Antidoping Danmark udmærker sig igen-igen ved dets formynderiske samfundsrolle.
Det er ikke længe siden at den europæiske brancheorganisation for fitnessbranchen European Health and Fitness Association (EHFA) reelt meldte ud, at Antidoping Danmark er fail. Policing virker ikke, og er antageligt i strid med proportionalitetsprincippet. Læs mere på Anders Nedergaards blog http://www.kropblog.dk/?p=863
Det afholder naturligvis ikke Antidoping Danmark fra at ville eksercere deres magt yderligere. Mere straf! Mere kontrol! Mere policing! Virker det ikke? Jamen endnu mere af det så! Det virker jo så godt, læs bare historiebøgerne. Se rundt i verden. Lad os få nogle Amerikanske tilstande – det land i verden der smider flest mennesker i fængsel længst tid af gangen. Land of the free!
Antidoping Danmarks logo. Der givetvis har kostet skatteyderne et par hundrede tusinde kroner at få “designet”. I kunne have sparet jer pengene, Antidoping Danmark. Der er masser af ikoner fra Goebbels propagandakatalog I kunne have fået inspiration fra.
Jeg har ofte sagt, at lovgivningsproceduren i Danmark er følgende: DR Nyheder laver et tv-indslag, en politiker ser det og bliver “chokeret!”, og et par år efter har vi en ny lov. Det hjælper ikke på problemet, at DR Nyheder imidlertid har en standhaftig hard-on for al slags nyheder om doping. En eller anden naturkatastrofe i et andet landet som dræber tusinde mennesker får 29 sekunders spilletid. Men når Antidoping Danmark er fremme endnu engang og melde ud ååh hvor slemt og farligt doping er, så er DR klar med 3-5 minutters lange, unuancerede, ensidige og uoplyste indslag.
Bemærk forørvrigt, at der aldrig er en repræsentant for den anden side af sagen som præsenterer modargumenterer. Der er kun bureaukraterne fra Antidoping Danmark.
Justitsministeriet – aka Klub “Yes!”
Ligesom da Justministeriets “uvildige” jurister skulle vurdere om dopinglovgivningen, herunder urinprøvekontrol af alm. motionister var i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention art. 8 om ret til privatliv, så vurderedes det selvfølgelig, at det var det ikke. Og hvem ville oddse mod den beslutning? “Juristerne” er en flok yes-men der blot ønsker at fremme deres egne karrierer, og upopulære bliver de hvis de går mod dagsorden. At JM ville komme frem til, at dopingordningen var fin og i overensstemmelse med menneskerettighederne, er ligeså sandsynligt som tidevandets forekomst.
Og nu mere konkret til den næste dugfriske nyhed: http://www.dr.dk/nyheder/politik/2012/03/18/173054.htm?ip_lists
Antidoping Danmark mener at Danmark kan blive fristed for doping. Og Antidoping Danmark direktør Lone Hansen argumenterer med at i Sverige og Holland er straffen 6 år. Derfor skal den også være det i Danmark. Hvilket intellektuelt argumentationsniveau, Lone. Har Lone mon overvejet at argumentet netop kan vendes om? De kunne sidde i forbuds-Sverige eller Holland og sige “I Danmark bruger folk ikke mere doping end her, og strafferammen er lavere, retsstatslige principper og værdier ville tilsige at vi satte straffen ned”. Lone Hansens intellektuelt inkapaciterede argumentationsniveau ville være morsomt ved dets lavde hvis ikke det var så destruktivt. Lone er tilsyneladende også orakel med krystalkugle, idet hun ved at Danmark risikerer at blive fristed for doping, trods den efterhånden cemtenterede kendsgerning, at om straf er høj eller lav har underordnet betydning for adfærden.
Er det oraklet fra Delfi? Nej, det er Lone Hansen- orakel fra Antidoping Danmark, og tilhænger af at smide flere folk i fængsel og gerne i meget længere tid
Og selvfølgelig er politikerne enige med Antidoping Danmark. Demokratisk pluralistisk teori ville tilsige, at de forskellige personer, institutioner, osv der alle bidrager til den offentlige debat tog individuel stilling til forslag. Men nej.
