#180 – Charles Poliquin, Master of Bullshit

I den perfekte verden kunne vi frit og effektivt vælge hvem og hvad vi gad høre på, og slippe for alt det andet.

Jeg har beskæftiget mig med fitness siden 2004, og lige siden da er jeg blevet eksponeret for et utal af fitnesspersonager- og koncepter. Langt fra alt sammen dumt, uoplyst, guruistisk eller plattenslageri – men rigtig meget af det kunne dog præcist beskrives med de adjektiver. Det er desværre en egentlig fysisk umulighed, med mindre man flytter til en ubeboet ø i Stillehavet, at slippe for at høre om ting, som man ikke gider høre om. Herunder bullshit fitnessaktører. Jeg har prøvet, kære venner, men det kan ikke lade sig gøre.

En af personer hvis bullshit jeg ikke har kunnet undslippe, det er Charles Poliquin. Og tro mig, hvad bullshittere angår, så er Charles Poliquin en mester.

Charles er ikke en dum mand. Bevares, han demonstrerer begrænset fatteevne igen og igen, men egentligt uintelligent er han bestemt ikke. Han har sågar sagt fine, kloge og brugbare ting. Desværre har Charles en fuldstændig afsindig signal-til-støj-ratio. Så for hver brugbar og sand ting han siger, der har han også sagt en frygtelig masse sludder.

Masser af “fitnessaktører” – coaches vil jeg ikke kalde dem – her i Danmark har drukket the Poliquin kool-aid, været på The Poliquin wagon og hvad det alt sammen hedder. Et bedre ord: kultisme. Poliquinisme er en kult. Opskriften er relativt simpel, men det gør den ikke mindre effektiv – ligesom er tilfældet med religion. Opskriften er som følger:
– Der skal være en central figur, der bliver genstand for worship og en personality cult. Det er Charles Poliquin, frelserskikkelsen.
– Dogmatikken er central i kulten. “Vi alene vide”. Poliquin og poliquinites “ved” en helt masse. Noget af det sandt, men det der ikke er modificeres ikke når det udfordres (og modbevises) videnskabeligt. Dermed er det dogmatik.
– Fraværet af bevis for de dogmatiske bevis er ikke et problem for Poliquinites, idet bevisbyrden forsøges at pålægges skeptikere. Tvivlere skal sættes på plads ikke med argumenter med merit, men med henvisning til Poliquins gøren og laden i form af at skabe mirakuløse resultater (i modsætning til de falske profeter)
– Disciple adskilles fra ikke-disciple ved at betale større pengeløb for diverse certifications. Ikke ulig en psykolog med diplom fra et Caribienansk pseudouniversitet. Altså, en titel man køber.

Det kunne man skrive en hel masse om, men koblingen til træning ville blive for tynd. Så lad os i stedet forholde os til materien, og se nærmere på et udvalg (ja, desværre blot et udvalg) af eksempler på hvordan Charles Poliquin i sandhed er Bullshit Master.  I den perfekte verden ville jeg have tid og lyst til at gennemgå alt det utrolige vrøvl “Strength Sensei” Poliquin har fyret af gennem tiden (i den perfekte verden ville Charles’ bullshit slet ikke findes) men tiden her på jorden er for kostbar og mine øvrige gøremål for mange.

Så, vi tager ikke det hele, men en god slat.

Og bemærk: Jeg har med fuldt overlæg valgt primært at bringe en række eksempler på Charles’ inkompetence som ikke tidligere er præsenteret fra de ellers talrige kritikere.  Så mens nogle af disse punkter vil være gengangere, så vil de fleste af dem formentligt ikke være det.

______________________________________________

#1 – Den fantastiske pull-up beretning

Vi skal tilbage til år 2000 på T-nation for at finde dette guldkorn fra Charles, link: https://www.t-nation.com/training/back-to-basics

“Our jaws almost hit the floor when the petite girl walked into the gym and challenged everyone there, including myself, to a chin-up contest. Not only was our very masculinity at stake, but she also bet us each ten American dollars that she could do more supinated chins than we could do pronated. Ten US dollars is a lot of money on the Russian black market, but we figured that it was good for a laugh and took the bet. Out of the men, I did the most — 23 super-strict, narrow pronated chins. However, I soon parted with ten bucks and a little of my self-esteem as this woman grabbed the bar and performed 60 perfect reps. The worst part was that she didn’t even reach muscular failure. Apparently, she just became bored at 60 reps and dropped from the bar. I later found out that we’d been beaten by a swimmer who placed tenth in the Moscow Championships.”

