Et vigtigt budskab jeg har fremført både på seminar men også af en del omgange over for klienter 1-on-1 er vigtigheden af den rette mentale strategi. Jeg kom forleden i tanke om dette, da jeg gennemgik boghylden og faldt over hhv. Platz’ leg training manual samt hans bog Pro-Style BB fra midt 80erne:
Her på bloggen dyrker jeg gerne det tekniske, og ned til mindste detalje. Dette betyder dog ikke at det mentale aspekt ikke også fortjener opmærksomhed, og tag ikke fejl: Fysik og psyke skal spille sammen for optimal, sustainable træning. De er begge vitale komponenter.
Hvad vil det sige at give 100%? Det er en også filosofisk diskussion. Men vi kan springe til konklusionen og sige at det at give 100% er den for mennesket størst mulige indsats, idet intet menneske – og her mener jeg vitterligt uden undtagelse – kan leve som en komplet robot through and through og objektivt levere 100% uden undtagelse, for det er en utopisk, umulig størrelse. Fred Hatfield fik sig med jævne mellemrum en stor øl og drak jævnligt milk shakes, Tom Platz tog med jævne mellemrum en god ude off, selv atleter i DDR måtte belønnes for deres spartanske, robot-agtige flid ved at få lov til at lytte til ellers forbudt vestlig rockmusik som belønning, og så videre.
Leonard Cohen sang de klassiske ord at there is a crack in everything, that’s how the light gets in.
Det er også en fejl at tro at besættelse nødvendigvis er en god ting. Tværtimod. Besættelse fører til dårlig beslutningstagning. Vær ovenud passioneret og disciplineret. Det eneste du skal være besat omkring er at yde den absolut maksimale præstation indsatsmæssigt når du skal smadre en træning – være det sig high-rep dødløft, 20 sæt DB rows, etc. Besættelse er som udgangspunkt en svaghed, et passiv. Ikke et aktiv.
Stop to smell the flowers
Spørg dig selv: Hvad gør dig glad? Her mener jeg andet end træning og hvad denne indbefatter.
For mit eget vedkommende starter dagen altid med to gode kopper kaffe. Om så jeg var en dag fra tiggerstaven eller ejede halvdelen af verden, så ville dagen stadig starte med god kaffe.
Solen gør mig glad. Men, det gør regnvejr også. Regn animerer til ro og hygge. Min gamle farfar talte om regnens symfoni, og der er intet som at falde i søvn den hypnotiserende lyd af regn. Jeg foretrækker regn over almindeligt, neutralt vejr som ikke rigtig er det ene eller det andet. Torden er en endnu større fornøjelse, men er desværre meget sjælden.
Sociale relationer er vigtige, sågar afgørende for menneskets glæde. Men plej de relationer der giver mening, og kom hurtigt ud af dem der ikke gør. En del mennesker har en socialt dysfunktionel adfærd som handler om positionering, macho-bullshit og alt muligt andet som man forventer fra små hunde der jo som bekendt gør højest, mens en stor sød bamsehund bare går stille og roligt derudad med omgivelserne i ro og fred. Har du gode venner, så hold på dem og vær god mod dem. Men vær også ærlig: Du har formentligt en ven eller to som overhovedet ikke er værd at samle på, og som du burde droppe.
Grøn natur gør mig glad. Da jeg læste jura og undtagelsesvist valgte at dukke op til undervisningen gik jeg tit til uni, og kunne gå gennem grønne områder stort set hele vejen. Det betød både aktiv restitution/cardio samt grønne områder. Det same gælder cykling: Det er en fornøjelse at cykle, og er en foretrukken motionsform på off-dage.
Jeg bryder mig generelt ikke om aktiviteter de kræver for megen egentlig aktivitet – altså bevægelse – ved siden af træning. Biografen er således oplagt. At gå i byen er gift for træning, og i øvrigt er det mig oprigtigt en gåde når jeg ser folk stå i kø i døren for at komme ind et sted. Hvem gider stå i kø for noget som helst? Jeg står aldrig i kø. Det kunne ikke falde mig ind.
