Skaldethed går mange mænd på – dog primært skaldede.
Der florerer en myte, og den myte er, at fordi en mand er skaldet, så har han en højt testosteronniveau.
Om end en person kan være skaldet og have højt testosteronniveau, så kan man ikke opstille dette kausale forhold.
Myten bunder i nogle misforståelser og uvidenhed omkring det hormonelle og fysiologiske aspekt. Testosteron er ikke irrelevant for hårtab, men det er ikke testosteron der er “synderen”.
Hos mænd har testosteron tre skæbner. Den ene er konvertering til østrogen via aromatase. Den anden er konvertering til dihydrotestosteron (DHT) via 5-α-reduktase (5AR). Den tredje, og for lægmand nok mest selvfølgelige, er at forblive testosteron, så at sige.
Hårtab er et ekstremt komplekst emne. Vi kan sende en mand til månen (og sågar få ham hjem igen), men ikke kurere skaldethed. Årsagerne til hårtab/skaldethed hos mænd er mange, men videnskaben peger ganske klart og kraftigt i retningen af at det er dihydrotestosteron der er synderen her, IKKE testosteron. Det vil sige, at det er det stof som testosteron via 5AR kan konverteres til som er problemet, og altså ikke testosteronen. Det er også derfor finasterid hos en del mennesker er en effektiv terapi mod hårtab i form af enten at reversere hårtab, stabilisere det, eller bremse det. Finasterid er en kompetitiv hæmmer af Type II 5AR, som der er en højere forekomst af på skalpen i hårsækkkene og i prostata, mens type I forekommer i leveren og talgkirtler. Finasterid sælges i 1mg tabletform mod hårtab hos mænd. Medikamentets navn er Propecia. Finasterid sælges også i 5mg generisk tabletform mod prostatahyperplasi, typisk ved navn Proscar.
Der er som nævnt mange (andre) årsager til hårtab, herunder (dalende) IGF-1 niveauer og forholdet mellem PGE2 og PGD2 og meget, meget mere. Mere end der er tid til at gennemgå her. Men at DHT er en primær synder når det kommer til mænds skaldethed er klart når man undersøger litteraturen.
Den gode, gamle Norwood scale – hvilken er du? Lad os bare konstatere at “Lucky number seven” does not apply her
Hvor kommer myten fra? Der er nok flere årsager til, at den er opstået. For det første så indgår ordet “testosteron” i ordet “dihydrotestosteron”. Lægmand, og sikkert også visse fagfolk, vil snildt kunne forveksle disse eller tro at der er tale om det samme. Der er lang vej fra den læg persons udtale af testosteron som “testeron” eller “torskerogn” og så til at forstå disse biologiske processer.
En anden årsag er, at det er en myte der gentages. Man vil kunne google på det tilpas længe og finde flere eksempler på at pressen præsenterer og holder liv i denne myte.
En tredje årsag er, at der kan være en kausalitet mellem et højere (jeg sagde ikke højt, men højere) testosteronniveau og så skaldethed. Hvis man tager en given mand med et almindeligt, sundt hormonelt system med testosteron inden for almindelige fysiologiske grænser, så vil det potentielt set kunne fremme hårtab hos ham hvis han fik øget sit testosteronniveau væsentligt (fra eksogen kilde i form af doping). Altså, hvis en mand gik fra at have et fysiologisk testosteronniveau til at have et suprafysiologisk niveau fordi han tog steroider, så kunne det potentielt fremme hårtab. Næppe forårsage det, men øge hastigheden af en i forvejen forholdsvist deterministisk process, idet der er en enormt stor genetisk komponent inde i billedet. Det er indlysende at den genetiske komponent er til stede: Se på tilfældige mænd og hvor vidt forskellige de er når det kommer til skalpen. Der er mænd der taber stort set alt håret i start 20erne, mens andre går i døden med noget nær en løvemanke.