Ja, selvfølgelig – det lyder plausibelt. 60 strict chins med bodyweight, og så til hun ikke rigtigt gad mere. Hvad kunne hun så, hvis altså hun gad? 80? 90-100 reps? Video eller fotos er der sjovt nok intet af – ikke af hende, ikke af nogen andre i verden der har matchet dette feat. Og selvfølgelig var det Charles der vandt mændenes konkurrence. Jeg kender sjovt nok heller ingen mænd, trods jeg har navigeret i fitnessbranchen i et dusin år, og set masser af store og stærke mænd med god absolut OG god relativ styrke der kunne matche dette. Hvad angår påstanden om pigens feat, så er det så hinsides alle realistiske overvejelser, at det er omsonst at fortsætte. Bemærk at Charles’ formulering kategorisk udelukker den teknik som visse “high-reppere” i pull-ups bruger, hvor de hænger og rest-pauser ved at læne sig over til den ene side og så den anden og løfte armene lidt. Det er definitorisk ikke “perfect reps”, og desuden ville man ikke anvende denne rest-pause teknik hvis man havde evnen til at løfte mere. Det lugter, ligesom så mange af Poliquins Tulle Krøyerske fortællinger, langt væk.

#2 – Den fantastiske rotator cuff beretning

“Adam Nelson, two-time Olympic silver medalist in the shot put, is an example of an elite athlete who neglected his rotator cuff development. One exercise he could not do because it caused so much pain was the power snatch. After several weeks of performing external rotator cuff work I prescribed, he power snatched 286 pounds for 3 reps. In fact, working these muscles also helped his pressing strength, because after six months of training he increased his incline bench press, using a 3-inch-thick bar, from 285 pounds to 525!“

Ja. Fra 129.5 til 239 kg i skrå bænkpres. Hvem har ikke set det? Og med rotatorcuff-træning som den primære årsag til denne fremgang? Lad os bare være ekstremt generøse i vores tolkning, og lade som om at Adam Nelson altså HAVDE styrken, men pga. dysfunktionelle skuldre ikke havde den alligevel, og at tiltrængt rehab af rotatorcufffunktion “unlockede” den styrke han havde.  Ville det ikke være værd at nævne?  Løgn kan man ikke direkte kalde det. Det er dog værd at bemærke at der – igen – er ingen dokumentation (tilængelig) for denne bedrift. Ej heller kan jeg finde video af Adam Nelson der laver noget i nærheden af den påstand. Og bemærk påstanden om at det var med en “3 inch thick bar”. Det er 7.62 cm i diameter. Hvordan ser sådan en stang ud? Ja, den ser sådan her ud:

Er I klar over hvor kg reducerende så fat en stang er? Bevares, med store hænder vil tykkelsen selvfølgelig være mindre hæmmende. Men det er stadig en vanvittigt thick bar.
Der er masser af shotputtere der bænker 200-250 kg for reps med meget løs teknik. Her taler vi om minimal kontrol over den excentriske fase, og så med maksimal udnyttelse af strækrefleksen.
Charles er dog typen der kalder et løft der ikke er 100% strict for “no-lift”. Og desuden er incline presses efter hans definition med 45 grader vinkel. Så Adam Nelson skulle, i høj grad muliggjort af rotatorcufftræning, havde øget sin 45 grader incline bænkpres 1rm med en ~7½cm fat bar fra ca 130 kg til knap 240 kg, og alt sammen på 6 mdr.

Vi har selvfølgelig intet bevis på at Charles lyver – omvendt har han intet bevis på at han taler sandt. Uanset hvad, så er fortællingen fantastisk. Det er der sjovt nok masser af hans historier der er.

