I dette blogindlæg reflekterer jeg over hvad jeg kalder “Donald Sutherland Syndrome” og deler dugfriske observationer om the Pigeon Syndrome.
Hvad ER Donald Sutherland Syndrome (DSS)?
DSS er det fænomen, at en høj person krummer sin øvre ryg og skyder hovedet fremad for at få sit hoved – og derved sit “væsen” – ned på niveau med andres.
Et billede siger mere end 1000 ord, så lad os starte med et billede.
Syndromet er navngivet efter den berømte skuespiller Donald Sutherland, som er ~195 cm høj – det er sjovt nok ham til højre i billedet. Som konsekvens af sin højde har han vane for at krumme forover for at møde sine medskuespillere, som alt andet end lige er lavere end ham, på deres niveau. Ikke et ondt ord om Donald – han er en glimrende skuespiller, og jeg nyder hans præstationer. Screenshot, “A Time to Kill” (1996).
Der kan være flere grunde til denne adfærd.
En hyppig grund er, at personen føler det giver bedre grundlag for kommunikation. Man taler til folk på lige niveau, og møder dem i deres lejde.
En anden hyppig grund, ofte kombineret med den første grund, er at personen ønsker at “skjule” sin højde. Det kunne være en pige der var 2 meter høj, hvad der er mere sjældent, eller det kunne være en fyr på 190 cm der blot har en tendens til at intimidere sine omgivelser. Mange mennesker er så fjollet indrettet, at de finder høje mennesker intimiderende (også selvom mange mennesker er aflange og ranglede), så motivationen er klar.
Man skal betragte DSS som en underkategori til the Pigeon Syndrome, idet de samme anatomiske forhold gør sig gældende. Udtalt kyfose, cervial protraktion. DSS omfatter så netop den kategori af folk som sloucher forover og som er høje.
Lad os lige slå fast, at du som høj person ikke bliver lavere fordi du emulerer Quazimodo, mere end du som lav person bliver højere af at gå med platform-boots. Din skrotbunke af en bil bliver heller ikke hurtigere fordi du maler fartstriber på den.
Så gør dig selv og dit naturlige, fysiske udgangspunkt en tjeneste og stå ordentligt og ret ryggen, også selvom du ville ønske dig selv lavere.
Som en sjov observation kan nævnes, at mange lave folk så er i modsatte ende af spektrum, og står ganske rankt. Årsagen er den selvfølgelige, at mange af dem ville ønske de var højere end de var, så de har brug for enhver cm. Så er der på en anden side også en del lave mennesker som, i udtalt desperation over deres (mangel på) højde, bare går og falder sammen ved tanken om det hele, hvilket paradoksalt nok gør dem endnu lavere at se på.
Jeg var forøvrigt en tur i Kongens Have i går. Solen afslører jo meget, og med de varme grader var der ikke meget tøj for byens hipsters, coolsters, socialites og wannabes at gemme sig under. Og lad mig blot sige dette: Pigeon Syndrome var rampant . Specielt blandt piger. Dette, kære venner, er ingen tjent med. Kære pige-læser. I stedet for at overveje at købe et nyt par sko til 1800 kr så stil dig hellere foran spejlet, og træk hovedet lidt tilbage. Det gør langt mere for dit udseende end et par dyre sko gør, specielt hvis du i forvejen har 14 par.
BONUSINFO/OPDATERING Hvis du har udtalt Donald Sutherland syndrom og slet ikke kan forene dig med din høje højde er der mindst én tvivlsom klinik i Rusland hvor de brækker dine ben og gør dig højere eller lavere. Dette skal ikke forstås som en henvisning til en sådan klinik, idet jeg i givet fald hellere vil henvise dig til psykiater.
(Nej, det er skam ikke en joke: http://www.dailymail.co.uk/health/article-1039416/Tall-order-The-bizarre-Russian-clinic-offers-leg-lengthening-surgery-STAND-pain.html )
Nders skriver
Super artikel shooter. Dumbells er vejen frem til en seriøs patkasse.