Green is gold.
Jeg mener vi i mange år har haft et for farveløst samfund. Et samfund der er blevet farveforladt.
Skal jeg konkludere ud fra mit indtryk fra gadebilledet, så er det også det farveløse og konservative der dominerer: gråt, sort, mørkt. Ikke spraglet. Ikke iøjnefaldende, ikke standout. Det smarte forekommer at være low key, uenergisk, upåfaldende. Én ting er mænds tøj, det optager mig ingenlunde. Men i vel over et årti har jeg bemærket hvor kedeligt og konservativt mange kvinder har valgt at klæde sig, i stedet for at bære stærke farver og udstråle energi, vitalitet og diversitet. Nutidens strømning er unægtelig ensrettet, når så mange farver og farvestyrker er no-go. Der er bare ikke megen kulør over folket i gadebilledet, der til forveksling ligner et begravelsesentourage.
Men farver er kulør på tilværelsen. Naturen er spraglet, og mennesker er forskellige, mangfoldige. En farvestærk, uapologetisk tøjstil er egentlig blot en forlængelse af personen bag.
Jeg er ikke til det grå, kedelige og moderne indtryk. Det er for dødt, udtryksløst.
Denne artikel skal handle om farver, eller nærmere bestemt én farve, nemlig farven grøn.
Idéen bag denne artikel slog mig, da jeg havde en Platz squat clinic (link) kørende i baggrunden, og den gode, gamle Golden Eagle fortalte om sine squat shoes, og hvorfor de er grønne (ej at glemme hans squatbælte, som også er grønt) – hvilket førte ham til at fortælle om hans forhold til grøn:
“There’s a reason they’re green, too. Think about green. People go “Oh, I can’t wear green shoes”. The Incredible Hulk’s green. Mopar green! Everything high in horsepower’s green. So are my shoes. Everyting’s green. Green is power. Green is horsepower. Green is gold! And that’s why they’re green.”
Det fik mig til at tænke på dengang jeg læste jura, og de gange jeg rent faktisk kom til undervisningen. Jeg lagde fortrinsvis træningsfri (off) dage på de dage. Og så gik jeg til undervisning for at få noget LISS cardio ind. På den konto kom der således adskillige km ind, frem og tilbage. Jeg planlagde konsekvent ruten ind gennem grønne områder: haver, parker, kirkegård. Grønt stort set hele vejen, fra start til slut.
Grønt er ro og fred. Grønt er naturlige omgivelser. Grønt er godt. Sundt. Og evidensen peger for så vidt i den retning.
Der er fx denne Japanske undersøgelse fra 2011: “Acute effects of walking in forest environments on cardiovascular and metabolic parameters” (link), fra Nippon Medical School (European Journal of Applied Physiology) hvor man sammenlignede en gruppe der gik en tur i gronne områder og senere i travle byområder, med favorabel indlydelse på de undersogte biomarkorer. Effekten bl.a. i form af øget immunvigilens menes delvist at skyldes phytoncider, som træerne udskiller egentligt som et værn mod sygdomme, men som måske har fordelagtige effekter på immunforsvaret hos mennesker.
Der er også denne amerikanske undersøgelse fra 2019: “Urban Nature Experiences Reduce Stress in the Context of Daily Life Based on Salivary Biomarkers” (link) (University of Michigan), hvor man fulgte effekterne af kort, uforstyrret ophold 3x/ugen i grønne omgivelser og effekter på stressrelaterede biomarkører kortisol og amylase, og effekten var et fald i disse niveauer.
En undersøgelse publiceret i 2019, “Green Spaces and Mortality: A Systematic Review and Meta-Analysis of Cohort Studies” (link) som indikerer reduktion i all-cause mortality forbundet med at være omringet af greenness. Mekanismerne spås at være bl.a. metaboliske, immunologiske og psykologiske. Som en interessant note, så beretter en del der bruger CGM (continuous glucose monitoring devices) at sollys akut reducerer blodsukkerniveauer vs. blot at sumpe til indendørs.
Det er blot et lille uddrag. Der er en hel del undersøgelser omkring den positive betydning af naturomgivelser for menneskets ve og vel, være det sig de psykologiske effekter fra de naturlige omgivelser, biokemiske så som phytoncider, eller fravær af forurening.