#3 – Den fantastiske Dominicanske mad

“I realize how anabolic food is every time I go teach in the Dominican Republic. Last time I taught a Biosignature Modulation course in the DR, the students took my body fat Monday morning. I was at 8% and weighed 198 pounds. Now, there’s no such thing as grain-fed in the DR; they can’t afford it, so cows eat grass. And if you eat a mango over there you have to eat it over a sink because it’s so juicy. The eggs too are far more anabolic. They’re orange and full of omega-3s, like all eggs naturally were thousands of years ago. A DR avocado tastes like butter it’s so rich in nutrients. Eating avocados over here is like eating fiberglass once you’ve had a DR avocado. It’s like having sex with Pamela Anderson then having to have sex with Rosie O’Donnell. Anyway, five days later, after eating only Dominican Republic foods, I weighed 209 at 6% body fat. My business partner came to finish the seminar, took one look at me and said, “What happened to you?!”

Jeg indser hvor fuld af lort Charles er når jeg læser tilfældige udsagn fra hans person. Der er flere problemer med denne omgang vrøvl. For det første, påstanden om 8% fedt: Næppe. Selv en GODT lean mand er sjældent nede på 8%. Faktisk så ligger bodybuildere – ja, fuldstændigt hakkede atleter efter 16+ ugers hård diæt og ofte godt hjulpet af androgener – på 5-7% i konkurrenceform (!!). Husk at fraset subkutan fedt, så er der fedt rundt omkring i kroppen, ikke mindst i hjernen. Med tilpas lav fedtprocent, så dør man. Hvordan er det i grunden målt? DXA er guldstandarden. Hvis man får målt med fedttang, hvilket man som bekendt gør som en del af “BioSignature”, så er det ikke en reliabel måling. Så enkelt er det. Den kan højst sjusse og estimere, og så vil den i øvrigt blive mere upræcist jo mere man befinder sig i den ene eller anden ekstrem. Dvs meget lean eller meget fed. Det var så påstanden om de 8%. Hvad tænker I så om påstanden om de 6%?  Den taler for sig selv: Mere fantastisk sludder fra Charles Munchausen. Er Charles ikke klar over denne børnelærdom, disse trivielle kendsgerning med hvilke hans vrøvl kan demonteres? Det er basic knowledge. Hvordan kan man smide penge efter så ignorant en person?
Og så disse madvarers utrolige anabolisme: Sludder og vrøvl. Mad er ikke mer-anabolt når der er introduceret nok ind i systemet. Hverken mikro-eller makronutrienter.  Ifølge Charles skulle han have gainet fra 198 lbs @ 8% BF til 209 lbs @ 6% BF. Dvs FEDTFRI 82½ kg til 89.1 kg. Er I klar over hvor muskuløs en person på 89 kg med 6% BF er, og med den højde? Det er en egentlig bodybuilder. Charles er ikke bodybuilder. Og har aldrig været det. Og ingen billeder viser tæt på en sådan komposition. Igen, sjovt nok ingen dokumentation, ingen billeder. Mht hans snak om anabolisme, så ville end ikke giga-doser af hårde anabole steroider kunne præstere den slags muskeltilvækst for ikke at nævne det SAMTIDIGE fedttab Charles praler med. Find de største, mest muskuløse bodybuildere i vejen i gang med olympia-prep: INGEN demonstrerer denne forskel  på so kort tid.Og hvad skete der egentlig så?  Charles gainer på 5 dage mere end mange topatleter gainer på 10 år. Tog han så bare hjem igen? Hvorfor udnytter han det ikke? “I realize (…) every time I go teach in the DR”. Vil det sige han så glemmer det igen hver gang, eller hvad? Hvis den mad er så fantastisk, så ville man oprette en direkte supply line og brødføde samtlige styrkeatleter i hele verden. Steroider er jo de rene tic-tacs sammenlignet med avokadoer, æg og mangoer fra DR.  Apologeterne ville jo sige “det skal ikke tages bogstaveligt”. Korrekt, men det skal hans talangivelser, som han præsenterer i samme forbindelse. Og de angivelser er NONSENS. Det ved man, hvis man er tilnærmelsesvist stærk og/eller muskuløs. Så det er ikke en overraskelse at mange coaches og Poliquinites IKKE ved det. Hvis man blot overvejer sandheden i Charles’ udsagn, så er man håbløst uvidende om 1. processen det er at blive stor og stærk i praksis og 2. fundamentale fysiologiske, biologiske kendsgerninger og lærdom.

