Du kan ikke gardere dig imod at jorden åbner sig og sluger dig. Du kan dog forbedre dine odds i fitnesscenteret
Vægttræning er i sit udgangspunkt en meget sikker form for motion. Det skyldes at bevægelserne overvejende er kontrollerede. Man har en klar plan i hovedet om hvad der nu kommer til at ske, og så sker det. Dette står i skarp kontrast til boldbanen, hvor peakbelastningerne kan være enorme, og da ofte også resulterer i traumer.
Mine ord her skal være få, da det er noget der fortjener mere grundig gennemgang i fremtiden. Men nogle bemærkninger om agtpågivenhed i fitnesscenteret: Lifter beware!
Nu er yours truly jo jurist, og jeg kan fortælle at fitnesscentre er underlagt et såkaldt arrangøransvar. Den læg definition af det begreb er i al sin enkelhed at hvis du kommer til skade fordi fitnesscenterets udstyr, indretning eller forhold i øvrigt ikke var i orden, så er centeret erstatningspligtigt.
Men hvad kan du et erstatningskrav til, hvis dit kranie er blevet knust af en kollapset træningsmaskine? Du kan faktisk ikke bruge erstatningskrav til noget positivt, idet man har det princip i dansk ret at man ikke tjener på at få erstatning. Erstatningsudmålingen er således ikke pønal som man fx kender den i USA (punitive damages, som europæisk presse og forvrøvlede onkler dog elsker at overdrive omfanget af).
Undgå skader, alt det du kan. Og skader kan så sandelig også komme helt uden løfteren bærer nogen som helst form for “skyld”. Der er sågar folk der dør i fitnesscentre. Selv i vores lille andedam Danmark døde der for nogle år siden en 12-årig pige fordi et træktårn (som Arbejdstilsynet kalder en “crosstrainer”) væltede ned og smadrede ansigtet på hende, fordi det ikke var fastgjort forsvarligt.
Ikke mindre end tre gange gennem min træningskarriere har jeg måttet intervenere og redde et kabeltårn fra at vælte ned på en anden. Det er alligevel en del gange.
Og jeg husker tydeligt en episode hvor en ganske prominent dansk bodybuilding coach var tilstede og gæstetrænede. Han kørte low incline barbell bænkpres, nogle triples med 140 kg. Jeg tager fat i ham og siger at jeg synes den pågældende bænk ser liiidt tvivlsom ud, og for en god ordens skyld ville jeg bruge en anden, da jeg havde min tvivl om bænkens forfatning. Han vælger så at benytte en anden bænk til de resterende sæt. Ikke mere end én dag går der før jeg ser en gut lave chest supported DB rows på førstnævnte bænk – med måske 20-25 kg i hver hånd, LANGT fra 140 kg – og hvor bænken følgelig kollapser. Hvad var der sket hvis omtalte løfter der kørte med 140 kg i incline barbell dagen forinden IKKE var blevet advaret og IKKE valgt en anden bænk? Ganske realistisk var bænken kollapset og manden havde tabt 140 kg ned på struben. Værsgo’. Så kunne jeg give del al den førstehjælp og ringe til alle de ambulancer jeg magtede, men et knust luftrør er et kunst luftrør.
Faren kan sagtens komme fra anden side end udstyret. Accidents happen – selv fra ansvarlig side. En ganske fornuftig person kom engang til at smide en 20 kg skive hen over min fod, resultatet var et par brækkede tæer.
Kort sagt, vær vågen. Lad være med at stole på at alt er i sin skønneste orden. For det er det IKKE. Der er ALTID fejl og mangler, ét eller andet sted. Og inspicerer du selv udstyret til tider, dobbelttjekker safety settings, reagerer på farer og signaler, så er du statistisk sat langt bedre stillet end dem der blot kører på autopilot og easy going.
Spotter er et kapitel for sig, og det kapitel bringer jeg en anden gang.
God aften, og husk: safety first. Og bed til der ikke falder en ko ned gennem taget og knuser dig i søvne*
*2013: 45-year-old João Maria de Souza was crushed by a cow falling through the roof of his home in Brazil (the cow having climbed onto the roof from an adjacent hillside). His wife (who was lying in bed next to him) and the cow were both unharmed. The death was labeled as “bizarre”. https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unusual_deaths.
Tudi skriver
GODT indlæg. Keep em’ coming!
Peter skriver
Jeg har set en lave finten med at lægge ekstra håndvægte oven på stacken for at få mere belastning på… og så hive så hårdt i kablet (det var en liggende leg curl) at vægten hoppede af og ramte ham i hovedet…
Der måtte vi lavenoget førstehjælp og tørre en del blod op..
Bigshooter skriver
Jeg har tidligere tilføjet vægt til maskineri, dog ikke efter den dårlige idé du der nævner, men i stedet med en strop/kort sele hvor jeg har bundet en skive fast. Umuligt få den at flyve af. Jeg har også benyttet en træpind med en snor bundet fast, og så vægt i modsatte enden af snoren. Igen umuligt at ryge af.