Et succesfuldt træningsprogram indebærer rette valg af rette træningsøvelser.
Et træningsprogram, være det sig til sport, fitness eller bodybuilding, kræver intelligent selektion af øvelser. Det er her “program”delen kommer ind i det.
Imidlertid kan man observere, hvad forekommer nærmere reglen end undtagelsen, mange trænende folk køre øvelser som ligeså godt kunne være trukket ud af en tombola. Det kalder jeg *Tombola-princippet*.
Kører du øvelser du ligeså godt kunne have valgt ved at trække dem fra en tombola så tilhører du flertallet.
Valget af øvelsen bliver halvarbitrært, på pludselige indskydelser, eller måske fordi man har set smarte fotos eller video af folk der laver den pågældende øvelse.
Pullover er et godt eksempel på en øvelse der ikke tjener mange formål, og i det omfang den gør, så gør den det ikke særligt godt.
Her er der tale om ikke blot en øvelser der er mindre end effektiv, men samtidig forbundet med en del problemer.
For det første er styrkekurven skæv. Det er evident ved, at øvelsen er mærkbart tungere i dele af bevægelsen (mod bunden) og mærkbart lettere i andre (mod toppen). Det betyder at en væsentlig del af amplituden er mindre end effektiv.
Så kommer problemerne.
Pullovers kan stresse rotatormanchetten ganske betragteligt og give anledning til en del skulderproblemer. Hyperekstensionen i bunden, særligt for folk med ustabile skuldre, og den tvungne fleksion i toppen, er gode måder at få en bred vifte af skulderproblemer.
Herudover vil bodybuildere der bænkpresser meget opleve at de ikke har den fornødne mobilitet og bevægelsesmæssige integritet til at udføre øvelsen. Deres skuldre bevæger sig ikke ordentligt.
Brystet gør ikke meget mere end at starte pullover bevægelsen, og skulderbladende skal ikke arbejde voldsomt meget, så serratus’ arbejddsbyrde er ikke overvældende. Resultatet bliver en halvvattet træning af lats og det scapulare hoved af triceps.
Hertil kommer at den overdrevne, tvungne inhalering og ekshalering mens abdominalerne er under kraftigt stræk potentielt kan give brok.
At øvelsen er halvineffektiv betyder ikke den ikke er hård. Eksempelvis er turkish get-ups ganske hårde, ganske komplekse, og bestemt ikke et optimalt bud på noget målt i effektivitet.
Hvis du vil undgå at træne øvelser som du ligeså godt kunne have valgt ud fra en tombola kan du emaile mig på simon@supertraining.dk og få rådgivning til øvelsesselektion.
Mike Haagensen skriver
Super fedt med alle dine artikler.. Keep it up!
// Fast læser, Mike.
Crox skriver
Håndvægtene i mit center går til +80 kg. Håndvægtene består af 5 kg skiver indtil de når 60 kg, hvorefter der bliver brugt 10 kg skiver. Det er en fremragende måde at gøre det på. Vi har Eleiko DB med rulle- håndtag indtil 41 kg og med fast håndtag derfra.
Super blog indlæg.
Martin skriver
Hold on, mester. Siger du Turkish get-ups ikke kan bruge til noget? Det må være i en bodybuilding-kontekst, for synes da i høj grad Turkish get-ups er gode for folk der træner brydning, kampsport og lignende, da der behøves en høj grad af Core-stabilitet og styrke. Øvelsen efterligner at man kæmper sig op efter en nedtagning.