“At rejse er at leve“, skrev H.C. Andersen i Mit livs eventyr.
Ikke et udsagn der ræsonnerer hos undertegnede. Jeg er mere på linje med Søren Ulrik Thomsen, der i interview har udtalt noget i retningen af en god bog læst i lænestolen i hans lejlighed så at sige kan være lige så meget en rejse, og at det at leve ikke nødvendigvis kræver man flytter og bevæger sig.
Nuvel, jeg vil også tage det at rejse i forsvar. Jeg er nok jaded af at have rejst meget før i tiden: Jeg har boet i USA i Texas i en årrække, med alle de ture over atlanten det indebar, været på vestkysten, østkysten og NYC af et par omgange samt i Mexico. Derudover: England, Irland, Tyskland, Holland, Belgien, Norge, Sverige, Grønland, Island, Tunesien, Sydafrika, og så Spanien, Italien og Grækenland af nogle omgange. Jeg har ikke den store rejseiver længere. Jeg vil egentligt hellere blot blive hjemme. Ja, jeg sætter pris på de mange minder fra de mange rejser, men bestemt oplever jeg det ikke således at det er nødvendigt at rejse for at leve eller opleve. Min primære motivation for at skulle rejse nu skulle enten være varmere klima med havvand og sol, eller rigtigt at hygge i en picturesque alpelandsby med god kaffe og kramme en Sankt Bernardshund. HVEM har dog ikke lyst til bare at kramme sådan en stor, blød bamsehund?
Japan ville være et spændende rejsemål en dag. Det er en ovenud fascinerende kultur og et folk der tager tilværelsen meget seriøs. Ikke at jeg vil sidde i fly i 11 timer af dén årsag dog. I gamle dage var det langt værre: Min bedstefar var i Japan i 80erne i alt 27 gange og arbeje med dansk design. Dengang tog det jo nærmest dobbelt så lang tid grundet den kolde krig og flyvezoner. Tænk hvor mange timer han bare har siddet i en flyver. Derudover kunne det være sjovt at se med egne øjne kannibalstammer på Panua New Guinea, et i sandhed vanvittigt sted.
Men, lad os komme til gode råd, for hensigten med denne artikel er at give nogle gode råd til den rejsende.
Råd #1: Bliv hjemme.
At rejse, særligt lange rejser og hvad det indebærer af skæve tidspunkter og mulig jetlag er shit for træningen og sågar fysiologien også. Det forstyrrer fysiologien på en række områder og er forbavsende takserende for visse personer. Det er dét der er paradoksalt. Man laver jo ret beset ingenting ud fra en almindelig opfattelse af hvad det vil sige at være aktiv, alligevel kan man blive træt og udmattet af at rejse, selvom man bare sidder der og glor. Mit første og vigtigste råd vil således være at overveje at blive hjemme. Er denne rejse nu en god idé? Måske du skulle blive hjemme i stedet. Eller besøge Jylland – hvis altså du bor på Sjælland, og omvendt. Eller tage en tur i et sommerhus og bare hygge. Husk, den største rejse er den indre, den for sjælen. Tilmed er den co2-neutral.
Men altså hvis nu du tager af sted alligevel, så lad os gå videre med de gode råd:
Råd #2: Sæt dig bagerst i flyvet.
Risikoen for at styrte i døden er meget, meget lav. Moderne fly med autopilot, redundans og ny viden har gjort flyrejser mere sikre end nogensinde før (i hvert fald så længe tingene går godt – nutidens piloter er mindre gode til at flyve selvstændigt.) Omvendt er risikoen for død hvis det styrer meget, meget høj. Det næsten eneste du kan gøre er at sætte dig bagerst i flyet. Det er det sikreste udgangspunkt hvis flyet faktisk skulle formå en nødlanding. Ikke at du skal vælge plads efter dette, men hvis nu flyet rent faktisk skal nødlande kan du jo benytte den styrke og massivitet du forhåbentlig har, gå ned til bagerste række, og fysisk fjerne en passager med besked om: “Congratulations, you’ve just been upgraded” og tage dennes plads. En meget Arnoldesque bemærkning, i øvrigt.
