De fleste er klar over at biceps’ funktion er at bøje armen.
Så, fraset stædige funktionel-styrke træningstyper, der insisterer på at chin-ups er den bedste bicepstræning der er, er de fleste klar over at curls er det rette valg til træning af biceps. Det er også det intuitive svar for de fleste.
Ud af denne gruppe er der så en del der også er klar over at biceps’ funktion er ikke blot at bøje albuen, men også at supinere håndledet – altså dreje underarmen så håndfladen orienteres mod skulderen. Så, med denne viden in mente, twister de håndvægtene fra en hammercurl (semisupineret) til supination.
Det er der som sådan intet galt i – det er bedre end ikke at gøre det – men optimeret er det ikke. Af den simple grund, at der ikke er modstand på supinationen. Det er lidt ligesom folk der laver sidebends – med en håndvægt i hver arm.
Det nemmeste at gøre for at optimere bicepstræningen er at benytte den enkle teknikmodifikation at holde forskudt på håndvægten. I stedet for at gribe i midten, hvilket giver lige vægt i hver ende, griber man så langt fra midten som muligt og i stedet i den ende tommelfingeren er. Et såkaldt offset grip. I og med man holder forskudt er håndvægten tungere i lillefinger-enden, og der er således modstand i supinationen.
Hvis min udførlige forklaring ikke gav mening, så her et billede af offset grip.
Det bedste at gøre er dog at tape små skiver i lillefinger-enden af håndvægen – men ikke så meget ekstra vægt, at bicepssupinationen bliver det hæmmende led i bevægelsen og kompromitterer albuebøjningen.
Det er et godt, gammelt trick fra gode, gamle Arnold.
Simpelt, effektivt, og nemt at implementere.
Peter Olsen skriver
ØGET træklængde i SGDL, så gælder mit indlæg kun kraftigere. Det vil kræve hands on coaching og formentlig et andet præludie at få “Bodybuildere og fitnessfolk” til at afvikle denne implementering optimalt.
Jeg kan kun være enig i nødvendigheden af en træner. Man kan undre sig over hvorfor træner funktionen i dette felt er så relativt overset. Ingen kunne drømme om svømme, spille tennis eller stå på ski uden behørig coaching. I dette felt lader det ikke til at være noget problem at spilde år på at træne og løfte ineffektivt og ofte skadeligt. I visse kredse står der ligefrem en ære i selv at gå og dumme sig uden hjælp. Ærgerligt og ikke særligt talentudviklende set med de lidt større briller.
Simon skriver
Tak for informationen, Andrew.