Billede fra xanderconditioning.co.uk, der tilbyder ART i England.
Som jeg tidligere har været inde på i et indlæg om behind the neck presses, så kan subscapularis musklen være en årsag til en række problemer. Problemstillingen er den, at subscapularis fra naturens side er dominerende – der er ganske enkelt mere muskel der end hos antagonisterne – og denne dominans forstærkes da subscapularis er aktiv i en række almindeligt udførte øvelser. Inklusiv bænkpres. Og for den sags skyld også kropshævninger, pulldowns osv.
Folk der uden fornøden fysisk forberedelse går ind fra gaden og forsøger at lave fx BTN presses vil ofte være begrænset af deres dominante subscapularis, og hvis ens træning langt overvejende er bænkpres, bænkpres, bænkpres, så kan BTN presses være en decideret umulig uden smerte og skade. Men også bænkres alene kan blive et problem, da en inadroteret overarm grundet en overaktiv subscapularis kan give irritation på forsiden af skulderen, afklemning i skulderen, osv.
Man kan selvfølgelig strække ud, og det er bedre end ingenting. Det er imidlertid upraktisk, og 9/10 jeg har sat til at lave subscap står og ligner noget der er løgn når de forsøger et stræk med kosteskaft. Mere effektivt er det at få dybvævsmassage, ART eller den ældre udgave, NMR, neuro-muscular re-education. Faktisk vil Peter Levy, der har videreført NMR efter Joe Horrigan, forklare at subscapularis stort set altid er et problem. For folk der bænkpresser meget, folk der dyrker atletik, pitchers, osv, næsten alle vil have en subscapularis der kunne trænge til en kærlig hånd.
En subscapularis ART protokol indebærer at musklen tages fra den mest flekterede position, ergo internt roteret underarm, til eksternt roteret mens presset på den spændte muskel øges og overarmen hives op over hovedet. Selv asymptomatiske folk vil mærke væsentlige spændinger her. Problemet er forholdsvist universelt.
Jeg har tidligere skrevet om hvordan for mange almindelige fysioterapeuter ikke er klædt på til at rådgive seriøs (optimal) træning. Når det kommer til rådgivning af træning af subscap er dette ikke en undtagelse. Hvis man er en run of the mill fool on the hill-fys, så sætter man måske sine klienter til random interne rotationer i et kabeltræk. Om end subscap kan forårsage problemer når den er overaktiv og spændt, så kan en trænet subscap give en sundere og mere stabil skulder. Skal subscap trænes i isolation kan man med fordel ligge på en bænk med armen ca 90 grader ud fra kroppen. Man ligger på brystet, og holder en meget let håndvægt eller skive i hånden. Underarmen peger ned mod jorden, og roteres så bagud/internt, så underarmen i slutpositionen bevæger sig bagud. Aktivitet skal totalt isoleres til subscapularis. Ønsker man at træne subscapularis integreret, fx for sports performance, kan man med fordel lave subscapularis pull-ups. Youtube og led efter det, på eget ansvar.
Hvis man endelig kommer under en ART behandlers kærlige hånd kan man med fordel køre de andre skulderprotokoller igennem også, da vævet bliver klistret sammen og spændt og arret hos mange.
Thomas skriver
Hvad synes du om scapula push-ups?
Jesper skriver
Hvad mener du om øvelserne i denne video som rehab?
Simon skriver
Thomas> De er fine og relevante for visse folk
Jesper> Det er en ok helgardering, men givetvis mere generel end nødvendigt.
Lasse skriver
Hej Simon.
Jeg har i 3 år nu ikke kunnet/turde bænke, da jeg fik en skade af netop for meget bænk.
Min venstre brystmuskel arbejder slet ikke som jeg vil have det, tror måske det kunne minde om noget chronic muscle rupture eller semi-pectoral tear (meget lidt kun, tror en decideret pec. tear er uhyggelig).
Jeg har forsøgt mig lidt med de der scapula pullups og det har virket lidt, men tror du jeg kan få hjælp af dig på en eller anden måde, til nogle øvelser om hvordan jeg skal få skulderen op at køre igen?
Jeg tror nemlig problemet ligger der, i og med at jeg kan presse skulderbladene tilbage og så rotere min venstre skulder lidt frem, og mens jeg gør dette knækker skulderen helt absurd meget.
Og tak for en god side.
Simon skriver
Smid mig en mail på simon@supertraining.dk, Lasse. Så ser vi på dit problem.
Mathias skriver
Er der en video et sted, eller måske nogle billeder af den øvelse, du beskriver med bænken? Fatter den ikke helt, hvis ikke det er denne øvelse:
http://www.exrx.net/WeightExercises/Subscapularis/DBInternalRotation.html