Dette er egentligt kun relevant når vi snakker nødlandinger på land. At nødlande fx på Atlanterhavet er simpelthen en utopi, som i mindre end 1 in a thousand. Derudover er flyet bygget til formålet at flyve, ikke at styrte. Det tynde, lette fly bliver flået i stykker på vejen ned.
Råd #3: Undgå plads ud til gangen
Er du bred over skuldrene, så undgå at sidde med plads ud til gangen. Folk vil støde ind i dig stort set non-stop og gøre det umuligt at få søvn på en lang tur. Sleep deprivation er en torturmetode, hvor man lader folk falde i søvn og SÅ vækker dem igen med det samme. Sådan er det at være bred over skuldrene og forsøge at sove på en lang flyvetur. Så se om du kan få en bedre plads.
Råd #4: Rejs ikke en masse med dine små børn/babyer
At rejse indebærer en ikke-uvæsentlig eksponering for ioniserende stråling. Denne strålinger skader kroppens celler og er en potentiel risikofaktor for udvikling af cancersygdomme. Jeg siger potentiel da billedet er langt mere broget, da man ikke reelt ved hvad små doser gør ved kroppen. Modellen for at kalkulere risiko ved røntgenstråler fx ved x-rays, CT scanninger, radon, baggrundsstråling osv er teoretisk. For de fleste voksne er det nok af praktisk meget lidt betydning. Men for babyer og ambassadebørn der rejser hele tiden ville jeg rette opmærksomheden mod en øget risiko for at udvikle cancer oprindende i hjernen, da denne er særligt modtagelig for stråling når man er baby/småbarn. Det er i øvrigt et spændende område rent forskningsmæssigt når man ser på piloter og flypersonale (og også fx militært personel) og deres øget risiko for at udvikle cancer og diskussionerne af hvor meget der er om snakken
Råd #5: Overvej mundmaske og husk håndsprit
En slank metalcylinder stuvet med alle mulige folk med en densitet tangerende den i godsvogne der transporterede mennesker til deres død under nogle af historiens største forbrydelser mod menneskeheden: What could go wrong? Smitte er et oplagt svar. Det er ikke fordi man rører ved en hel masse ting, men mange har været der før, og man rører ved mere end man er klar over. Brug håndsprit, og overvej en mundmaske af hensyn til luftbåren smitte.
Jeg kan huske da jeg for en del år siden skulle hjem fra Venedig der blev jeg placeret ved siden af en syg og meget hostende person, og der var ingen ledige pladser jeg kunne flygte til. Så jeg tog mit halstørklæde (det var vinter – om sommeren er Venedig et turisthelvede), foldede det, vendte hovedet den anden vej og trak vejret ultra-ultra forsigtigt og kontrolleret i halstørklædet. Virus fylder jo nanometer, så de kan passere det meste, men det vigtigste var ikke at indånde dråber. Jeg forsvandt blot i hyperkontrolleret meditation og trak vejret rytmisk i halvanden time og voilà – ingen halsbetændelse.
En ven rejste engang med mundmaske under hele H1N1-pandemien da han skule over atlanten. En stewardesse spurgte om han ville fjerne den, da den gjorde de andre utrygge. Han tog imidlertid ansvar for sine egne følelser og ikke de andres, og beholdt den på. Godt gået, Jakob!
Råd #6: Husk ørepropper
Nogle airlines udleverer disse (navnlig rejser med designeret sovetid) men tag ørepropper med. Du kan ikke kontrollere støjgener fra dine omgivelser, herunder en vrælende baby. 10 timer på et fly med vrælende børn er en tur i helvede. Da jeg skulle til Sydafrika tilbage i marts ’19 tog jeg både ørepropper og høreværn med, da jeg er fan af både systemredundans og at gå med livrem og seler.