Det er ikke mystisk at et højere testosteronniveau ville kunne fremme hårtab hos vedkommende, idet et højere testosteronniveau vil øge konverting af testosteron til DHT via 5AR. Samme problemstilling gør sig gældende med konvertering til østrogen via aromatase, og er årsagen til at visse bodybuildere må døje med (tendens til) tævepatter.
“Bare rolig, du er skaldet fordi du har højere testeronniveau end andre, desuden klæder det mange at være skaldet og piger er vilde med Jason Statham og Vin Diesel”
Nu er menneskets biologi nærmest uendelig kompleks, så det er ikke så underligt, men selv læger og fagfolk har en tendens til at holde denne myte i live. Det er ikke så sært. På jurastudiet havde jeg måske 4 timer om selskabsret i koncentreret form. Efterfølgende ville man kunne zoome ind på et utal af forskellige underelementer i selskabsretten som jeg ville have ingen, overfladisk eller delvist misforstået viden om, og det må også betegnes som værende en zoom – et ret specifikt lille område – når vi ser på DHTs rolle i hårtab. Samtalen hos lægen går noget i stil med “Hr. Doktor, jeg taber håret, hvad kan jeg gøre ved det?” hvortil lægen siger “Det skyldes du har højt testosteronniveau”. Det lyder da også dejligt hvis du er den mand – godt nok er du skaldet, men det er fordi du er MERE MAND end dem der ikke er – men det passer bare ikke. Det er heldigvis langt fra alle læger der gør sig i denne myte, men det er selvfølgelig kedeligt når en læge trøster med denne fairy-tale og så i øvrigt siger, at der ikke er noget at stille op.
Årsagen til at en mand ikke er “mere mand” fordi han er skaldet er – som jeg nu har skåret ud i pap – at det ikke er et spørgsmål om “højt” eller “lavt” testosteronniveau, EJ heller er det nødvendigvis et spørgmål om højt eller lavt niveau af DHT i kroppen. Nej, det afgørende er de individuelle hårsækkes følsomhed over for DHT. Det illustreres nemt ved følgende billede: Når en mand får lavet en moderne hårtransplantation, så er det med FUE teknikken – follicular unit extraction – hvor der flyttes en levende, fungerende hårsæk fra site A til site B, hvor man ønsker det. Det kan fx være nakkehår til måne, eller nakketår til tindinger. Hvis hårtab ene og alene var et systemisk fænomen, så ville man ikke kunne tage et nakkehår og flytte det til tindingen (uden det faldt ud). Det skyldes at hvor disponeret en mand er for hårtab også afgøres af de enkelte hårsækkes sensitivitet. Nakkehårene er ikke følsomme, ergo kan de flyttes og gøre mere gavn andetsteds.
Med andre ord: En person kan have almindeligt testosteronniveau, almindeligt niveau af DHT, men mere følsomme hårsække og derfor lide hårtab, mens en anden kan have højere T-niveau, højere DHT, men mindre følsomme hårsække og intet/mindre hårtab.
Samme gør sig i øvrigt gældende hos bodybuildere der benytter testosteron: De kan udvikle gynækomasti uden en blodprøve ville vise noget uhyrligt estradiolniveau. Hvorfor? På grund af E-2 (hyper)sensitivt brystkirtelvæv! Sammenligningen med hårtab er indlysende og relevant.
En mand efter 1½ års behandling med finasterid
Men før du suser ud og skaffer Propecia (1mg finasterid) hos din læge for at gøre noget ved din tiltagende Homer Simpsonization af skalpen, så vær obs på bivirkningsproblematikken. En bivirkning nogle patienter oplever ved 1mg finasterid er forstyrrelser af den seksuelle funktion. Denne bivirkning vil i udgangspunkt være midlertidig, og ophøre når midlet seponeres. MEN I sjældne tilfælde kan nogle af disse bivirkninger måske være mere eller mindre kroniske. Andre bivirkninger kan også følge, idet der sker en systemisk reduktion af DHT, ikke blot afgrænset til skalp og prostata. Det fortjener måske et indlæg for sig selv.
