#118 – Kinesiotape Bullshit

Der er en hel verden af behandling af sportsskader og overbelastning: massage, “massage”, laser, ultralyd, nåle, kiropraktik, varme, kulde, bind og så hvad dagens indlæg skal handle om: KINESIOTAPE.

Årsagen til jeg skriver om netop kinesiotape er at det tilsyneladende er blevet ret populært. Jeg ser mange folk der har været ved en behandler af en art og gået derfra med kinesiotape på kroppen. Der er to problemer her. Det første er, at de tror at det virker. Det andet er, at de har betalt penge for det.

En kritisk, evidensbaseret tilgang til at vurdere værktøjer der kan have værdi i rehabiliteringsprocessen indebærer, at der må præsenteres enten bevis for værktøjets effekt, eller en hypotese af en sådan styrke at værdien er værd at satse på. Bevisbyrden  påhviler den der kommer med påstanden. “Påstanden” her er det forhold at kinesiotape benyttes – af behandlere, der har det ansvaret for at have bildt folk noget ind, og så vil der formentligt være en del  klienter/atleter, der er blevet behandlet med kinesiotape der påstår det er noget værd. Det påhviler naturligvis ikke skeptikere at bevise at kinesiotape ikke har værdi.

“Kinesiotape! YEAH!”

Sagen er den at evidensen er for svag. Der er ikke tilfredsstillende evidens for at det har en væsentligt eller værdifuld effekt, specielt ikke taget i betragtning hvor bredt og fjernt det efterhånden anvendes. “Skade? Tape!” Det er ikke svært for en person at sidde og udisciplineret kaste om sig med påstande om hvordan kinesiotape skulle fungere. Det er helt almindeligt i behandlingsverden, specielt med massage, detox og diverse hokus-pokustilbud. Der lyder overbevisende, og sikkert også intimiderende for lægmand.

Da bevisbyrden ikke påhviler mig vil jeg ikke bruge en masse energi på at forklare hvorledes den er fraværende. Nogle korte bemærkninger dog:

– Proprioception kan muligvis forbedres lidt.  Som udgangspunkt irrelevant for egentlige atleter, og formentligt også irrelevant for motionister uden kropsintelligens (der er mere effektive måder at udvikle denne på)
– Der kan muligvis være en værdi som pain management.
– At kinesiotape skulle give “øget blodgennemstrømning” er muligt, men “øget blodgennemstrømning” er bullshit reason nr. 1 for hokus-pokus. En favorit salgsterm ved salg af “fysiurgisk massage”. Øget blodgennemstrømning kan man opnå ved bevægelse, massage og varme. Der behøves ikke frivillig mumificering.

Jeg kan fundamentalt ikke se hvad det skal gavne at tape kroppen ind, og jeg kan ikke se at kinesiotape skulle være et værktøj af en sådan værdi der benytter dets udbredelse. Evidensen er svag, argumenterne fraværende eller svage.

Kinesiotaping der har taget overhånd

Kinesiotape blev særligt populært efter OL i 2008, hvor nogle som jeg formoder havde kommercielle interesserer i foretagendet kastede det til højre og venstre og sørgede for global eksponering, og det har tilsyneladende virket, for folk lader sig glædeligt tape ind. Du skal imidlertid ikke falde for den slags flokmentalitet. Der er ikke nødvendigvis noget om snakken bare fordi mange gør det.

Før der er  mere evidens, så lad det være udgangspunket at sige nej kinesiotape og sige nej til frivillig mumificering. Du går ikke ned i historiebøgerne som Tutankhamon fordi du vikles ind i bandage. Hvad er i stedet sker er du spilder penge og endnu værre: tid.

Tænk hvis du faldt død om i morgen mens du havde kinesiotape på kroppen. Det ville være marginelt bedre end at dø i et klovnekostume. Klovnekostumet er dog i det mindste intentionelt til grin.