#4 – Tom Platz’ kyllingeben

“However, there’s some evidence to suggest that the leg press might result in more hypertrophy of the quadriceps. One study showed that for the same number of reps, the leg press resulted in a higher amount of GH being produced than squats. As possible evidence, the leg press is the exercise of choice when it comes to speed skating, and I’ve personally worked with speed skaters whose legs made Tom Platz’s look like Woody Allen’s. While I’m loathe to recommend leg presses instead of squats, I merely present it as an interesting discussion point.”

Charles Poliquin er jo decideret ignorant når det kommer til endokrinologi. Det er egentligt imponerende at man kan være uvidende om sådan børnelærdom. Vor herre bevares, hvilken relevans har det om leg presses skulle resultere i der produceres mere væksthormon i kroppen? Væksthormon er først og fremmest ikke specielt anabolt (for så vidt angår muskelmasse), derudover er transiente hormonværdier under og som følge af træning uden større væsentlighed. Forskningen viser KLART begge dele. Tænk at man som “coach” kan abonnere på så ignorant en persons synspunkter.

“Haha, ben som Woddy Allen, haha, hvor er du sjov”. Det er ikke sjovt, det er ikke morsomt, det er bare dumt. Hvad er i grunden tanken bag den retorik? Der er intet morsomt i det når ben var Platz’ strong-point. Hans pointe er tåbelig, når Platz stort set er guldstandarden inden for hypertroferet understel.

#5 – BioSignature Bullshit

BioSignature forkortes “BS”, og det er passende for hvad det er: Bull Shit. Faktum er at man ikke med nogen tilnærmelsesvis præcision kan drage de sikre konklusioner som BS-tilhængere gør ud fra fedtlagring. “lagrer du X mængde fedt på site Y af din krop fortæller det os tilstand Z”. Nej. Men ved I hvad gør? Blodprøver. Resten er genstand for varians (fysiologisk varians) fra person til person og måleusikkerhed fra praktiker til praktiker. Der er tale om én stor gimmick som heldigvis er demonteret mange gange tidligere på nettet af andre ærlige kommentatorer. BioSignature er i den grad en omgang bullshit, og narrer kun de ignorante. Samtidig er det et ekstremt egnet kommercielt værktøj. Man sælger avanceret, esoterisk viden + der er en practitioner inde over + løbende monitorering og konstatering af fremgang + direkte “cause and effect” tankegang (godt for lægmand) og så selvfølgelig den “skræddersyede” pakke af kosttilskud personen tilbydes efter.
Jeg vil ikke gentage hvad mange andre allerede har skrevet og sagt om denne omgang løgnagtige bullshit – det kan du selv Google dig til, men det fortjener en mention.

Broccoli og arimidex. Det ene kontrollerer østrogen. Det andet gør ikke. Ét gæt hvad der virker.

#6 – Broccoli for “østrogenkontrol”

Link: http://www.strengthsensei.com/how-to-get-the-most-estrogen-protection-from-broccoli/

En sand klassiker. Den har Poliquin eller Poliquin Group været fremme med efterhånden et antal gange. Og sandheden? Bullshit!
Det er naturligvis ikke bullshit at visse madvarer indeholder næring der kan give “østrogenkontrol” via at hæmme enzymet aromatase der konverterer testosteron til østrogen. En i øvrigt helt naturlig, sund og nødvendig fysiologisk process, der kun er problematisk når det sker i for høj grad. Hvide champignon er et eksempel på en madvare der gør det.
Bodybuildere bruger fx aromatasehæmmere samtidig med anabole steroider der aromatiserer, for at undgå gynækomasti som følge af eleveret estradiol og estradiol-hypersensitiv brystkirtelvæv.
Idéen om at man i noget væsentlig, fysiologisk og PRAKTISK relevant omfang kan kontrollere østrogen via kosten er overvejende a fool’s errand. Først og fremmest bør man undgå xenoøstrogener (østrogenforurening fra bl.a. ftalater). Dernæst kan det være på sin plads at være obs på phytoøstrogener, om end førstnævnte formodentligt er et langt større problem. Men konkret mht broccoli, der forholder det sig meget enkelt: Mængderne det kræver at få denne østrogenkontrol ville være så enorme, at man fik obskøne mængder fiber indenbords længe inden da. Og nu vi egentligt er ude i det hormonelle hurlumhej, så kan “for meget” fiber nedsætte testosteron.
Hormonelle ubalancer løses først og fremmest via sund, fornuftig træning og kost. Zoomer vi ind på disse årsagssammenhænge der produceres som “fixes” er det vi ser quack science og sygeliggørelsen. Nej, det “detoxer” ikke kroppen for østrogen eller kontrollerer østrogen at man spiser mere broccoli. Man ville ikke kunne zoome ind på enkelte komponenter i den store pakke af god træning og kost og sige A–>B.
Apropos hormonelt hokus-pokus, så tjek dette udsagn fra COACH P: “Applying licorice root gel on your abs every morning will help your hormones reset themselves. If you use a little every morning, you’ll see results in 10 to 14 days.”