Hvis du er dopingbruger, så vær opmærksom på at finasterid kun er potentielt relevant for så vidt angår de androgener der konverterer til DHT, og altså ikke de androgener der fx er baseret på en DHT-struktur. Altså vil et DHT-baseret steroids potentiale til at fremme hårtab ikke ændres ved brugen af finasterid. Vær også opmærksom på, at finasterid er en kompetitiv hæmmer. Så når 1mg er en egnet dosis til (muligvis) at sløve hårtab hos en almindelig mand, så vil 1mg antageligt/logisk set være utilstrækkeligt hos en dopingbruger der administrerer tilpas suprafysiologiske doser af testosteron. En almindelig HRT dosis er 100mg om ugen, mens dopingbrugere administerer fx 10x denne dosis. Her kan 1mg ikke forventes at være tilstrækkelig, pga de kvantitative forhold.
Et interessant spørgsmålet er i hvilken grad IGF-1 niveauer influerer på hårtab. Nærmere, i hvilket omfang med alderen dalende IGF-1 niveauer bidrager til skaldethed. Det er en kendsgerning at niveauer af væksthormon falder væsentligt hos mænd når de er 30+, og en del mere end testosteron gør det. IGF-1 boostes af væksthormon. Med alderen følger lavere IGF-1, samt skaldethed.
Bemærk i øvrigt, at lavt testosteron (hypogonadisme) også kan forårsage hårtab. Ikke umiddelbart i den almindelige androgenetic alopecianske facon, men bare noget tyndt, sjasket dun som kvinder finder usexet.
Så kære læser, hvis du er skaldet og har gået rundt og troet at det betyder at du så er mere mand end ham der står ved siden af dig ved busstoppestedet, så er sandheden, at det gør det ikke – du er bare skaldet, og han er ikke.
Off topic:
En lille hyggelig anekdote fra vores allesammens yndlings ikke-syntholbruger Greg Valentino om dine helte Paul og Dave fra the heydays i Gold’s Gym:
Jeg ved du også kort har beskæftigtet dig med kreatins øgning af DHT. Jeg antager, jeg har rimelig følsom hovedbund pga. min fader er skaldet. Er selv 24 år. Jeg har i flere år taget kreatin (ind i mellem med pauser og senere hen uden loading phase) og begyndte tydeligt at miste hår i hovedbunden (omkring månen) og mest bemærkelsesværdige var, at hovedbunden var rød og kløede. Efter flere måneder, hvor jeg ikke har taget kreatin er hovedbunden langt bedre. Det stoppede først og fremmest hurtigt med at klø og være rød. Men mere af håret har også groet ud. Da jeg tog kreatin regnede jeg ikke med det ville tage mere end ét år, og så ville jeg blive skaldet. Nu er håret relativt stabilt og ikke de store spor af skaldethed efter stop. Har da tænkt over placebo effekt, men jeg tvivler voldsomt. Personligt har jeg hele tiden haft bias med kreatin intet gjorde, for ville gerne fortsætte med indtag af kreatin pga. træningseffekten. Og som skrevet i starten af mit indlæg, jeg har nok mere følsomme hårsække end andre, så en anden oplever muligvis intet lignende.
Øget DHT burde ikke give skalpirritation. Nok nærmere svamp eller irritanter i form af produkter eller sved, sengetøj der skal skiftes, mv. Det lyder som om der har været noget andet inde i billedet.
Der er ikke STÆRK evidens for at kreatin øger hårtab pga undersøgelsens varighed og omfang, men er man disponeret så vil jeg fraråde brugen af kreatin indtil man ved mere.
Er der noget data på, hvor længe behandlingen med finasterid er fortsat, efter symptomerne begyndte at vise sig, hos dem, der fik kronisk ED? Jeg har netop ikke selv fundet frem til noget, men jeg ville være meget interesseret i at høre, hvis du har noget information omkring det.
