indtage netop x-kvalitetsprotein. Det gør imidlertid ikke kød magisk. Kød indeholder mineraler, kolesterol og mættet fedt, så inkluder gerne kød i kosten sammen med andre kvalitetsproteinkilder for god, bredspektret næring. Hvis man stadig befinder sig i 90erne lyder det nok skræmmende at indtage kolesterol og mættet fedt, men med måde er det ok – der behøves ikke den udtalte restriktion, som før var en almindelig opfattelse. Personligt holder jeg dog stadig indtag af kolesterol og mættet fedt til det der kommer fra æg, mørk chokolade, fedtfattigt kød, kyllingelår, mv.

Der er også det forhold, at “eat more meat” ofte slynges ud TRODS proteinbehovet allerede er dækket. At man ikke forcerer yderligere anabolisme ved at skovle mere protein ind i kroppen er efterhånden undersøgt mange gange videnskabeligt. Det er ligesom kreatin. Man har åbenbart behov for fra videnskabelig side at undersøge det samme igen og igen. 500g protein om dagen resulterer ikke i mere anabolisme end det halve gør det.

Et argument der til tider bruges for at spise mere kød er indholdet af kreatin. Det er også et udmærket argument, hvis kreatin ikke fandtes i tilskudsform – men det gør det.  Så behovet for at skovle kød indenbords for at få kreatin står noget svagt.

Charles Poliquin – en fan af “eat more meat”-dogmet og en mand med en tvivlsom signal-støj-ratio.

En ulempe ved kød kan sågar være at fordøjelsen sker langsommere. Med en hyppig måltidsfrekvens risikerer man at strømmen af aminosyrer i kroppen er næsten konstant (og altså ikke afbrudt). Det kan imidlertid være mere anabolt med en afbrudt strøm. Et eksempel – der med overdrivelse fremme forståelse – og som de fleste vil kunne forstå: At lave en gigantisk shake og gå og tage bitte små slurke over dagen er mindre hensigtsmæssigt end at indtage shaken over 3 måltider.

En anden ulempe ved kød kan være mæthedsfornemmelsen. Kød og grøntsager er madvarer der almindeligvis regnes at mætte meget i forhold til energiindhold. Det kan være en fordel på cut, men en ulempe på bulk, hvor indtaget af grøntsager fortsat er indikeret. Skal der skovles tilstrækkelige mængder mad ind kan kød – der her, qua proteindinholdet, vil regnes som “basen” – mætte og dermed indtages på bekostning af grøntsagerne/den anden næring. Travle folk oplever også at det at pakke kød og bringe med sig på farten er mere besværligt end at bringe fx proteinshakes eller andre meal replacements.

Og så er der de økonomiske omstændigheder. Kød er dyrt, kvalitetskød endnu dyrere. En stor, god økologisk frilandsgås er bedre næring end en eller anden bleg, forpint høne der praktiserer ufrivillig kannibalisme.  Den er så også en del dyrere. Andre kvalitetskilder til protein er normalt billigere.

Formålet dette indlæg er ikke at side “lad være med at spise kød”. Det skulle gerne står klart, at en dogmatisk tilgang er eller kan være forbundet med nogle problemer. Lad være med at leve i illusionen om at mere og mere kød oven i en forvejen anstændig kost, hvor proteinbehovet er dækket, på en eller anden vis skulle give ekstra med muskler. Ej heller bliver du magisk lean af at spise en masse ekstra kød.