Indrømmet, hvis ikke man ved hvad Charles snakker om, så lyder det da godt. Det er der mange fantasifortællinger, fairy tales og salgstaler der gør.

 

#7 – Charles’ “Safety Bar”

Videoen er et screenshot fra en video fra WATSOM GYM (Y hvor Charles Poliquin, med hjælp fra en ansat, demonstrerer en safety bar squat. Link her: https://www.youtube.com/watch?v=nB6ReYezJoU
Problemet er bare, at Charles Poliquin ganske enkelt ikke aner hvad en safety bar er. Det har han til fælles med mange mennesker, inklusiv masser af coaches her i landet. Det skal dog ikke undskylde Charles når han i en video rent faktisk står og DEMONSTRERER en safety bar (stang). Stangen er FUNDAMENTALT fejldesignet, og på en sådan måde, at den ikke meningsfuldt kan kaldes en safety bar.
“Hvad er dit bevis, Simon??” Dumt spørgsmål, da jeg aldrig skriver sådant uden at have ret. Men nu skal jeg hjælpe dig. Jesse Hoaglands US Patent 7112164 B1, link her: https://www.google.com/patents/US7112164
Og hvad “Watson Gym” angår, så er de en flok plattenslagere. Først laver de en abomination af en stang og kalder den en “safety bar”. Og da jeg så gjorde dem obs på, at stangen var fundamentalt forkert designet, så slettede de kommentaren og deaktiverede fremtidige kommentarer. Yeah, husk at købe WATSON GYM!!!
Det korte af det lange er: Charles Poliquin aner ikke hvad han snakker om.

#8 – De hurtige sekunder

Meget af Charles’ bullshit er før blevet punkteret af andre, men ligesom med safety baren er jeg ikke stødt på andre der har  kommenteret denne: de hurtige sekunder. Charles Poliquin gør sig meget i tempomanipulation, dvs at der anvendes forskellige løftetempi, koncentrisk og/eller excentrisk eller isometrisk. Det kan være en 2 sekunders excentrisk, 4 sekunders excentrisk eller sågar 10 eller 30 sekunders excentrisk fase. Det “sjove” er dog Charles’ tendens til at tælle de sekunder hurtigere. Nu er det sådan at et sekund er en objektiv enhed, men Charles bruger ikke stopur. Hvorfor bruge stopur når man kan tælle højt!

Eksempel er her:

Bemærk de “30 sekunder” starter ved 1:25, og slutter 1:50. Det er 25 sekunder.  Dvs knap 85% af det erklærede tempo præsterer hun. Men er det ikke en detalje? Er det ikke uvæsentligt? Svaret er: Nej! Det kan gøre rigtig stor forskel og er som altovervejende udgangspunkt væsentligt om der barberes så mange sekunder af så tidsforlænget et løft, ligesom det er det at der lægges tid til det. Hvad hvis det var intensitet man kiggede på i stedet, eller antal reps? 15% er make or break!
Men er det ikke bare mig der ser spøgelser? Nej. Charles har masser og masser af videoer oppe, og sekunderne går for stærkt som et helt konsekvent mønster.

Flere eksempler kan ses ved blot at se tilfældige videoer fra Poliquin, fx her: https://www.youtube.com/watch?v=L_-hhJe6A50

Taget i betragtning hvor meget “tempo” fylder i Poliquins eksotiske programmer og skriverier, så er det utroligt at han ikke kan finde ud af at tælle sekunder.