Du nævner dem der fik kronisk erektil dysfunktion. Men hvem er de? Og findes de? For det store problem er jo, at ud af en given population – finasterid-brugende eller ej – så vil en gruppe udvikle ED pga rygning/alderdom/kardiovaskulære forhold/stress og slitage/anden medicin/psykosociale forhold, etc etc etc. Finasterid-brugere kan udvikle ED uafhængigt af finasterid, og befolkningen der ikke er på finasterid kan udvikle ED pga forhold ikke relateret til finasterid. Tricket er altså at adskille/isolere den overrepræsentation der er blandt finasteridbrugere – i fald den findes! Man skal altså vide at personer A B og C har ED pga propecia – kausalitet – og ikke blot har ED, hvor man ikke ved hvad årsagen er. Det er jo ej heller blot et spørgsmål om erektil dysfunktion, men om anorgasmia, manglende lyst/nydelse, etc. Videnskaben er ikke så clear-cut mht “post-finasteride syndrom”. Der er masser af mennesker der fungerer fint på propecia, altså 1mg finasterid dagligt, men der er samtidig FOR mange brudstykker her og der som er gode argumenter IMOD propecia og FOR forsigtighed. Derudover er der potentielt andre bivirkninger på lang sigt ud over forstyrrelse af den seksuelle funktion. Jeg konstaterer at mange fungerer fint på propecia og har glæde af det, men jeg advarer imod brugen.
Men for at besvare dit spørgsmål, så tror jeg du kan finde noget i RETNINGEN af det du efterlyser hvis du graver i litteraturen, men du skal grave grundigt og længe, og du vil kun finde delvist svar, og det vil være delvist spekulation, da “post-finasterid syndrom” altså ikke er så clear-cut eller fastslået som mange giver udtryk for.
Hej Simon,
Interessant indlæg. Det ville være værdsat med et indlæg/gennemgang af finasterid og dets bivirkninger. Specielt de potentielle permanente, du nævner. Jeg er desværre ikke god til endokrinologi (faktisk har jeg ingen forstand på det) og min læge ordinerede blindt finasterid til mig uden at nævne bivirkninger. Jeg kan f.eks. se, at det er dokumenteret, at finasterid kan forårsage epigenetiske ændringer. Dog aner jeg ikke, hvad det skal betyde.
https://www.pfsfoundation.org/news/epigenetic-modifications-do-occur-in-pfs-patients/
I det hele taget er det svært at overskue, om der er reel videnskab bag post-fin-syndrome, eller om det blot er de samme mennesker som brænder 5g master af, som klager. Kan du hjælpe med at kaste lys over situationen?
Sjovt nok startede min læge også ud med præcis at sige, at mit hårtab skyldes at “jeg var en rigtig mand med meget testosterone”…
Det er en håndfuld år siden jeg satte mig dybdegående ind i evidensen på området. Siden er mere nok kommet til. Men der findes mennesker som mener alt, og en decideret foundation som den har klar bias og mission. Da jeg for nogle år siden undersøgte evidensen på området pegede det væsentligt i retningen af at 1. det tolereres fint af langt de fleste 2. Der er usikkerhed om PFS overhovedet er ægte 3. Hvis det er ægte, så er det sjældent 4. Der er dog måske nok på området til at der måske er ET ELLER ANDET om snakken.
En del mænd udvikler rejninsproblemer og seksuel dysfunktion over tid, så har man fx en observationsgruppe af finasteridbrugere skal man huske at korrigere for den baggrundsstøj. Derudover er enormt mange mænd enormt optaget af deres rejsninger og potent, noget som igen er enormt influeret af psykologiske faktorer og frygt og at se spøgelser også, så også her vil der være en del baggrundsstøj at korrigere for, udover 5g/konspirationssegmentet.
Vi ved at langt de fleste der tager det tilsyneladende ikke udvikler dette “PFS”. Resten ved vi ikke med sikkerhed. Jeg ville ikke blive overrasket hvis der er ret sjældne tilfælde af PFS. Jeg ville heller ikke blive overrasket hvis det ikke rigtigt er en thing. Men der er utvivlsomt en masse fear mongering og potensbesatte mænd som ser spøgelser også.