Reklame for B-vitamintilskud af Jenapharm, en medicinalvirksomhed fra DDR der i sin tid også opfandt østtyskernes hemmelige anabolikum Turinabol. Virksomheden eksisterer fortsat dagen i dag og laver vitaminer og medicin, herunder Testoviron (testosteron depot)
Råd #7: Tag et vitamin- og mineraltilskud
Det er ikke flymad som sådan der fejler noget. Den smager af pap fordi man sidder i et fly over jorden, ikke fordi maden på den måde fejler noget. Når det så er sagt så fejler den tit det at være næringsfattig. Skal jeg rejse tager jeg typisk lidt ekstra vitamin- og mineraltilskud, og sørger også for at have drukket en del væske inden da, så jeg er mindre afhængig af de små vandserveringer undervejs. B6 vitamin har betydning for at mindske træthed og udmattelse, relevant for den rejsende: Man bliver træt og udmattet, selvom man bare sidder der.
Du må ikke have væske med på flyet i nogen brugbar mængde, men du kan tage whey (tørstof, pulver) med og lave en shake ombord. I tider med kcal restriktion er tilførelsen af aminosyrer langt det vigtigste. Spis det af flymaden der er mad. Og nej, croissanten er ikke det værd. Jeg er gift med en kvinde af franske aner, som er datter af en fransk kok. Stol på mig når jeg siger hvad er god croissant og hvad ikke er.
Råd #8: Tag for Guds skyld humsetøj på
Når du skal ud at rejse er det tid til at finde din bedste habit frem – navnlig din jogginghabit. Dette er ikke tiden til at gå op i hvad andre tænker og føler om dig. Det er det aldrig. At rejse er ukomfortabelt nok i forvejen; gør det ikke mer ukomfortabelt ved at have tøj på som begrænser mobilitet eller generer. Hav tøj med så du kan have ganske lidt samt ganske meget på. Temperaturen kan være uforudsigelig. Er du ligesom mig er du en ovn. Omvendt kan et fly være ret koldt.
Råd #9- Lessons from Die Hard: “Make fists with your toes”
John McClane aka mr. Die Hard er ikke fan af at rejse. Passageren ved siden af ham rejser imidlertid hele tiden og giver ham det meget helsekostagtige råd at, når han lander, skal han tage sko og strømper af og “make fists with your toes”. Dét er the secret to surviving air travel. Nu abonnerer jeg ikke på dette koncept om at blive “groundet” og “unloade sin elektricitet” for mitokondrielt helbred, men det ER dejligt. Mit råd er dog mere i retningen af at tage dine sko af når du flyver – det er mere dejligt.
Råd 10-17 – ??
Ja, resten af de gode råd er forbeholdt mine elskede klienter som jeg sender ud på mail, sammen med andre gode, løbende råd der ikke kommer på bloggen. I skal ikke have alt serveret. HO HO HOOOOOO, Glædelig jul, venner.
Sherringford skriver
“folk der tager tilværelsen meget seriøs”
Jeg tror det kaldes turist/1980er-perspektivet. Desuden Simon vidste du Japan har 4 årstider?
“Omvendt er risikoen for død hvis det styrer meget, meget høj. ”
Min kilde kunne være bedre, men desto trods ” the US National Transportation Safety Board did a review of national aviation accidents from 1983-1999, it found that more than 95% of aircraft occupants survived accidents, including 55% in the most serious incidents.”
https://flightsafety.org/fsd/fsd_oct01.pdf
Om “serious incidents” er lig med nedstyrt tør jeg ikke sige. Tilfældig trivia: Dødeligheden er mellem 85-90 % for folk der “boarder” fly uden for “kabinerne”.
“En ven rejste engang med mundmaske”
Det nok ikke så relevant under flyrejse, men jeg brugte dem førhen i tiden når jeg tog med offentlig transport, da jeg synes folk grundlæggende er klamme, men pga. maskeringsforbudet er det ikke længere lovligt…
Bigshooter skriver
Det er jo ret beset en tautologi, derved at et fly der styrter – som I smadrer ned i Atlanterhavet eller på jorden, uden kontrol og høj fart, Hollywood-style – er game-over.
Din gode ven Malcom Gladwell har jo i øvrigt en sjov analyse af hvordan flyulykker er opstået og hvad det førte med sig af ændringer i kulturen.
Vidste du i øvrigt at autopiloter kan lande hårdere og for passeren subjektivt synes mere “usikker” men objektivt mere sikkert end piloter gør? Det skyldes at piloter kan have mere fokus på at “glide landingen af” mens en autopilot fx vil lave skarpe sving i luften for at have mere landing stip at lande på.
