#223 – Boganmeldelse: Stalin and the Scientists

En god, velskrevet og humoristisk bog, der fortjener nogle rosende ord på vejen, og en anbefaling til folk med interesse i historie.

Bogen beskriver forskningens vilkår under Tsaren og frem til Stalin. Det er en ambitiøs bog, der når at fortælle så meget sandhed, som det nok er muligt.

Nogle ting står meget klare, når bogen er læst:
– Sovjetunionen havde en lang række meget dygtige forskere
– Forskningen havde ofte absurde og utålelige vilkår i Sovjetunionen
– … og trods det formåede en del at udrette en del
– Sovjetunionen, særligt i tiden frem til Stalin, var vanvid

Forskningsmæssigt er det mest idiotiske der beskriver helt klart Lysenko. En pseudovidenskabsmand der, trods sin mangel på faglig kompetence, langt hen ad vejen styrede showet, med katastrofale konsekvenser.

Mest rørende i bogen er historien om Vavilov. En historie der er udtryk for det reneste systemvanvid og undertrykkelse. Ja, faktisk er historien langt hen ad vejen den, at alle bliver skudt, før eller senere. Særligt de dygtige af dem, der ikke engang agerede særligt politisk. Men i Sovjetunionen, med dialektisk materialisme, var nærmest alt politisk. Også forskning i afgrøder, landbrug, miljø, mv.

Historien om Ivanov, videnskabsmanden der forsøgte at skabe en hybrid mellem menneske og abe, er også ganske underholdende. Bogen måtte dog gerne have brugt mere plads på ham, men måske mere fordi historien er så skør. Man kan næsten selv gætte hvad det indebar af forsøg, og hvor stor en succes det var. Jeg kan afsløre, at da det ikke lykkedes ham at avle den hær af menneskeabesupersoldater som Stalin ønskede, så blev Ivanov sendt i eksil.

Det er virkelig historien om at forsøge at skabe sin egen virkelighed, trodse gener og arv – ja, selve naturen – og forfølge sine drømme hensynsløst. Med katastrofe som følge, både menneskeligt og miljømæssigt.  I sandhed et studie i et bindegalt system, der dog i væsentlig grad også bestod af meget dygtige mennesker, og som kunne have udrettet så uendeligt meget mere, hvis ikke de havde befundet sig i et så afsindigt samfund.