For et par måneder siden havde jeg den udsøgte fornøjelse at deltage i årets ZSF.
Det er ikke nemt at overdrive hvor gode hoveder der sidder på de kapaciteter – Professorer og andre – som holder oplæg og kondenserer sågar flere års intensiv, tung, svær og dyr forskning til en 20 minutters præsentation. Oplæg der præsenterer ny viden eller rejser spørgsmål om eksisterende viden som kan have vidtgående konsekvenser for den medicinske behandling af onkologiske tilfælde (til denne konference altså CRC (colorectal cancer ).
Fascinerende er det selvfølgelig når der opstår faglig diskussion, og to ekstremt velbegavede, velbevandrede og erfarne personer kan have to fra hinanden ret fjerne standpunkter trods de betragter samme datasæt.
Men tag fx nedenstående slide, der omhandler postoperativ brug af aspirin (acetylsalicylsyre, en blodfortyndende NSAID). For wild-type PIK3CA tilfælde ses ikke den store forskel, men for mutant-tilfælde er forskellen dramatisk. Overvej denne simple intervention: Additionen af en relativ sikker NSAID post-operation kan betyde forskellen på liv eller død.
Der er forskellige teorier angående hvorfor acetylsalicylsyre tilsyneladende kan virke i visse tilfælde mod kræft, men noget af det kan formentligt forklares ved den milde antiinflammatoriske effekt, COX2-hæmning samt effekter på trombocytterne. Det er for så vidt ganske logisk:
Ikke overraskende, så fylder aspekter omkring immunitet meget – og mere og mere disse år:
Data der viser at adjuvant kemoterapi ikke er tilstrækkelig hvis den “kun” er 5FU – der er behov for platinbaseret kemoterapi også (Oxaliplatin). Forskellen er meget væsentlig:
Grundlæggeren af HIPEC modellen præsenterer data der (fortsat) validerer HIPEC:
Paneldebat med nogle af de største eksperter på området, inklusiv Rob Glynne-Jones:
Vejen til personlig medicin. Det er desværre en skræmmende kendsgerning at man i dag giver meget harsk medicin til behandling af meget alvorlig sygdom men uden god viden om den pågældende patient kommer til at respondere favorabelt på det – man mangler simpelthen værktøjer til at kunne vide hvem kan forventes at respondere. Det kan betyde at en patient modtager fx 2-3 måneders kemoterapi, men hvor opfølgende scanning viser mangel på effekt, men hvor patienten samtidig er ramt af behandlingens toksicitet:
Personlig medicin og metabolisering af lægemidler, herunder forskellige i p450 enzymkomplekset og konsekvenser heraf:
Tarmenes mikrobiom er det nye sort inden for medicin og har også stor betydning inden for onkologi – her snak om antibiotika mod Fusobacterium som en strategi mod kolorektal kræft:
Mere interessant diskussion af slagsen der kan føre til paradigmeskift:
En god, lang dag med oplæg fra 8 til 18, kaffe til bristepunktet og rigeligt med noter/slides, hvoraf jeg her blot præsenterer enkelte.
Det er vigtigt at understrege at du som patient eller pårørende kan sætte meget ind med komplimenterede tiltag, som er egnet til at forbedre odds og livskvalitet. Der er netop tale om komplimenterende tiltag funderet i videnskab, og altså ikke alternativ behandling i almindelig og ofte negativ forstand.
Der vil fx være nogle cancersygdomme hvor periodisk faste/ketogenisk diæt/LCHF vil være på sin plads, men det skal gøres nøje, rigtigt og individualiseret, og det skal virke: Det er ikke fitnesskost. Det er at betragte som medicin. Der vil også være cancersygdomme hvor det vil være på sin plads at supplere behandlingen med off-label medicin – tag eksemplet fra slide nr 1, aspirin – det er simpelt håndkøb på apoteket, men kan betyde forskellen på liv eller død for visse patientgrupper (!) Derudover er der kosttilskud som kan være relevante, ligesom motion, vaner, indretning af hjem og soveværelse og hverdag og mindset kan være enormt vigtige.
Kort og godt, så er der meget man kan gøre – store ting, små ting.
Er du eller en af dine pårørende så uheldig at blive ramt af kræft, overvej da at tage fat i mig for rådgivning desangående (link: https://supertraining.dk/kraeftraad/ )
Skriv et svar