Hvor nogen folk tænder på bryster, kropsbehåring, eller erotisk lingeri, så tænder tidligere kulturminister Brian Mikkelsen tilsyneladende på WADA (World Anti Doping Agency), for der er ingen der har gjort sig så voldsomme anstrengelser for at indføre mere antidoping, mere kontrol, mere straf og mere overvågning i det danske samfund end Brian Mikkelsen. WADA-fetichisten Brian Mikkelsen mener naturligvis at straffen skal op, og Venstres Martin Geertsen, der givetvis aner intet som helst om doping og træning, er selfølgelig enig. Apropos Brian Mikkelsen, så siger WikiLeaks afsløringer om hans løgne vist alt om denne forbryders moralske habitus og respekt for demokrati og individets rettigheder: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1714873.ece I øvrigt en nyhed stort set ignoreret kollektivt af den danske presse.
“Hej, mit navn er Brian Arthur Mikkelsen, og jeg synes du skal smides i fængsel”.
Danmarks radios indslag:
http://www.dr.dk/NETTV/Update/Forside.htm?video={6EEC797F-E9F5-4625-BE52-7432BE0D3079}
Hør den oplyste kommentator: “…til fremstilling af de ekstremt farlige anabolske steroider”.
Betegnelsen “ekstremt farlig” er i denne kontekst overordentlig subjektiv. Faktum er der er ikke den fornødne evidens for at konkludere hvor farlige steroider er eller ikke er. De fleste oplyste (dvs. ikke dem som DR Nyheder konsulterer) vil melde ud, at væsentligt dopingforbrug ligger ca. på niveau med de almindelige livsstilsproblemer som plager samfundet. Overvægt, rygning, mv. Standpunktetet er spekulativt, da man som sagt ganske enkelt ikke ved nok om det. Uanset hvad har Antidoping Danmark travlt med sine usaglige skræmmekampagner, og DR bringer dem lødigt videre. Brugen af ordene “ekstremt farlige” er desuden latterligt uærligt. “Ekstremt farligt” nærmer sig den absolutte betegnelse, ie. det kan knap blive mere farligt, hvilket man aldrig ville sige om rygning eller fedme. Man ville sige det om gift og håndgranater. Intelligent nyhedsdækning, DR!
Jeg er grundlæggende af den overbevisning at privat salg og køb af doping ikke skal straffes. Det vedkommer ikke staten i det omfang som staten behandler problemet nu. Der er i udgangspunkt tale om en offerløs forbrydelse. Hvis det var sådan at alle denne dopingkontrol, razziaer og smiden folk i fængsler virkede, så kunne der utilitaristisk argumenteres for at staten måtte regulere forholdet – men det virker ikke. Folk tager doping, og straf ændrer ikke på det. Problemstillingen er meget lig krigen mod narkotika, og se hvilken succes amerikanernes “War on drugs” har været og fortsætter med at være. Men politikerne og Antidoping Danmark er bedøvende ligeglade. De ved intet om træning, og er givetvis også ligeglade. Når det kommer til stykket er de ligeglade med den enkelte atlets egne, private beslutning om at bruge doping eller ej. Det er vigtigere for dem at vedtage ny lov, smide flere i fængsel, og gøre sig gældende. Det er nemmere at blive notorisk end respekteret og anerkendt, og det er da heller ikke et tilfælde at den generelle koncensus fitnessmiljøet – også blandt folk der ikke doper sig, hvilket er langt størstedelen – er at Antidoping Danmark er til grin. Hvis Antidoping Danmark varetog sin funktion at være objektiv kontrollant for konkurrerende atleters brug af doping, så ville de færreste tænke så negativt om Antidoping Danmark.