Grønt i sommerhusområdet – My Garden of Eden. Everything’s green.
Det er værd at tænke nærmere over dette fra hvad jeg kalder en naturlighedsbetragtning. Det er indlysende at moderne levevis er fjern fra hvordan vi som art har levet i et par hundrede tusind år: Væk fra den friske luft, væk fra det klare havvand, væk fra sol og åben himmel, væk fra hudkontakt og nøgenhed – resulterende i hudsult – væk fra grønne omgivelser. Væk fra en verden der er til at forstå. Det er et uhyre komplekst emne, og spændende at undersøge, men jeg finder det afgjort velbegrundet at bringe en hel del mere naturlighed ind i den daglige levevis. Massen af evidens der understøtter positive effekter ved mere naturlighed er konstant voksende.
Og tilbage til tøjbetragtningen, så er det også en af grundende til jeg træner i mange forskellige farver. Det er livligt, animerende. Det er udtryk for personen der bærer dem. Farverne har betydning. Ikke kun for dig, som bærer dem, men for omgivelserne der ser dem. Ligesom pænt og fint tøj højner niveauet til en fest, sexet tøj højner niveauet til natten, og ligesom en grå, hullet jogginghabit suger energi fra omgivelserne, så er tøjet og farverne udtryk for en ambition og ånd. Også dem du bærer til træning. Tænk på din træning som at skulle til fin fest, hvor du du gør noget ud af det. Det giver en bedre træningsfest.
I forlængelse af ovenstående, så er det en skam det ikke er til at opdrive WORLD GYM sweatshirts i grøn, når nu jeg snart sagt har World Gym kluns i all other colors known to man.
Som kuriosum og indskudt bemærkning erindrer jeg en undersøgelse fra gamle dage, der viste at brydere i rød dragt statistisk set vandt oftere end bryderen i blå dragt, græsk-romersk brydning. Måske det siger noget om hvad farverne betyder også for performance, ubevidst. Det er dog ~25 år siden jeg læste den undersøgelse.
En af mine klienter er netop ved at anskaffe et 10mm bælte til at supportere hans squats. Hans squats coacher jeg 100% udelukkende mhp. hypertrofi, ingen selvstændig styrkebetragtning. Seneste highlights fra hans squat workouts er første sæt 20 x 100 og så 22 x 90 i andet sæt med fuldstændig strict 4 sekunders excentrisk på alle reps og alle reps i kælderen med fuld ROM (honorable mention er første sæt 30 x 90 og så 22 x 80 i andet sæt i en træning forinden). Kun passende, at han har valgt at skaffe et Inzerbælte i farven forest green. Lad os se om det ikke smider nogle ekstra kg eller reps på squatten.
Jeg er stor fan af grøntsager, navnlig grønne grøntsager – GREENS: broccoli, spinat, grønkål, rucola, haricots. Én ting er det behagelige farvespil. Andet er funktionelt begrundet: Grønne grøntsager er ekstremt nutrientholdige, og er stable i min daglige kost, med stor variation og altid korrekt tilberedning. Dette skal ikke tolkes således at du kun skal spise de grønne farver, da alle farver bør spises. Men lad green være en fast base.
Hvad angår HULKEN, så er han selvfølgelig min favorit Marvel-skikkelse. Af de 3 Hulk vi kender fra film i nyere erindring, så er der Ang Lees Hulk (2003), The Incredible Hulk (2008) og så Mark Ruffalos Hulk fra Avengers-filmene. Min yndlings er klart The Incredible versionen fra ’08. Det er en glimrende, vellykket og vellavet film. Det er også det bedste Hulk-design, og det er til filmens fordel at Hulken er mindre stærk (realistisk er det forkerte ord) og dermed nemmere at forholde sig til. Der er som bekendt enkelte situationer hvor less is more.
Ikke kun er klodens fremtid grøn. Træningens er det også. Green is power.
Kan du uddybe hvad du mener, når du skriver korrekt tilberedning af grøntsagerne?