#9 “Force Curves” BALONEY

Dette er en af mine favorit omgange Bullshit fra Bullshit Sensei Poliquin. Bemærk han demonstrerer udstyr fra WATSON GYM!! YEAH!!
Problemet er bare, at det han siger er fucking nonsens, bedst forklaret med denne illustration (NB: Højreklik og vælg “Vis billede” for ordentlig størrelse)

 

 

#10 – Charlie THE SKEPTIC!

Gem jer når Charles er skeptisk! Telling it like it is! Charles Munchausen tror ikke på Arnolds påstand om en 22” overarm.

“Anyhow, the Olympian who keeps bragging about his arms having been over 22 inches (in fact, I think that he may have won an Olympia, or maybe two, or seven) is, in fact, pissing mighty rivers down your leg and insisting that the mother of all rain storms is upon you. At 6’1″ tall, this Olympian would have had to weigh about 308 pounds for his arms to be even close to 22 inches around. However, his competition weight was roughly 235 pounds. Of course, maybe his bodyfat was minus 15%…”

Den eneste jeg kan komme i tanke om der ville kunne claime minus 15% BF er Charles. Det er en god, gammel fortælling at Arnolds arme slet ikke var så store. Nå ja, og så er han 172 cm høj, det er bare “Hollywoodtricks”.  Heldigvis kan jeg bringe noget perspektiv ind her. Joe Roark, der vel nærmest er en egentlig “vægttræningshistorier” og nyder udtalt troværdighed i miljøet målte engang Lee Priests overarm. Resultat: 21.25”. Lee er meget lav. Arnold en større mænd. 22 eller 22½ er ingenlunde urealistisk, i særdeleshed ikke med den peak Arnold havde. Hvilken ufattelig arrogance at en lystløgner og mytoman som Charles skulle anklage mænd af bedrift for at lyve. Tyv tror hver mand stjæler.

#11 – Den ubrugelige maskinpark

Engang i 80erne fik Charlie P. indflydelse på at udstyre vægtrummet/træningsfaciliteterne tilhørende et universitet i Canada. Det var før han gik all-in på roids, mens han blot vejede de knap/små 70 kg. Længe skulle der ikke gå før en ellers fin og funktionel hal var blevet godt inficeret da Charles fik overbevist bestyrelsen om at fyre budgettet af på en UBRUGELIG maskinpark bestående af de (nu heldigvis sjældne) maskiner hvor man løfter mod lufttryk. Tak skal du have, Charles. Good call. Class act. Du aflivede træningscenteret.

#12 – One-day arm cure nonsens

Det har jeg tidligere blogget om i indlæg #154, link: https://supertraining.dk/154-om-armkure/

Det gør det imidlertid ikke mindre nonsens at jeg har beskrevet det før, og det fortjener bestemt en mention her i bullshit-kavalkaden.

 

Lidt afsluttende bemærkninger…

Man kunne blive ved og ved, men sandheden er at Charles vrøvler hurtigere end vrøvlet kan udstilles.  Her har jeg behandlet jo blot en lille brøkdel.  Jeg er fx ikke kommet ind på hans anbefalinger om megadosering af fiskeolie, hans ernæringsvrøvl generelt, flip-flopping i spørgsmålet om antioxidanter (flip-flopping inden for alskens træningsting), og så er der hele videogalleriet hvor til tider decideret forkert teknik demonstreres – fx hans biomekanisk absurde afvikling af slant board squats.
Man kunne blive ved og ved og ved, men livet er for kort og jeg har allerede brug for meget tid på en personage der ikke fortjener den.  Det er en formålsløs kamp at modargumentere alt der er vrøvlet og sagt af Poliquin gennem tiden. Det afgørende er selvfølgelig at sandheden generelt kommer frem, og sandheden er at Charles har sagt og fortsætter med at sige rigtigt mange dumme ting. Sandheden er også den at ligesom så mange andre fidusmagere i fitnessbranchen, så har han mange tilhængere – også blandt “coaches” i Danmark – og er du kunde/klient hos en “Poliquinite” coach, så er mit råd klart og tydeligt: CAVEAT EMPTOR. Din træner er uintelligent og/eller fidusmager.