Lad os se nærmere på Kreatin monohydrat versus Kreatin ethyl ester
Det er i virksomheders egeninteresse at optimere salg. En måde at optimere sit salg på er at kalde sine produkter noget eksotisk. En anden måde er at promovere og markedsføre et mere eksotisk lydende produkt over et mindre eksotisk lydende produkt trods dets inferiøre natur. Dette er tilfældet med kreatin versus kreatin ethyl ester. At kosttilskudsproducenter i så høj grad har pushet kreatin ethyl ester (CEE) med mange forskellige salgstaler og kulørte indpakninger er udtryk for at integritet går på bekostning af salg. Ligesom sandhed er krigens første offer, så er integritet markedets.
Kreatin monohydrat (CM) er den almindeligt og vidt brugte, gamle kending, og det med god grund. Det er billigt, enkelt, og man ved ud fra efterhånden omfattende forskning med forsøg at det virker – fraset godt den ~1/3 af befolkningen der er non-responder.
Det er imidlertid ikke en ophidsende nyhed for kosttilskudsproducenter at forbrugeren “bare” skal købe det gamle kreatin monohydrat for at få den effekt der efterspørges. Flere produkter giver flere salg, så der er pushet efterhånden mange former for kreatin – CEE, trikreatin, kreatin malat, osv. – ned over den trænende befolkning. Fælles for dem er, at de enten ikke virker bedre end CM, eller virker mindre.
At CM vs. CEE er en diskussion der fortsat kan finde sted hos den trænende befolkning skyldes næppe diverse videnskabelige aspekter og overvejelser om produktet, men det forhold at produktet altså overhovedet udbydes trods inferioritet. I den henseende er salgsteknikken ganske effektiv.
Hvad er så problemene med CEE?
* størstedelen af CEE konverteres til kreatinin, hvilket for dig er ubrugeligt.
* det kan give en anseelig mængde extracellulær (vs. intracellulær) bloat, hvilket du ikke kan bruge til noget, med mindre du går efter det der bloatede look.
* CEE tager, i det omgang det finder sted, længere tid om at øge muskelkreatin end CM.
* Smagen er forfærdelig sammenlignet med CM, så ikke blot bruger du penge på et åbenbart mindeværdigt produkt, du angriber også dine smagsløg, helt uden årsag.
Hvad er alternativet?
* Alternativet er den gode, gamle kending CM. De andre kreatintyper udover CEE er ikke nødvendigvis dårligere, men forskningsmassen på området er centreret om CM. Stort set al anden kreatin er bedre end CEE.
Hvad kan jeg gøre hvis jeg har købt CEE?
* Købe kreatin monohydrat i stedet, hellere nu end i morgen.
* Loade den CEE du har i store mængder, og beklage dig over at du faldt for de kulørte indpakninger og smarte navne.
* Gemme produktet til juletid og sprinkle indholdet ud over den lille porcelæns julelandsby du har pakket væk i skabet.
Som bonusinfo vil kreatin ethyl ester ofte komme i en blanding af andre (stimulerende) produkter, eksempelvis koffein, hvilket skjuler for brugeren produktets mangel på ergogenisk effekt, så ikke blot sælges et næsten virkningsløst produkt, det pakkes tilmed med produkter der slører denne kendsgerning.
Flot indpakning, med gul skrift, kemisk formel, og en trekant og det hele – desværre et dårligt produkt.
Take-home message fra dette blogindlæg skulle gerne være den åbenbare kendsgerning at CEE er et dårligt produkt, og at man som forbruger fortsat må forholde sig kritisk – særligt når produktet har avancerede navne og smarte indpakninger. Jo flere smarte ord og seje mærkater forhandleren må sætte på sine produkter for at sælge til dig, jo mindre oplyst du er som forbruger, eller også skjuler sælgeren noget.
Links:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19228401
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19660433
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19524547
For forslag til blogindlæg, læserpost du ønsker besvaret i Q&A, send e-mail til simon@supertraining.dk
“…sandhed er krigens første offer, så er integritet markedets.”
QFT