At hver enkelt grøn madvare tilberedes således at næringsstatus optimeres, indebærende man optager så meget af det gode (og så lidt af det evt. dårlige) som muligt. Noget skal koges, noget skal dampes, noget skal blancheres, noget kan steges, noget skal være råt. Der er med vores viden om deres forskellige næringsstoffer ikke én metode der er optimal til alle slags grøntsager.
Spændende indlæg. Såkaldt “Evidence Based Design” har fået efterhånden fået stor indflydelse på arkitektur og bydesign, og så vidt jeg husker fra arkitektstudiet startede det i 1984 med studiet “View Through a Window May Influence Recovery from Surgery” der viste at patienter indlagt på hospital efter en bestemt operation på et værelse der havde vindue ud mod naturen blev udskrevet hurtigere, havde færre komplikationer og generelt var mere tilpas sammenlignet med en kontrolgruppe. Man havde så vidt muligt elimineret variable, således at der var tale om den samme operation i begge grupper, samme staff etc. Den anden gruppe kiggede bare ind i en anden bygning fremfor på naturen.
Det lyder plausibelt, selv hvis studiet ikke er perfekt. Vi ved at en mentalt stresset fysiologi er all kinds of shit, både ved øget kortisol og beta adrenerge signaler, ringere søvn medførende ringere immunfunktion, sårheling, mv.
Hvad angår hospitaler er der så megen lavthængende frugt i bedre designs, i særdeleshed ift. lysoptimering (herunder farvetemperatur og styrke) til melatoninproduktion, døgnrytme, humør, mv. Føj dertil det mere subjektive, fx mere behagelige og rolige farver og omgivelser. Det er skræmmende og beskæmmende, at det ikke er tænkt mere ind i arkitekturen og designet, når vi har den viden vi har. Det er fuldstændig absurd og uundskyldeligt med det gap der er mellem handling og viden. Nærmest Kafkask.
Det paradoksale er, at der intet reelt gøres for at få mere natur tilbage, når vi nu ved, hvor gavnende den er for utroligt mange af de problemer, som samfundet står overfor. Det gælder jo både klimaet, men så sandelig også den mentale og fysiske sundhed blandt befolkningen.
Endnu værre bliver det, når man i Danmark hører folk gå op i, at man ikke må fjerne regnskoven i Amazonas og så videre. Måske vi skulle starte med at få rette op på al den natur, som vi herhjemme har fjernet til fordel for landbrugsjord.
Agreed on all counts.
Hot off the press:
https://journals.physiology.org/doi/abs/10.1152/ajpheart.00689.2020
Residential Proximity to Greenness Mitigates the Hemodynamic Effects of Ambient Air Pollution
Background: Residential proximity to greenness is associated with a lower risk of cardiovascular disease (CVD) and all-cause mortality. However, it is unclear whether the beneficial effects of greenness are linked to a reduction in the effects of ambient air pollutants. Methods and Results: We measured arterial stiffness in 73 participants with moderate to high CVD risk. Average levels of ambient PM2.5 and ozone were calculated from local monitoring stations. Residential greenness was estimated using satellite-derived normalized difference vegetation index (NDVI) for a 200m and 1km radius around each participant’s home. Participants were 51% female; average age of 52 years; and, 79% had diagnosed hypertension. In multiple linear regression models, residential NDVI was negatively associated with augmentation index (-3.8% per 0.1 NDVI). Ambient levels of PM2.5 (per interquartile range (IQR) of 6.9 μg/m3)were positively associated with augmentation pressure (3.1 mmHg), pulse pressure (5.9 mmHg), and aortic systolic pressure (8.1 mmHg). Ozone (per IQR of 0.03 ppm) was positively associated with augmentation index (5.5%), augmentation pressure (3.1 mmHg), and aortic systolic pressure (10 mmHg). In areas of low greenness, both PM2.5 and ozone were positively associated with pulse pressure. Additionally, ozone was positively associated with augmentation pressure and systolic blood pressure. However, in areas of high greenness, there was no significant association between indices of arterial stiffness with either PM2.5 or ozone.Conclusions: Residential proximity to greenness is associated with lower values of arterial stiffness. Residential greenness may mitigate the adverse effects of PM2.5 and ozone on arterial stiffness.