Vi har finanskrise, vi har Wall Street der er ved at lade op til at røvrende verdensøkonomien endnu engang (og slippe afsted med det), vi har hormonforstyrrende stoffer, tiltagende politisk korruption og korruption i det hele taget, amerikanisering af dansk politik, penge der køber indflydelse, forurening og naturressourcer der løber tør. Og hvad vælger DR og politikerne at bruge deres tid og energi på? “Doping!!”
Lad os håbe at den nuværende regering har lidt mere fornuft og demokratisk visdom end oppositionen VK. Jeg tror det ikke, men efter 10 års straf, overvågning og mere straf og overvågning kunne det være rart med en politiker der stopper og siger: Hvad fanden er det egentligt vi laver.
Indtil da vil mit spørgsmål være: Hvad fanden bilder I jer egentligt ind.
Jeg hørte også indslaget i radioen i dag, og lollede over kommentaren. ADD er så lort, at det ikke er til at overskue hvor man burde starte.
Amen!
Hej Simon
Elsker dine indlæg, især dette
Farvel Simon
Følger med stor fornøjelse med i dine indlæg her på bloggen, din humoristiske vinkling af faktuelle problemstillinger som doping, fitnessworld og landets “træningseksperter” er informerende og ikke mindst underholdende læsning 🙂
– keep it coming!
Som med så mange andre samfundsproblemer, har tendensen været længere straffe, kortere lunte og generelt en “hårdt mod hårdt”-tilgang, lidt ala broken window theory – der har historien så gentagne gange vist, at det er en fejlslagen strategi med svingende resultater og uforudsete konsekvenser (knivloven, den kriminelle lavalder bl.a.).
Men at gå over til laze fair tilgang tror jeg heller ikke er løsningen.
Det er rigtigt nok, at der reelt ikke er videnskabelig evidens for at kunne sige nøjagtigt hvor skadelig anabolske steroider er, og det kommer der højst sandsynlig heller ikke, grundet de etiske rammer for forsøg på mennesker, som Nuremberg retsagerne gav anledning til.
Det være sagt, så er vi så “heldige” at flere og flere storforbrugere af netop anabolske steroider, begynder at opleve relativt ens symptomer (både psykologiske såvel som fysiologiske) fra den samme branche: bodybuilding. De ældre professionelle fra op igennem 70’ og 80’erne, levede relativt ens liv, hvad angår diæt og livsstil, Dette gør dem til ideelle kandidater at sammenligne med personer som i dag lever samme livsstil og har samme diæt, med den ene forskel: de ulovlige medikamenter såsom anabolske steroider.
Derfor har vi pt. en række kraftige formodninger og case-studies med nogle metodiske mangler – men nok til en general konsensus om, at det er for farligt at lade folk eksperimentere på egen hånd.
Så der skal imo stadig være en indsats imod anabolske steroider, dog anerledes end den nuværende tilgang. ADD burde droppe deres nuværende tilgang (og potentielle fremtidige jf. indlægget ovenfor), og eventuelt prøve at dirigere deres kræfter over på at kontrollere virksomheder og institutioner som tillader dette forbrug bedre, i stedet for at genbruge en strategisk faliterklæring.
Løsningen er jo ikke nødvendigivs Les Affaire, og det tror jeg heller ikke Simon mener – jeg lader mig gerne rette, hvis jeg tager fejl. De penge der investeres i straf og kontrol kunne med fordel bruges på at optimere sindstilstande hos, og afhjælpe, de folk der får problemer med indtaget af steroider, narko og des lige. Samtidigt kunne et forebyggende arbejde på bredere plan der sikrede større psykologisk resilliens og evne til at afstå fra steroidebrug måske finansieres. Pengene ville være givet bedre ud i hvert fald, det erm in klare overbevisning. Sandsynligheden for at intervention og mental sundheds/robusthedsoptimering ville give afkast indenfor andre områder end netop forebyggelse af steroidebrug er efter min overbevisning stor. Hvorfor man måske ender op med at slå flere fluer ihjel med færre penge.
Fantastisk indlæg, efter min mening det bedste til dato!