Mere interessant trivia: Mange piloter i det danske Forsvar vil ikke flyve med Aeroflot. De er simpelthen for farlige et selskab.
Jeg er ikke sikker på du rent faktisk ville få en bøde for at benytte mundmaske, ud fra en formålsfortolkning af loven.
Martin skriver
De russere jeg kender vil heller ikke flyve med Aeroflot. Men de bærer heller ikke præg af en stor grad af national stolthed.
Brian Henneberg Nielsen skriver
Papua New Guinea har forøvrigt over 800 sprog. Det skulle angiveligt skyldes at der kom mennesker til øerne for sygt lang tid siden, og at de forskellige grupperinger på øerne har været meget isolerede grundet de mange bjerge og øer.
Bigshooter skriver
Ja det er et fantastisk sindssygt land. Hvis ikke du er bekendt med det så læs om kuru i området. Papua New Guinea ville være et fantastisk sted at forsvinde hen hvis man ikke havde noget at leve for.
David skriver
Et stort problem i den moderne verden er fejldimensioneringen og fejlkonfiguration af ventilationsanlæg. Selv i nybyg. Sick building syndrome.
På plejehjem og hospitaler døjer man meget med at ventilationen reguleres via CO2 niveauet uden hensynstagen til fugtniveauet. Problemet her er at man om vinteren hiver kold luft ind udefra med en relativ lav luftfugtighed. Resultatet heraf er en tør indeluft.
Tør indeluft leder til gunstige vilkår for bakterievækst i halsen og derfor bliver folk også mere syge under disse forhold.
Ny forskning peger derfor på at vi skal begynde at leve med et anelse højere indendørs CO2 niveau i bytte for en højere luftfugtighed.
Af samme årsag anbefaler man folk der flyver hele tiden at sippe på en vandflaske. Luften i flyveren er nemlig tør hvorfor er grunden til at mange mennesker bliver syge når de er ude at flyve.
Bigshooter skriver
John “Lofty” Wiseman kommer i sin bog Urban Survival Handbook også ind på forskellige måder hvorledes kontorbygning er farlige for helbredet. Dårlig/fejlagtig ventilation, nanopartikler fra printere, brandhæmmende kemikalier og imprægnerede møbler and what have you. Your office is killing you. Glimrende pointe med at sippe vand løbende, de fleste kender til at få tør hals af at flyve. Dr. Squat nævnte faktisk i sin tid at han altid fik ondt i halsen og blev småsyg når han fløj.
Et af de mest bro-synspunkter jeg nogensinde har hørt var fra en ellers stor kanon i dansk VL der sagde at man ikke skulle bekymre sig om radon i kælderrum. Ingen ventilation eller tiltag nødvendige, slet ikke, det løser sig selv – “det er jo almindelig trykudligning”…
David skriver
Jep. Problemet har være tiltagende de sidste par årtier som et resultat af de stigende krav til bygningsisolering. Det viser sig desværre at rigtig mange entreprenører forsat har store vanskeligheder ved at levere veldimensionerede og velkonfigurerede HVAC-anlæg. Selv i topmoderne state-of-the-art bygninger.
Apropos radon, så er det spøjst hvor få mennesker der egentlig er bekendte med denne skjulte sundhedstrussel. Jeg læste engang i WHO’s radon rapport at radon, grunden den konstante eksponering, sågar er den hyppigste årsag til lungekræft, næstefter rygning. “There are no safe levels of radon”, som man siger.
Din ven lyder ikke særlig belæst.
Jeg er for tiden i gang med at teste radon niveauet i min fars hus. Det tog lidt overtagelse, for som han sagde “jeg bor jo i et område hvor den statistiske forekomst af radon er utrolig lav”. Problemet med min fars hus er imidlertid at det er enormt velisoleret, men bygget i 80’erne hvor radonmembraner ikke blev installeret i fundamentet.
Resultatet? et gennemsnit på 200 bq over de sidste 7 uger. M.a.o., ikke særlig tilfredsstillende.