God, hjemmelavet mad gør mig glad. Når det gælder at garbage ind giver garbage out, så gælder modsatte også. Junk, dårlig og syndig mad gør dig ikke glad – men du kan sagtens lade det indgå i små mængder i dit liv, for at få den mentale release og tilfredsstillelse du måtte opleve ved dette. Det er blot et spørgsmål om mængder. Det er ikke det samme som at jeg gør det, eller at jeg tilråder det, men jeg ved der er folk der fungerer således, at de har brug for det release som junk giver. Er mængderne væsentlige, så vil det influere negativt på træning og kropskomposition. Men er vi i småtingsafdelingen og her og der, så er effekten formentligt ikke kvantificerbar til nogen relevant grad. I den filosofiske afdeling kan man også overveje om at det at tilberede den mad man skal spise appellerer til noget urinstinkt, ligesom mange mennesker nyder en god, levende pejs.
Essensen er at træningen ikke oppebærer sig selv. Bodybuilding burnout er en helt reel størrelse, fordi totaliteten konsumerer meningen, men der er brug for et hvorfor som ikke kun er funderet i selve projektet. Så, gør også de ting der gør dig glad, og bemærk at mange af disse ting er – eller kan være – små, simple, tilgængelige ting som kan være dine uden videre. Du er omgivet af rigdom, hvis du vælger at anerkende den og handle på den.
Fint indlæg og smukt billede 🙂
Dejlig læsning. Enestående.
Ift. de små “sidespring” når det kommer til kost, hvor du skriver: “Det er ikke det samme som, at jeg gør det ….” vil det sige, at du slet ikke har nogen sidespring, heller ikke bare en håndfuld gange årligt?
Hvis du på et tidspunkt skulle få lyst, foreslår jeg, at du laver en hel post om, hvad du consumerer i løbet af en dag, med tilføjelse af tankerne bag.
De sidste ~12 års tid har jeg drukket 0 alkohol, og spist 0 junk i nogen anseelig mængde. Jeg har ingen sidespring i nogen væsentlig grad. Får jeg en burger er den hjemmelavet med fuldkornsbrød. Ditto med pizza. Begge i øvrigt sjældne. Kommer der en chipskål på bordet spiser jeg én chip (i forlængelse af et måltid) for at få smagen. Det samme gælder lad os sige en pebernød eller havregrynskugle til juletid, mv. Dessert spiser jeg aldrig. Jeg ville egentligt have smagt bryllupskagen til mit eget bryllup, men der var klokken blevet 17:30 så der var seating.
Et trick dog, som med fordel kan benyttes for at der er minimal skadelig effekt er at indtage evt. sukkerbaseret junk under træning (ifm. bulkworkouts). Der er selvfølgelig ikke carte blanche til at spise 4 plader marabou bare fordi du træner – rigeligt fedt i dem også – men mere sukkerbaseret slink. Det er den ideelle timing, og sukker i moderate mængder er ergogenisk. Så du kan roligt spise en bounty bar eller resterne af lidt julekager eller Karen Volf snoller intra-WO.
Spændende!
Kan du fortælle noget om tankerne (filosofien) bag disse “fravalg”? Er det blot så simpelt som, at junk og lignende, intet positivt bringer med sig? Din askese-lignende livsførelse er beundringværdig, og ville have passet fin i overensstemmelse med en professionel atlets. Jeg er sikker på, at der er mange, der misunder dit mådehold!
Jeg vil ikke sige at det er så simpelt. Jeg vil gerne svare på dit spørgsmål, men jeg kan ikke formulere et koncist svar. Jeg fungerer og har altid fungeret på mange måder anderledes end bredden og andre mennesker. Hele min ungdom hvor andre gik i byen og festede og morede sig brugte jeg mine aftener i en støvet kælder. Det er indhold for mig. Det andet – og mange andre ting – giver mig meget lidt. Jeg har alle dage været til fordybelse, og været total i min tilgang. En blogpost om hvad jeg spiser i løbet af en dag kunne være en idé. Nu er to dage aldrig helt ens, dog, men jeg forstår dit ønske.
Jeg kimer lige ind med interesse for sådan en blogpost også. Ville være super interessant med en skrivning om din spisning.
Som du selv siger er to dage aldrig ens, men måske et eksempel på en typisk dag under et bulk og et under cut, kunne være en idé? Evt. med nogle af tankerne bag udvalget. Det ville JEG i hvert fald finde spændende, men det er jo hvad det er. Uanset hvad er emnet klart en blogpost værd.
Mht. den lavfrekvente torden på vore breddegrader, så kan Venezuela være et forslag til din næste rejse. Tordenturist.
https://en.wikipedia.org/wiki/Catatumbo_lightning